Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Devilution #100: Jacob Dinesen

Populær
Updated
Devilution #100: Jacob Dinesen

Efter at have sendt mange hundrede tusinde mails ser fotografen tilbage på 100 styks Devilution.

- Det bedste ved at være med til at lave Devilution:

At andre gider lege med; både læsere og skribenter.

- Det værste ved at være med til at lave Devilution:

Jf. sidste uges Top 5, så må det næsten være alle de elendige koncerter man indfinder sig til. Hele crapcore-området tærer hårdt på ens livsmod.

- Bedste album i Devilutions levetid:

Om jeg vil det eller ej bliver jeg nødt til at vælge Morbid Angel: 'Illud Divinum Insanus'. På trods af at albummet indeholder absolut rædsomme sange, er de få gode så gode, at jeg sætter dem højt nok til at vælge dette som det bedste album af dem alle.

- Værste album i Devilutions levetid:

Det må være alle dem der har skuffet. I og med at jeg er fritaget fra anmelderiet behøver jeg ikke pinedød lytte til alt, eller koncentrere mig særligt om plader jeg ikke bryder mig om. Baroness: "Yellow & Green" er dog en, som i den grad har skuffet og på alle måder fejlet ift mine forventniger. Øv!

- Bedste koncert i Devilutions levetid:

Ghost på Sweden Rock Festival 2011. Jeg har faktisk intet nyt at tilføje, så jeg vil istedet citere mig selv fra 2011-årslisten:

"Jeg havde ret beset ingen ide om hvad jeg gik ind til, allerhøjest at jeg troede, at jeg skulle til Black Metal. Man blev klogere. At høre BEATLES' 'Here Comes the Sun' i den svenske sommernat - overrumlende fantastisk."

- Værste koncert i Devilutions levetid:

Jeg er nødt til at dele dette ud mellem hele to koncerter fra Copenhell 2011. Den første var
Doctor Midnight & the Mercy Cult som var en ulidelig omgang antisupergruppe. Både slæbende og dræbende. De lod sig dog overgå af Gwar, der fik æren af at spille sidst på den store scene. Selvom jeg var uden positive forventninger blev jeg skuffet over, hvor elendigt det var. Man skal slutte en festival med en fest, ikke med en omgang tåbeligt teater.

- Ønsker for fremtiden:

Metallisk overherredømme.