Guide til Wacken 2017

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/97/2a/63/-T1X8624-65-1501520889.jpg
30. Juli 2017    

Vores skribenter Kent Kirkegaard Jensen og Trine Sebæk Madsen tager til Wacken Open Air for henholdvis 13. og 10. gang. Begge har de, udover deres betragtninger, også data på, hvor stor festivalen egentlig er.

Når man et tocifret antal gange drager de små 120 kilometer syd for grænsen for at deltage i Tysklands og Europas største metalfestival, må der jo være noget, der trækker. Det er ikke kun musikken. I Wackens tilfælde er det aldrig kun musikken. Det er også en stemning, og man må bestemt ikke undervurdere det trygge i genkendeligheden rent geografisk og logistisk, ej heller det, der nok alligevel er Wacken Open Airs største force frem for alternativerne længere nede i Europa. At der kun er en times kørsel fra Danmark. Det er så nemt, som det kan være, og de fleste danske metalhoveder har indset det. 

For Devilution er også fristet af de andre festivaler, der afholdes rundt om i Europa. Hvert år ser vi nysgerrigt mod Hellfest, Brutal Assault, Midgardsblot og andre festivaler såsom Summer Breeze og Party San Open Air. Det er vanskeligt ikke at lade sig friste af de mange festivaludbud på markedet. For undertegnede forbliver det dog altid Wacken, der vinder på logistik og genkendelighed. Her forbliver alt ved det gamle, og det gør ikke noget. Man vælger ikke Wacken Open Air grundet festivalens evne til selvfornyelse. Det gamle har værdig i sig selv. 

Programmet er virkelig godt
Hvis ikke man dissekerer et hvert festivalprogram i månederne op til, så er man ikke ægte metalnørd. Det skal diskuteres, og man ærgrer sig gul og blå, når man ser netop ens yndlingsband blive bekræftet på andre festivaler end lige præcis den eller de, man selv kan deltage i. De sidste par år har Wacken Open Air haft et anstændigt, men ikke ligefrem prangende program. Der har både været for mange intetsigende gengangere og obligatoriske tyske jokebands, som intet menneske udenfor Tyskland nogensinde har hørt om. 

2017 ændrer på denne tendens, for i år er der virkelig smæk på plakaten. Torsdag starter med danske Volbeat som ubestridt hovednavn, og det er jo med danske briller slet ikke så ringe endda. Det er fjerde gang, de gæster festivalen, og præcis 10 år efter, de første gang indtog Party Stage i 2007 i året, hvor de brød igennem. Derefter stod de på de store scener i både 2009 og 2012. Fem år er gået, siden Wacken sidst havde Volbeat på plakaten. Nu er de tilbage som festivalens store trækplaster. Vi tager pulsen på Michael Poulsen og co. før braget i Parken senere i august.

Der er dog også gang i den på de to scener i teltet. Navne som Batushka, Napalm Death, Nile og Mayhem, der igen fremfører 'De Mysteriis Dom Sathanas', er blandt en perlerække af navne, der kan gøre det svært at vælge mellem de tunge og mørke navne i teltet og det danske hovednavn. Om eftermiddagen vil vi nyde hård rock på de store scener fra Europe og Status Quo, før vi træffer beslutningen.

Fredag bliver kun endnu vildere. Allerede klokken 11.00 om formiddagen skal vi have gnedet søvnen ud af øjnene, for der åbner Memoriam 'Faster'-scenen. Og så er der ellers Clawfinger, Paradise Lost, Dog Eat Dog, Grand Magus, Prong, Sacred Reich, Megadeth, Candlemass, The Dillinger Escape Plan, Psychotic Waltz og Marylin Manson.

Nå ja. Og Emperor. Nordmændene gæster for tredje gang Wacken Open Air. Denne gang spiller de hele 'Anthems to the Welkin at Dusk', som er deres anden plade fra 1997. Den fylder 20 år, så undskyldningen for at genrejse kejseren ligger lige til højrebenet, og Ihsahn, Samoth og Trym kan holde pantefogeden fra døren et par år endnu. 'IX Equilibrium' er fra 1999. Lad os se, hvad der sker om et par år. Indtil da vil vi nyde Emperor fremføre en af de smukkeste plader i den grimmeste metalgenre af dem alle. De gav gode koncerter i både 2006 og 2014, så vi har allerede høje forventninger.

Lørdag er programmet knap så hektisk. Vi har allerede set Max og Igor Cavalera fremføre Sepulturas 'Roots' mens navne som Possessed, Alice Cooper, Uli Jon Roth og Aura Noir trækker lidt mere. Derudover kommer ingen ringere end Steve Harris fra Iron Maiden med sit nye band British Lion. Der bliver helt sikkert fyldt i Headbangers-teltet lørdag aften 22.20. Til sidst lukker Kreator festivalen ned på 'Faster'-scenen lige efter midnat. Kreator på hjemmebane? Det lugter af en fest.

Godt nok har Morbid Angel aflyst deres koncert, men det smager lidt af syge engle, når David Vincent synger i Headcat, hvor han afløser den hedengangne Lemmy Kilmister. De spiller både fredag og lørdag. Derudover er Henry Rollins der også med sit spoken word. Så masser af navne og bands alle tre dage.

Festivalen er dog mere og andet end bare musik. Der er også folkene bag. Vi modtog en PDF med information om festivalens størrelse og tænkte, at vi ville gengive nogle af de mest interessante tal:

  • Tilskuere: 75.000

  • Størrelse: 250 hektar
  • Festivalpladsen: 43.000 kvm
  • Toiletter: 850 + 350 mobile toiletter
  • Urinaler: 300
  • Vandposter: 40
  • Totale watt: 12 Megawatt (nok til en by på 70.000 mennesker)
  • Madboder: 100
  • Ølledninger: 1 km i 80 cm dybde (vi tager skovle med!)
  • Crew: 5000
  • Rengøringsfolk: 150
  • Sikkerhedsfolk: 1800
  • Elektrikere: 25
  • Politi: 400 pr. dag
  • Brandvæsen: 250 pr. dag
  • Paramedicinere: 900 pr. dag (!)
  • Læger: 6
  • Bands: 130 på 8 scener.


Det er altså ikke nogen lille havefest. Det ved vi dog godt. Det gør de fleste. Wacken er kæmpestort. Indtaget af øl er så omfattende, at arrangørerne blot har skrevet ”a lot”. Når der genereres 840 tons affald, skal der også en del igennem.

Devilution tager ned og deltager i festen. Enkelte redaktionsmedlemmer er at finde på pladsen allerede fra mandag morgen, mens resten følger trop torsdag formiddag. Vi vil dække festivalen undervejs og ellers have fyldig reportage klar ugen efter.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her