House of Franco #121

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/5e/6d/85/_a0530937494-2-1381088119.jpg
06. Oktober 2013    

Amagers eneste sande rockstjerne anmelder denne gang debutdemobåndet fra københavnske Alucarda.

Kunstner
Titel
Alucarda - D.F.F.L.
Genre
Forfatter

Alucarda - D.F.F.L.  (selvudgivelse)
 
Dette band - opkaldt efter en meget blæst og okkult mexicansk nunsploitationfilm fra 1978 - er det nyeste skud på den københavnske bikerdoomfuzzscene, der bl.a. tæller Demon Head. Alucarda deler i øvrigt både medlemmer og øvelokale med Demon Head, men er nok lidt mere beskidt og mindre retro i lyden.
 
Duoen takker bl.a. Saint Vitus, Electric Wizard og Satan's Satyrs som inspirationskilder. Specielt det sidste navn giver god mening, da de ligesom Satan's Satyrs spiller et halvpunket miks af Venom, Black Sabbath og Blue Cheer. I hvert fald på de to første uptemponumre på side 1, 'Electric Tower' og 'Noferatu's Doom' (kan I ikke stave?!?).
 
Side 2 starter ud med et tungt instrumentaltrack, 'Wicked Sabbath', der passende krydres med en monolog fra horrorikonet Vincent Price. Herefter følger 'D.F.F.L.' ('Dope Forever Forever Loaded') med en copkiller-intro af Russ Tamblyn fra bikervoldsfilmen 'Satan's Sadists', som undertegnede har skrevet en booklet om til en dvd-udgivelse på Another World Entertainment.

Fræk afslutning på denne suveræne debut, som burde gøre alle Roadburnfreaks' trusser våde. Alucarda elsker satan, b-film og hash. What's not to like?!? Kan vi snart få en koncert???

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her

Har du allerede en profil? så eller Opret en profil