House of Franco #132

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/2c/a8/76/-a1134073551-2-1391978055-71-1401092055.jpg
09. Februar 2014    

Ugens Franco-klumme omhandler det seneste album fra det engelske weirdo death/black metal-band Abyssal.

Kunstner
Titel
Novit Enim Dominus Qui Sunt Eius
Forfatter

Abyssal - Novit Enim Dominus Qui Sunt Eius 2LP (Iron Bonehead Productions)

Albummet blev udsendt sidste år digitalt og på kassette og fik en topplacering på min årsliste. Nu er ’Novit Enim Dominus Qui Sunt Eius’ endelig kommet på dobbeltvinyl i en lækker gatefoldudgave fra det tyske Iron Bonehead-selskab.

Der findes meget lidt information på nettet om britiske Abyssal, der aldrig har spillet en koncert. De udgav deres debut, ’Denouement’, i 2012. Den nyeste er klart bedre, mere skarp og gennemført. Bandet var muligvis et enmandsprojekt i forbindelse med indspilningen.

Lige så mystiske, som Abyssal foregiver at være, lige så bizar og skræmmende er deres avantgarde death/black/doom metal. De er åbenlyst inspirerede af australske Portal, hvad de også har nævnt i et af deres få interviews. Flere skæringer lyder som en freejazz-version af Incantation! Musikken er både vanvittig og ufattelig smuk og burde tiltale fans af atmosfærisk/transcendental black. Visse steder leger Abyssal med atonal postrock ligesom Pyramido.

’Novit Enim Dominus Qui Sunt Eius’ varer en time og er en overjordisk progressiv mundfuld af uhørte dimensioner. Produktionen er mørk, kompromisløs og mareridtsfremkaldende. Næsten hvert eneste nummer er pakket med surrealistiske temposkift, men - frygt ikke - det er ikke artfag metal, det sparker sgu røv og boller. Jeg har ingen idé om, hvordan freakbandet Abyssal vil lyde live på en scene, men jeg vil glæde mig utroligt meget til at opleve det. Helst efter en flaske absinth. Og en H.P. Lovecraft-novelle.    

P.S. Nej. Abyssal er ikke hipster-black.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her