House of Franco #143

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/d7/19/f0/24381-unnamed-1399324582-73-1401190274.jpg
05. Maj 2014    

Jens anmelder denne gang et bånd fra det tyrkiske black/thrash-band Hellsodomy

Kunstner
Titel
Masochistic Molestation
Genre
Forfatter

Jeg så Burial Invocation til Kill-Town Death Fest i 2011 og var dybt imponeret over tyrkernes eminente dødsmetal. Senere har jeg mødt bassisten Malik flere gange til shows og fester, hvor han har fortalt om andre bands, han har gang i. Blandt andet et band som har det subtile navn Hellsodomy.

For nyligt fandt jeg ud af, at det herlige danske selskab Deadbangers Productions havde fået et Hellsodomy-bånd i kataloget. Så jeg fik straks nasset mig til et bånd fra Ole Frostholm, som den flinke mand havde med til Deceased-koncerten på Stengade.

Udover titelnummeret består båndet af numre som 'Menstruation Blood On The Pentagram', 'Sodomy And Bloodshed' og 'Satanic Bloodlust', hvad der perfekt fortæller den kvikke læser, at vi er ovre i den ultrabrutale og -blasfemiske ende af metallen.




Som på Nifelheims album 'Servants Of Darkness' blander Hellsodomy død, thrash og black på en ufattelig rå in your face-måde. Her bliver der ikke gået på kompromis, der er fuld skrue på hele vejen igennem. Der er ikke de store tekniske detaljer i numrene eller show-off guitarsoli, men det er tight, velspillet og true as fuck. Fans af sydamerikansk proto-død fra 80'erne som Sarcófago og Vulcano kan roligt investere i 'Masochistic Molestation'.

Hellsodomy spiller i øvrigt snart deres første danske koncert til den kommende Metal Magic-festival i Fredericia, så os københavnersnuder må lette vores forkælede røve og drage ud i provinsen, hvis vi skal opleve lynhurtig tyrkisk sodomi fra helvede. Flere af bandets medlemmer er også at finde i bands som Godslaying Hellblast og Diabolizer. Elsker de navne!

5/5

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her