House of Franco #169

En nævefuld urimelige digte fra Krigsguden.

Stress på Christianshavns Torv

Du stresser mig
Med alt dit pis
Griber fat i mig
Og råber højt
Greenpeace
Eller Unicef
Hvem er de røvhuller
Som sælger deres lort
Ikke uenig i budskabet
Hvad det så end er
Ham rastapikhovedet
Skal helst bare dø
Jeg skubber ham væk
Han mister balancen
Jeg giver ham hånden
Som bliver til en finger
... Red den, motherfucker!


Genbrugt DNA

Går på gaderne
Men jeg er der ikke
Kloner kigger på mig
Med tomme øjne
Jeg er kun en kopi
Af en anden
Der er store revner
I min tomme skal
Endnu en del
I den store maskine
Kun en veltrænet
Disciplineret zombie
Jeg er et produkt
Ikke en mand
Nedbrudt
I dette fremmede land
Til min store rædsel
Finder jeg ud af
Jeg er kun
Genbrugt DNA


Byens ringeste bartender

Ydre nørrebro
En skummel beværtning
Chiller med Rhona
Og den sprøde 70’er-tråd
Vi har penge i jukeboksen
Og Limfjordsporter
Højt royalt humør
Som kåde prinsgemaler
Sir Jon Lords orgel
Bliver pludselig stoppet
Fra baren lyder
En grufuld stemme
Hun er træt af vores larm
Hun er træt af vores pis
Nu er vi på Skatteøen
Med ham Sebastian


Rudy Frederiksen

Datingsitebeskytteren
Havde en gusten plan
Med unge piger
Og optageudstyr
Han lokkede kækt
Med musikvideoer
Han krænkede fælt
Både dag og nat
En dag blev han optaget
Af den nationale kanal
Rudy mente det hele
Var et stort komplot
Et karaktermord
Af episke dimensioner
Man ligner sgu altid
Lort på tv


Vaginarobotten

Følelser virker overvurderede
Alt det som jeg altid har hadet
Mennesker er forudsigeligt affald
Så desperate for at underkaste sig
Alt hvad jeg behøver
Er en vaginarobot
Alt hvad jeg behøver
Er en vaginarobot
Intet behov for omsorg
Eller stranguleringens tårer
Jeg plugger den ind
Og trykker play
Alt hvad jeg behøver
Er en vaginarobot
Alt hvad jeg behøver
Er en vaginarobot