House of Franco #172 Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/74/2c/ae/560175-846332008743254-3768146374411988991-n-46-1424684046.jpg
23. Februar 2015    

Krigsguden anmelder denne gang udgivelser fra Slægt, The Monoliths, Fright Eye og John Carpenter.

Titel
+ The Monoliths, + Fright Eye, + Slægt
Forfatter



Slægt : 'Ildsvanger', lp (Posh I
solation)

Der er gang i den københavnske black metal-scene. Solbrud, som er baseret i Ungdomshuset, vinder pludselig mainstreampriser. Hvem i helvede skulle dog ha' troet det?

Et af de nyeste navne på scenen er Slægt, som jeg tidligere har skrevet om i House Of Franco. Hvor Solbrud kører den mere episke og atmosfæriske stil, er Slægt mere over i den mere punkede og primitive form for black. Jeg får associationer til bands som Ildjarn og de mere punkinspirerede Darkthrone-album, når jeg hører de 10 numre på ’Ildsvanger’-lp’en. Der er skåret direkte ind til benet uden noget teknisk wank.

Hovedmanden i Slægt er Oskar J. Frederiksen, der på debutalbummet tager sig af sang, guitar og bas samt tekster. Han har folk fra bl.a. det fantastiske unge dødsmetalband Reverie bag sig. Jeg har set Slægt nogle gange, bl.a. var jeg DJ til lp-releasefesten for nyligt i Mayhem, hvor Slægt leverede en fremragende koncert. Slægt holder iøvrigt fødselsdagsfest i morgen den 24. februar i Den Nye Bunker ved Randbølvej og Grøndals Parkvej.

Slægt er ikke noget corpsepaint og hat & briller-band - ikke at der er noget galt med det – men ligesom Solbrud er de en seriøs gruppe med nogle interessante personlige tekster, der ikke bare hylder satan og diverse klichéer inden for genren. ’Ildsvanger’ får maksimale anbefalinger herfra. Og kudos til Posh Isolation Records for deres første black metal-vinyludgivelse.




The Monoliths / Fright Eye : 'Split Tape' mc (Webmaster Records)

Jeg bliver ved at brokke mig til Devilution-redaktionen over, at der aldrig er nogen kassettebånd top 5 i vores årslister, men ingen gider høre på den gamle krigsgud. Fuck det. Her er endnu et kassettebåndsreview af en udgivelse fra københavnske Webmaster Records, som efterhånden har udgivet en del.

Dette bånd er et af de bedste fra selskabet. Og det er muligvis også nogle af de mest suveræne optagelser, jeg har hørt fra The Monoliths og Fright Eye, som begge før har været omtalt i House Of Franco.

Hvis man er til Brainbombs, Butthole Surfers eller Flipper, går man ikke galt i byen med The Monoliths. Deres fire numre befinder sig inden for noiserocken, men de er klart de mest skarpe og fokuserede, jeg endnu har hørt fra trioen. Produktionen er også den hidtil bedste.

Århusianske Fright Eye leverer fem fræsende, snottede garagepunkskæringer, som alle varer to minutter. Vi taler stadig Reatards-worship tilsat The Wongs, Ramones og Angry Samoans, men ligesom The Monoliths er de unge gutter mere fokuserede end nogensinde før. Caspers vokal har aldrig lydt bedre.

Til orientering er trommeslageren Mikkel forståeligt nok gået ud af Fright Eye, da hans band Yung er blevet sindssygt populære efter deres fremragende debutalbum. 

Båndet koster 30 kroner og er en kongeinvestering i to meget forskelligt lydende, men eminente danske bands. Jeg anmelder i næste House Of Franco en split 7"'er fra The Monoliths og Angkor Wrack, hvor Webmaster også har en finger med i spillet.



John Carpenter : 'Lost Themes' lp (Sacred Bones Records)

Den amerikanske horror/kultfilminstruktør har siden 70erne lavet sine egne scores til film som bl.a. ’Dark Star’, ’Assalt on Precinct 13’, ’Escape From New York’, ’The Thing’ og selvfølgelig ’Halloween’.

Efter nogle årtier med halvfesne film kommer denne udgivelse pludselig dumpende ned fra himlen. Hvor Carpenters soundtracks er relativ simpel, men unik spooky synth rock – der som Goblin har inspireret utallige bands (tjek min Nightsatan-anmeldelse) - er denne udgivelse noget mere varieret.

Jeg kan blandt andet også høre lidt Tangerine Dream i nogle skæringer. Men fans af hans legendariske klassiske scores vil ikke blive skuffede. ’Lost Themes’ vil ligge meget højt på mine lister over årets bedste udgivelser. Perfekt mordermusik, hvis du skal ud i natten og lave gustne ting.

Måske vil pladen kunne inspirere Carpenter til at lave film, som besidder fortidens kvaliteter. Man har da lov at håbe. Sacred Bones Records, der er et af tidens bedste indieselskaber, har også udgivet en plade med en anden kultfilminstruktør, nemlig David Lynch.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her