Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

House of Franco #40

Populær
Updated
House of Franco #40

Ugens House of Franco-klumme omhandler denne gang det canadiske grindcore-band Fuck the Facts og deres nye 'Die Miserable'-album.

Kunstner
Titel
Fuck the Facts - Die Miserable
Dato
28-11-2011
Distributør
Karakter
4

Fuck The Facts - Die Miserable (Relapse/Target)

Grindcore kan være lettere problematisk at opleve live. Både lyd og musikere skal være på toppen før det fungerer optimalt, når vi taler sonisk voldtægt i genren. Dette canadiske grindcore-band mere end levede op til begge krav, da de gæstede Ungdomshuset i marts måned i 2010. Faktisk var det muligvis det bedste grindcore show, jeg endnu har set.

'Die Miserable' er bandets 9. album siden starten i 1998. Og lige som Brutal Truth og deres 'End Time'-album - som jeg tidligere har anmeldt i House of Franco - er Fuck The Facts heller ikke bange at for eksperimentere indenfor grindcore genren. Vi får solide blast beat frontal angreb i numre som 'Lifeless', 'A Coward's Existence' og 'Alone', men det meste af albummet søger grænser, som Brutal Truth, for hvad man kan gøre for at udvide genren. Komplekse (næsten jazzede) temposkift blandes fornemt med ekstreme energi udladninger og stille passager.



At kalde 'Die Miserable' for et progressivt grindcore album er måske at tage munden for fuld, men albummet kræver nok nogle ekstra lyt for folk, der mest er til den primitive engelske form for grindcore. Det skal lige nævnes, at Fuck The Facts' forsanger er en pige ved navn Melanie Mongeon, der før hun gik på scenen i Dødsmaskinen mest lignede en sød lille lyshåret børnehavepædagog, men så blev forvandlet til et frådende growl-monster, da hun greb mikrofonen og myrdede alle der var til stede. Hun har aldrig lydt mere pissed off end på 'Die Miserable'.