Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Krigsguden #269

Populær
Updated
Krigsguden #269

Krigsguden var på Loppen og se Profanatica, Rites of Thy Degringolade og Auroch.

Kunstner
Titel
+ Rites of Thy Degringolade + Auroch
Spillested
Dato
01-03-2018
Koncertarrangør

Efter at hængt ud et par timer på Stærkodder med en veninde samt en gigaforvirret, fuld/retarderet mand, der nassede penge i baren for at kunne spille dårlig - findes der andet? - hiphop på jukeboksen, skred vi over mod på Loppen og væk fra tragiske danske hiphop-mennesker. Den stod nemlig på amerikansk og canadisk black og death metal og ikke på noget undermenneskeligt dansk autotune-Downs syndrom-hiphop, som Nemoland ellers nogle gange præsenterer på sommerscenen. Ikke denne aften, kun iskold ondskab fra nordamerikanske breddegrader.

Canadiske Auroch, som betyder urokse, var første band på Loppens lave scene. Trioen var desværre reduceret til en duo, altså kun guitar/vokal og trommer. Det gav lidt tynd lyd i starten uden bund, men det blev langsomt bedre. Snart fik Aurochs blackened lovecraftian death metal mere pondus, nosser og krop. En ganske fin start fra uroksen fra Vancouver.

Deres landsmænd i Rites of Thy Degringolade er en del ældre med næsten 21 år på bagen, og de besad elementer af både død, black og war metal. Rendyrket kaotisk ondskab fra start til slut på grænsen til det direkte modbydelige. Fantastisk! Monsterriff på monsterriff, severet med diabolske trommer fra helvede.

Aftenens hovednavn Profanatica blev dannet af tre tidligere Incantation-medlemmer i 1990, hvad der burde borge for kvaliteten. Endvidere har trommeslager, sanger og bandleder Paul Ledney (også kendt fra Havohej) spillet i G.G. Allins' backingband, og så udgav Profanatica en lettere kontroversiel/blasfemisk single i 2002, som hed ... øh ... 'Broken Jew' og handlede om Jesus. New Yorker-bandets primitive black metal greb os ultravoldeligt i struben og holdt fast under hele koncerten tilsat dronedestøj sekvenser, mens vi fik en del smagsprøver fra deres seneste album, 'The Curling Flame Of Blasphemy' fra 2016.

Superintens torsdag aften med tre fremragende døds/black-bands. Daniel fra Kill-Town Bookings var inde over, så selvfølgelig var alt godt og lækkert grusomt. Modsat 'Metalloppens' 2-dages mini-festival i oktober med poleret tøsedød som Fleshgod Apocalypse etc. Godt at Loppen er kommet ind i metalkampen igen.