Krigsguden #276

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/f6/10/61/Blasphemy112-540x-13-1529342360.jpg
18. Juni 2018    

Krigsguden anmelder debutdemoen 'Black Metal Warfare' fra Blasphamagoatachrist, der består af medlemmer fra Blasphemy, Goatpenis og Antichrist.

Titel
Black Metal Warfare
Forfatter

Åh nej, mere war metal fra krigsguden! Vi sidder jo og gør os (og den spritnye battlevest) klar til curlingmetalfestivalen på Refshaleøen. Jamen, hils da endelig mine venner, der gider den suppe, steg og is-fest. Jeg er derimod helt oppe at køre over Blasphamagoatachrists debutdemokassettebånd, 'Black Metal Warfare', som varer knap 21 minutter. Men på den tid har de også slagtet alt på deres vej, trods en noget fesen introskæring, 'Ze Blasphamagoatachrist Machine', med tribaltrommer, samplet dialog og sirener.

Men lad os lige først fokusere på, hvem dette internationale "all-star war metal band" består af. Blasphamagoatachrist lyder måske som et fjollet navn, men bandet består af sangeren Nocturnal Grave Desecrator and Black Winds fra canadiske Blasphemy, som opfandt war metal-genren i 80'erne. Derudover er der medlemmer fra brasilianske Goatpenis og canadiske Antichrist. Blasphemy + Goatpenis + Antichrist =  Blasphamagoatachrist. Get it?

Med anden skæring, 'Tyrannic Empire', på demoen er vi på rette vej, full-on smadder-war metal. Den absurde intensitet fik mig til at tænke på et andet canadisk supergruppeprojekt, Death Worship, som har medlemmer fra Revenge, Blasphemy (også med Nocturnal Grave Desecrator and Black Winds) og Conqueror. Men Blasphamagoatachrists war metal er ikke så grotesk grindcorehurtigt som Death Worship. Tempoet er lidt mere varieret med flere tunge passager, og vokalen er – i hvert fald inden for war metal-genren - næsten nogle få steder singalongagtig. Men kun næsten.

'Black Metal Warfare' vil nok ikke skaffe flere fans til war metal-genren, som mange hader på grund af den måde, guitarene er tunet på og andre ting. Jeg er ikke musiker, kun sanger og performer igennem 20 år, så jeg kan ikke nørde med i den tekniske diskussion, om war metal er fup og fiduser. Et metal-elitært argument er, at det egentlig ikke er ekstrem metal, men har mere til fælles med hardcore/crustpunk og noise. Fint med mig. Hellere det end atmosfærisk episk black metal,  som er begyndt at kede mig grusomt, men stadig er hot blandt akademikeranmeldere.

Produktionen er smadret og kaotisk på den helt rigtige måde. Og vi får selvfølgelig en unødvendig outroskæring, 'Ravens Soaring Over Ross Bay', men 'Black Metal Warfare' indeholder nok bestialsk dommedagsguf for undertegnede, som glæder sig til en efterfølgende fuldlængdeudgivelse fra Blasphamagoatachrist. War metal 4-ever!!

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her