Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Krigsguden #323

Updated
Outlook-lmua0bsm

Intet nyskabende eller revolutionært på de tyske retro-black/speed-metallere Diabolic Nights debutalbum, men Krigsguden er svært tilfreds med den semi-pæne 'Beyond the Realm'.

Titel
Beyond the Realm
Dato
09-12-2019
Genre

Dialobolic Night kommer fra cirka samme område i Tyskland som Sodom, nemlig Nordrhein-Westfalen. Deres første fuldlængde – den netop udsendte 'Beyond the Realm' – befinder sig også lidt i samme musikalske univers som de legendariske Sodom, der var en del af de tyske "The Big Three" med Destruction og Kreator. Den holdbare teutoniske blanding af thrash, speed og proto-black metal så dagens lys på vinyl i 1985 med de udødelige udgivelser 'In the Sign of Evil', 'Infernal Overkill' og 'Endless Pain'.

'Beyond the Realm' er dog en del mere poleret produceret end ovennævnte kvlt-plader, og det skal man jo per definition tage afstand fra, hvis man er trve-as-fvck, hvilket jeg selvfølgelig er. Når det så er sagt, så synes jeg, at Diabolic Nights første lp er et rasende underholdende album. Trods de alt for lange og pæne soli, trods overproduktionen og trods det komiske/ironiske (?) klaver i slutningen af 'Odyssey'. Jeg har ja-hatten på, selvom der godt kunne have været mere beskidt grus i maskineriet som på deres ep 'Sepulchral Magic' fra 2014.

Jeg vil kalde deres stil for black/speed metal, da nyere navne som Deathhammer, Bonehunter og Satan's Wrath dukkede op i  membranen gennem lytningen af albummets ni skæringer. 'Beyond the Realm' er langt fra et stort mesterværk, og som sagt før noget poleret i produktionen med alt for lange soli, men den dæmoniske vokal af Heavy Steeler er helt perfekt for genren, der her også er tilsat lidt NWOBHM-lyd.

Diabolic Night var oprindeligt et etmandsband, hvor Heavy Steeler aka Kevin Heier stod for alle instrumenter indtil sidste år, hvor hans ven Christhunter kom med på trommer. Efter en demo, ep og 7"'er begyndte Hr. Heier at skrive numre til 'Beyond the Realm' i 2016, som er indspillet i ikke mindre end tre studier. Måske er der brugt lidt for meget tid på indspilningen, men jeg er svært tilfreds med bangere som 'Sovereign of Doom', 'In Retribution' og 'Infernal Power'.