Nekrolog: Chris Cornell 1964-2017

En af rockhistoriens største stemmer er gået bort. Chris Cornell blev 52 år. Vi mindes den karismatiske frontmand fra Soundgarden og Audioslave, der også opnåede en imponerede solokarriere.

”#Detroit: finally back to Rock City!!!! @soundgarden #nomorebullshit,” skrev Chris Cornell for blot 12 timer siden på sin profil på Twitter.

Updaten kom forud for Soundgardens koncert i aftes i Detroit – byen, hvor den hårde rockmusik fandt sit publikum og blev vækket til live sidst i 1960’erne.

Få timer efter koncerten blev det nu også byen, hvor en af rockhistoriens største stemmer blev slukket og har sunget for sidste gang. 

Som et lyn fra en klar himmel kom nyheden torsdag formiddag. Uden at det var bullshit.

Chris Cornell er gået bort. Kun 52 år gammel. Fundet død på sit hotelværelse i Detroit af endnu ukendte årsager. Men ifølge nyhedsbureauet AP undersøger politiet sagen som et muligt selvmord.

Hvor chokerende det end lyder.

Få fra Cornells generation har igennem de seneste tre årtier formået at være på toppen uden at falme eller helt forlade den.

Chris Cornell har igennem hele karrieren været på toppen.

Rockens redning
Men før han kom dertil, kom han til verden som Christopher John Boyle i 1964 i Seattle.

Hovedstaden for grungebølgen, som Cornell var med til at sætte i gang, da han som 19-årig dannede Soundgarden sammen med leadguitarist Kim Thayil i 1984.

Cornell var først trommeslager og sanger, indtil han efter et par år byttede trommestikkerne ud med en guitar for bedre at kunne koncentrere sig om at synge.

Og være mere fri på scenen til at levere den vildskab og energi, der var i det tidlige Soundgarden – inspireret af idolerne i Iggy and The Stooges og MC5, som brød igennem i Detroit Rock City. 

Hvad Detroit var for rocken i 1960’erne og 1970’erne, blev Seattle for 1980’erne og 1990’erne.

Æstetikken med leopardplettede bukser, stort hår og sleazy rock var yt. Der var brug for nyt.

Den alternative rock eller grungen, som genren blev døbt, kom som rockens redning ført an af Soundgarden, Pearl Jam, Alice in Chains og Nirvana blandt de største.

”Den største stemme”
Men før der blev talt om en decideret bølge, og før der blev talt særlig meget om de tre andre, blev der talt om Soundgarden. Om deres koncert på Roskilde Festival i 1990. Og om ham sangeren, der havde en stemme, der var lige så rå, som den var rørende.
 
”Han har den største stemme i nyere tid,”, sagde Axl Rose om Cornell i et interview efter at have overværet en koncert med Soundgarden i 1990.

Axl Rose er muligvis en mand med et stort ego. Men også mand nok til at til at anerkende en ligemand – hvis ikke overmand.

Da Guns N’ Roses var klodens største band i 1991, inviterede de Soundgarden med som support. Og hvor det hurtigt begyndte at gå ned ad bakke for Los Angeles' dekadente grupper, overtog de jordnære bands fra Seattle førertrøjen.

På under to måneder i efteråret 1991 udsendte Nirvana ’Nevermind’, Pearl Jam ’Ten’ og Soundgarden ’Badmotorfinger’ – et halvt år før storhittede Chris Cornell allerede på MTV i front for Temple of the Dog med ’Hunger Strike’, der i selskab med Eddie Vedder cementerede Cornells position som rockscenens nye store stemme.

Temple of the Dogs selvbetitlede plade var en hyldest til medlemmernes gamle ven, Andrew Wood, sangeren i Mother Love Bone, der året før var omkommet af en overdosis heroin. Det samme stof, der senere ville slå Alice in Chains' frontmand Lanye Stanley ihjel, og det stof, der indirekte slog Nirvanas Kurt Cobain ihjel.

Midt-90’ernes største rocknavn
En måned før Cobain skød sig selv i foråret 1994, udkom Soundgarden med ’Superunknown’.

Hittet ’Black Hole Sun’ kørte i permanent rotation på MTV og gjorde Soundgarden og Cornell til midt-90’ernes allerstørste rocknavn.

Efter ti års eksistens op på toppen af verden sneg succesen og presset sig dog ind på gruppen.

Chris Cornell trak – til Kim Thayils utilfredshed – Soundgardens lyd i en pænere retning på efterfølgeren ’Down on the Upside’.

Uenighederne sled på bandet, der næsten faldt totalt fra hinanden under en turné med Metallica i 1996 i kølvandet på ’Down on the Upside’.

Kongen af Roskilde Festival 2005
I 1997 var det officielt slut med Soundgarden. To år senere debuterede Cornell som solist. 33 år gammel. Mere følsom. Mere fokuseret på de simple sange. Rockede såvel som poppede.

Men vildskaben brændte stadig i Cornell.

I 2002 debuterede Audioslave, der mere eller mindre var Rage Against the Machine, bare med Cornell i front i stedet for Zack de la Rocha.

Live spillede de egne numre, numre med Soundgarden og numre med Rage Against the Machine – Cornell kunne løfte det hele, da supergruppen lagde vejen forbi Roskilde Festival i 2005.

I det ene øjeblik stod der 40.000 mennesker på Dyrskuepladsen og sang med på ’Black Hole Sun’. Et kvarter senere stod de alle sammen og hoppede til ’Killing in the Name’ ført an af Cornell under den orange teltdug og med sine lungers fulde kraft skrigende ”Fuck you I won’t do what you tell me!”.

Meget sigende for hans forhold til de andre i Audioslave. Efter personlige og musikalske uoverensstemmelser og tre plader var det slut med Audioslave  i 2007.

”Det bliver ikke bedre”
Det har altid kendetegnet musikhistoriens største, at de er svære at arbejde sammen med.

Perfektionister med store visioner ser kun en vej – deres egen. Cornell var ingen undtagelse.

Chris Cornell fortsatte som solist og udgav fire plader mere mellem 2007 og 2015. Han gæstede flittigt Danmark.  Først gang i 1999 og senest hele fem gange sidste år.

Her, hvor han alene i selskab med sin akustiske guitar tog danskerne igennem koncerter på over to timer, hvor det strålede ud af manden, at han levede og åndede for musikken.

”Det kan ikke gøres ret meget bedre,” skrev Devilutions Kent Kirkegaard Jensen og gav topkarakter efter Cornells smukke indsats i Musikkens Hus i Aalborg.

Den hårde rock trak til det sidste
Men trods en imponerede solokarriere har Cornell aldrig kunnet undvære den anden side af karrieren som rockmusiker i et band.

Han vendte tilbage med Soundgarden med ’King Animal’ i 2012 og lagde året efter vejen forbi Forum i København.

Efteråret 2016 drog Temple of the Dog på en reunion-turné i USA til en håndfuld koncerter, der blev udsolgt på få minutter.

Og i januar i år stod han igen i spidsen for Audioslave til en koncertprotest mod Donald Trump på dagen, hvor han blev indsat som præsident.

Chris Cornell var også et politisk bevidst menneske, som han i den grad også understregede med samfundsrevsende bemærkninger under sine danske solokoncerter.

Ligesom han var også bevidst om musikkens rødder.

I Soundgardens ’Slaves & Bulldozers’ har de ofte haft for vane at inkorporere den oldgamle bluesskæring ’In My Time of Dying’, som også Led Zeppelin spillede igennem karrieren.

”In my time of dying, I want nobody to mourn / All I want for you to do is take my body home,” lyder det i omkvædet.

Det omkvæd Chris Cornell sang i aftes. Som det sidste, han sang i karrieren i ekstranummeret med Soundgarden i Detroit. Her, hvor rocken kom til verden. Her, hvor Cornell tog videre til det hinsides.

Men sørget over. Det bliver Chris Cornell. Alle steder på de sociale medier.

Forventet. Fortjent. Og for evigt har vi ham trods alt – i den fremragende musik, han efterlader sig.

”How would I know this could be my fate?” – 'Fell on Black Days'