Smuglytning: Huldre - Tusmørke Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/fc/a5/df/Huldre-Tusmke-Frontcover-800px-6-1477166629.jpg
22. Oktober 2016    

Danske Huldre udsender deres længe ventede andet album 'Tusmørke' i starten af november. Vi har allerede udtalt os lidt om det i den seneste udgave af Sort Søndag, og her kommer en kort gennemgang af albummets numre.

Kunstner
Titel
Tusmørke
Dato
03-11-2016
Trackliste
Jagt
Hindeham
Varulv
Underjordisk
Skifting
Fæstemand
Mørke
Tæring
Nattesorg
Huldre har ladet fire år gå siden 'Intet Menneskebarn', men er nu klar med nyt. Devilution har fået lov at smuglytte, og efter de første par lyt er dommen, at det lover overordentlig godt. Bandet viser mod på mange fronter og har videreudviklet deres lyd. Der er grebet bredere fat i metalgenren, samtidig med at bandets i forvejen stærke tag i folkemusik kun er blevet endnu mere overbevisende. Og så er produktionen langt stærkere end sidst og kæler for detaljerne; samspillet mellem traditionelle instrumenter fra folkemusikken og den for metallen så vigtige distortion virker meget naturligt.


1. Jagt (3:44)
Nummerets intro minder om noget, der findes på Vintersorgs folkemetal-projekt Otyg. Verset giver god plads til vokalen og bassen, og hvis man ikke blev indfanget af den fine intro, så er det her, ørerne åbnes for historien og nummeret. Et klassisk folkemetalnummer. Et godt nummer, der spiller lidt på det "sikre" og fungerer som en god appetitvækker.

2. Hindeham (4:28)
Violinen sætter den ildevarslende melankoli, inden fløjter kommer på, og den staccoto-agtige elguitar bringer metallen ind og giver et kortvarigt flashback til det forrige albums 'Trold'. 'Hindeham' er et solidt nummer, der specielt er interessant for sin slutning, der på finurlig naturligvis går over i black metal på vokalen. Det er nu, man for alvor mærker, at Huldre har udvidet sortimentet.

3. Varulv (5:02)
Huldre prøver ikke bare nye territorier af med black metal. I dette nummer er det folkemusikken, som får et større overtag i et elegant nummer, der tager sig tid og er herligt tilbagelænet, men alligevel meget intenst og dystert. Og undervejs flettes elguitaren tungt ind og bider senere godt fra sig.

4. Underjordisk (3:22)
Hvor den forrige sang gav godt los på folkemusikken, så sluttede den alligevel godt ovre i metalhjørnet. Og her fortsætter 'Underjordisk', der går all in på metallen. Det gøres godt nok sammen med et af de mange traditionelle instrumenter, der bliver lige så bærende som den pumpende guitar og dobbeltpedalernes buldren. Overgangen til omkvædet kan snildt kaldes black metal, mens omkvædet er tæt på at være power metal – men en fin vokalmelodi minder om, at folkemusikken stadig er den kraftigste inspiration for fortællingen i nummeret.

5. Skifting (5:48)
Nummeret præsenterer nogle ting, der går mere over mod vikingemetal end egentlig folkemetal. Et udmærket nummer, der dog blegner lidt i forhold til andre af numrene på skiven. Det er interessant til at udforske den bredde, som Huldre lægger for dagen på albummet, men det er ikke her, der brilleres, selvom vokalerne i C-stykket absolut må fremhæves.

6. Fæstemand (8:08)
Dette nummer var det første, som bandet offentliggjorde fra skiven. Det forstår man godt, for selvom pladen som helhed er stærk, så er det med dette nummer, at Huldre kan indtage nye territorier. Her kommer det med at tage sig tid igen på tale. Nummeret er langt og kan tåle hvert et sekund af den lange spilletid. Det er et klasseeksempel på, hvordan et episk nummer skal bygges op. Historien i nummeret er dragende, og der gives tid til at fortælle den, ligesom brugen af gentagelser i lyrikken gør indtryk. Nummeret viser, at Huldre som folkemetal-band har forstærket både folkemusikken og metallen og på magisk vis fået plads til mere af begge dele. Og ikke mindst at Huldre tør. Det er alligevel vovet som første udspil at smide 8 minutter, når de resterende sange fortrinsvis er 3-5 minutter lange.



7. Mørke (4:47)
Melankolien er den gennemgående tone på albummet, men med 'Mørke' lægges ud i mere festlig stil, som det kendes fra Huldres koncerter. I omkvædsvokalen minder Nanna Barslev om Kari Rueslåtten, der sang på Fenriz' og Satyrs projekt Storm. Afslutningen på nummeret er ganske spændende for sit guitar- og basarbejde, der overrasker positivt med hhv. tapping og wah-wah-pedal.

8. Tæring (3:24)
En god rytme giver vokalen puls. Metaldelen af nummeret er ret banalt, men som så meget andet i det mix af folkemusik og metal, som Huldre står for, så er det ikke metallen alene, som Huldre skal høres for. Magien opstår i den blanding, som Huldre har kogt. Her ligger bandets egen lyd, og det bærer 'Tæring' også tydeligt frem.

9. Nattesorg (7:14)
Der lægges ud med lækker "ren" guitar og bas. Det er for albummet blevet nat, og nu tages tempoet ud af albummet, og natteroen skal til at sætte ind. Hen mod slutningen bygges nummeret dog op, og der kommer gang i dobbeltpedalerne, men overordnet er der tale om en rolig sang, der desværre savner lidt hooks i forhold til den mængde, der er kommet i tidligere på skiven.


Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her