Smuglytter - Alice In Chains

Læs her en smuglytning af Alice In Chains' nye album 'The Devil Put Dinosaurs Here'.

'The Devil Put Dinosaurs Here' er en mere indadvendt og dyster omgang end forgængeren 'Black Gives Way To Blue'. Hvis den sidstnævnte var en solskinsdag i september – lidt vemodig, fordi sommeren var ovre, men stadig smuk – så er vi kommet godt ind i oktober med 'The Devil ...'. Den er mere nøgen og indadvendt og på sin vis kold, uden at det skal forstås således, at den ikke har sit eget feel.

'Hollow' hedder åbneren, der starter med et tungt, metallisk riff i verset for at blive mere svævende og melodisk. Et ærke Alice In Chains-nummer

'Pretty Done' er mere monotont og har et skævt og sygt feel, med en noget klagende og glidende tostemmig sang. Igen noget, vi har hørt fra dette band tidligere, men sangen er nok lidt for ensformig til helt at gøre væsen af sig.

'Stone' er et af de mere groovy og enkle numre. Bassen starter riffet, hvorefter en veloplagt guitar følger trop. Rytmen i riffet spiller godt op til sangen. Det er en af pladens mere effektive skæringer.

'Voices' er en akustisk radiorocksang, som er fornuftigt skruet sammen, uden at den vil få en metaller til at gå i brædderne ...

Titelnummeret 'The Devil Put Dinosaurs Here' begynder stille med brudte akkorder, en ornamenterende bas og et trommesæt sovset ind i rumklang. Verset er sunget meget drømmende med mellemøstlige inspirationer. Broen er majestætisk og slår over i et mere rocket, men stadig drømmende omkvæd.

'Lab Monkey' er en mørk og indadvendt og skrabet sang. Styrken består i, at det samme riff bliver brugt dynamisk mellem vers og omkvæd, og det fungerer godt, indtil sangen forløses i et andet og mere storladent riff.

'Low Ceiling' er et kedeligt radiorocknummer, der nok er rytmisk stærkt, men som ikke rigtig får luft under vingerne.

'Breath On A Window' minder lidt om Stone Temple Pilots, da det band ikke rigtig kunne finde på mere. Det er grunge på den kedelige måde.

'Scalpel' er en meget stille akustisk sang, der dog får ganske mange lag på af elektriske instrumenter, efterhånden som det skrider frem.

'Phantom Limb' er pladens bedste og det mest metalliske nummer. Et tonsegodt abrupt riff bliver kontrasteret af nogle genialt enkle toner fra en effekttung elguitar. Sangen er også her tostemmig og veksler mellem der skæve og det nærmest dur-agtigt melodiske.

'Hung On A Hook' starter med noget, der kunne minde om Soundgarden i det stille hjørne. Det er dog stilhed før stormen, for omkvædet er storslået og svulstigt på den indtagende måde.

'Choke' er et stille og for enkelt nummer, der i verset vipper over to akkorder på samme måde som Anne Linnets og Shit & Chanels kending 'Smuk og Dejlig'. Inderligheden bliver dog aldrig dyb nok, til at denne sang fungerer.