Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

W:O:A 2010: Torsdagens giganter

Updated
W:O:A 2010: Torsdagens giganter

Fredagens program havde undertitlen "A Night to Remember", men selvom det nok var ment til nogle af metal og rockens giganter, så var det Gojira, som den udsendte stab vil huske bedst.

Kunstner
Spillested
Dato
05-08-2010
Fotograf
Jacob Dinesen

Den lille landsby tæller normalt 1850 indbyggere og 4000 køer. Men med en invasion af metaltilhængere, så når befolkningstallet op over 75.000 - ekskl. køer.

Køer fik den københavnske del af staben også at se, så uforholdsmæssig lang tid med at få armbånd på betød at Svartsot måtte klare sig uden nrgmagazine.dk. Noget blev dog hørt, mens teltene blev slået op, og danskerne havde husket fløjten. Tyskerne plejer at tage vel imod bandet, så mon ikke de har startet dagens fest for alvor?

Det er fedt at være tilbage på pladsen, hvor ølkøer er en sjældenhed og de kolde Beck's flyder i stride strømme, og skal sulten stilles er der alt fra tyske specialiteter til typisk junk og thai mad. Alt serveret indenfor et splitsekund, til rimelige priser og ofte uden efterfølgende skuffelse over valget.

Alt i merchandise og sære ting, man kun ser i Tyskland kan købes på markedspladsen. En fed ting, men det er jo musikken det handler om.

Alice Cooper begejstrede ikke vor anmelder, mens Mötley Crüe klarede sig bedre igennem den langhårede nordjyske censor.

Ghost Brigade leverede nok til at bestå, men anmelderens forventninger var store, så det var ikke uden skuffelse. Også mægtige Iron Maiden skuffede lidt ved et fravalg af nogle af de store hits, som alle metalheads kan synge med på.

Gojira lukkede aftenens live-musik på allerfornemste vis. For at opleve hele showet, måtte man forlade Iron Maiden, men det var det værd. Stort, på den lille scene.

Torsdagsprogrammet var ikke nær så fyldigt som de to følgende dage, men når festivalen endelig var i gang, så skulle der også være plads til kæmpebrag af en fest i Biergarten, ens lejr, andres lejre, på pladsen eller bare rundt omkring.

Tømmermænd, musik og mere druk finder du her:
Fredag
Lørdag

Tog du ikke links'ne undervejs, så gentages de her:
Alice Cooper
Mötley Crüe
Ghost Brigade
Iron Maiden
Gojira