Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Metalgangsterens uofficielle historie

Populær
Updated
Metalgangsterens uofficielle historie

'Michael Poulsen: Metalgangster & rock 'n' roll-gentleman' er den første bog om Volbeat. Men frontmanden har ikke selv medvirket. Devilution interviewer forfatteren om bogens tilblivelse og om, hvordan man forholder sig til en fortælling, hovedpersonen ikke selv vil deltage i.

Den 5. november udkom 'Michael Poulsen: Metalgangster & rock 'n' roll-gentleman', der er den første bog om Volbeat og den succesfulde gruppes frontmand. Men Michael Poulsen ønskede ikke at medvirke i den. Den uofficielle bog giver et portræt af Poulsen siden hans unge år i dødsmetalbandet Dominus og frem til i dag, hvor Volbeat er nyere tids mest succesrige metalband.

Men vejen til toppen kommer ikke uden at træffe hårde beslutninger, som eksempelvis fyringerne af de to guitarister Franz Hellboss, som Poulsen efterfølgende svinede til i medierne, og Thomas Bredahl, hvor Poulsen var noget mere diplomatisk i forbindelse med afgangen.

Således giver bogen ikke et rosenrødt portræt af et hårdtarbejdende menneske, men viser også et menneske med et stort ego, som er villig til at gøre alt, hvad der kræves for at komme frem med sit band.

Vi har interviewet bogens forfatter, Jens Jam Rasmussen, om bogens tilblivelse, om hans eget syn på frontmanden, og om hvordan man forholder sig til en fortælling, hovedpersonen ikke selv vil deltage i.
 
Volbeat ville selv

Visse fans virker skeptiske over, at Michael Poulsen ikke selv har bidraget til bogen. Og selv har han udtalt til BT, at han er skuffet over, at du har skrevet den.

Kan du løfte sløret for den dialog, du har haft gennem de seneste par år med Poulsen? Volbeats management? Deres argumenter for, at du ikke skulle skrive bogen?

- Jeg fik ideen til denne udgivelse tilbage i efteråret 2010 og har i et par omgange haft kontakt med Volbeats management og Michael Poulsen. Som jeg har forstået det, så har de gerne selv villet lave deres egen bog, men på et senere tidspunkt og med en anden forfatter. De har også konsekvent sagt "nej, tak" til andre henvendelser fra både andre danske samt udenlandske journalister.

- Og det er jo fair nok, men som journalist valgte jeg så at agere som – netop – journalist og gik derfor videre med projektet i eget regi; dette dog efter at have sat ideen på stand-by i et par år, hvor jeg også har afvist et par forlagshenvendelser om samme. Men kombinationen af flere ting, herunder et insisterende forlag og en genfundet inspiration hos undertegnede, satte gang i bogen igen.

- Jeg tilbød i øvrigt også management/band en afsluttende gennemlæsnings- og kommenteringsret, men også det blev afvist.

Fremstår usympatisk

En officiel biografi lider som regel under, at den kun skildrer det positive. Her får vi måske et mere sandfærdigt billede af et selvoptaget menneske, der ikke bryder sig om, at andre på scenen (de fyrede guitarister Franz og Thomas) stjæler rampelyset og blandt andet derfor fyrer dem.

Ville du ønske, at Poulsen havde medvirket til bogen? Måske på bekostning af hans mindre sympatiske karaktertræk? Og hvorfor/hvorfor ikke?

- Selvfølgelig ville jeg gerne have haft Michael Poulsen med, men jeg mente, at jeg også kunne lave et journalistisk lødigt portræt uden hans direkte medvirken. Og det gjorde jeg så.

- Om en sådan medvirken, totalt set, ville have været på "bekostning" af hans mindre sympatiske træk er et hypotetisk spørgsmål; den kunne jo muligvis også have åbnet endnu mere for de kritiske sluser hos andre kilder? Men selvklart ville hans egne ord nok have givet et lidt mere rundt og positivt billede af ham, jo.

- Når dette er sagt, så bør jeg da lige tilføje, at jeg også har udeladt nogle andre og måske mere kritiske indgange og elementer for bevidst at holde en tilpas afbalanceret linje i min portrættering. Noget, som selvfølgelig ikke er mindre vigtigt i en uofficiel biografi, hvor hovedpersonen er imod bogens tilblivelse.

Det er helt forståeligt, at Poulsen træffer svære beslutninger for at komme frem. Sådan er det også i erhvervslivet, sportens verden osv. Men alligevel fremstår Poulsen – set udefra – ikke altid sympatisk i behandlingen af gamle bandmedlemmer. Eksempelvis taler han ikke med Franz Hellboss i tre uger under Danish Dynamite-turnéen i Europa og sviner både ham og Thomas Bredahl til i GAFFA, efter at han fyrer dem.

Du har jo mødt ham og interviewet ham flere gange. Kan du selv genkende den her side af Poulsen? Og hvad har du gjort dig af tankerne omkring, at din bog giver læserne det her billede af ham som en usympatisk type?

- Michael er en meget begavet og velformuleret fyr, der har været rigtig dygtig og skarp i sin selvfremtilling i medierne i takt med Volbeats lodrette succes-opstigen.

- Jeg ved ikke, om bogen som sådan bare fremstiller ham som usympatisk... Jeg synes netop, at jeg også fremhæver, at Poulsen har flere fremmelige sider i forhold til sin musik. Og hans enorme engagement, ihærdighed og flid er da bestemt sympatiske træk, i hvert fald i mit gamle arbejderklassekodeks.

- Og som det også fremgår i bogen, så er hans markante lederevner og autoritære selvbevidsthed som boss også nogle af de egenskaber, der har bragt Volbeat frem til den store internationale succes, bandet har opnået i dag.

Kritik fra anonyme kilder

Du anvender enkelte gange anonyme kilder tæt på bandet, der bestemt heller ikke kun har pæne ord at sige om Poulsen. Hvorfor optræder de anonymt, og hvilke etiske tanker har du gjort dig omkring det at anvende anonyme kilder?

- Nu ønsker jeg ikke at give noget direkte clue angående mine specifikke anonyme kilder, men generelt set kan der vel være både personlig, forretningsmæssig og/eller strategisk motivation for at udtale sig anonymt, antager jeg? Hvad angår det etiske, så havde jeg den klare holdning, at jeg ikke ville bruge for mange anonyme kilder og/eller citater. Ja, jeg har faktisk skåret en del fra.

Thomas Bredahl har ikke villet medvirke til bogen. Han havde ellers været en interessant kilde. Er et tidligere medlem fra så stort et band bliver underlagt en form for restriktion, om at udtale sig til pressen. Eller sagde han bare nej tak?

- Thomas sagde bare pænt "nej, tak" Det andet kan andre nok bedre svare på.

Mystisk historie om Anthrax

Du skriver, at kilder i kulissen hævder, at Volbeat brugte lang tids lobbyarbejde på at lokke Caggiano fra Anthrax og ind i Volbeat, og at deres officielle forklaring i pressemeddelelsen var et røgslør. Hvad handler forløbet her om, tror du? Hvad er det, de angiveligt ville skjule?

- Jeg ved ikke, om der eventuelt har været noget kontraktmæssigt eller juridisk i forhold til Rob Caggianos engagement i Anthrax? Eller hvorvidt det handler om ikke at have lyst til at fremstå som dem, der lokkede Caggiano væk fra Anthrax, som jo også er Volbeats gode venner. Og fortsat er det, heldigvis, for Anthrax supporter som bekendt Volbeat i USA til foråret.

Et metal-ignorant Danmark?

Ud over hos Devilution og i Metalized er bogen er ikke rigtig blevet anmeldt. Faktisk har der været meget lidt i medierne om den her udgivelse, selvom det er den første af sin art. Kender du noget til grunden til dette
?

- Udover at bogen er anmeldt i det aktuelle nummer af Metalized, der samtidig bringer et interview med undertegnede, har der også været omtale eler interviews i medier som BT, Radio 24-7, sn.dk og altså Devilution.dk. Desuden har jeg i det nye år fået tilbud om at deltage i nogle optrædener/foredrag med udgangspunkt i Volbeat- og Michael Poulsen-bogen, både i Hovedstaden og i provinsen, så promoshowet kører skam videre. Jeg har selv været aktiv for at få kontakt med en del af medierne, nogle med respons til følge, andre uden.

- Ifølge folk med erfaring inden for den slags kan det dog være ovenud vanskeligt at få plads i medierne, specielt i bog-tillæg, op til jul. Men de manglende anmeldelser i dagspresse og mainstream-medierne kan undre, når man tænker på Volbeats kolossale kommercielle volumen. For den foretagsomme journalist burde det nok have været muligt at øjne en brugbar vinkel med interesse for læserskaren.

- Men indrømmet, tanken har da strejfet mig, om vi vitterlig stadigvæk lider af komplet hard rock/metallisk ignorance og inkompetence i den brede kulturforståelse herhjemme, endda 30 år efter Metallicas debutkoncert i Danmark!? Uanset hvad, så vil jeg fortsætte med at kreere metallisk litteratur herhjemme.

Bøger om rockmyter og AC/DC

Her til sidst. Nu har du skrevet om Lars Ulrich og Volbeat, og du har skrevet hovedværket om 40 år med heavy metal. Kan du løfte sløret for dit næste bogprojekt inden for heavy metal?

- Jeg arbejder med flere ideer for tiden, hvoraf to af dem er helt egne og – kan jeg afsløre – meget danske metal-bogprojekter. Jeg har også nogle spæde tanker kørende om at forsøge at indskrive at metal-kulturen i en fiktiv ramme, men intet konkret derom endnu.    

- Jeg er desuden netop ved at lægge sidste hånd på en oversættelse af en amerikansk bog om rockmyter, bl.a. med Devilution-relevante navne som Led Zeppelin, Black Sabbath og Ozzy, Slayer, Alice Cooper, Marilyn Manson, Kiss, Van Halen, Nirvana, Johnny Thunders og The Sex Pistols. Desuden har jeg en næsten-aftale med samme forlag om at lave en oversættelse af en meget flot, fed og fannørdet bog om et af mine absolutte favoritbands, som stadigvæk evner at sælge sommerkoncertbilletter herhjemme. Begge bøger skulle udkomme i løbet af foråret eller den tidlige sommer.

- Og jeg lover at holde Devilution nærmere orienteret om de forskellige bogprojekter, så hold endelig øje med nærværende e-zine!