Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

10 hurtige: Mark "Barney" Greenway

Populær
Updated
10 hurtige: Mark "Barney" Greenway

"Barney", forsanger i Napalm Death, foragter fordomme og kassetænkning. Derfor er det også svært for ham at svare på vores 10 hurtige, fordi han ikke ser sig selv som et "metalhoved".

Genre
Fotograf
Jacob Dinesen

Her gør han nu alligevel et forsøg, og han fortæller, at han ikke har en guilty pleasure, men hvor han dog indrømmer, at han har Mariah Careys julealbum 'Merry Christmast' fra 1994 liggende

1.  Dit første minde med heavy metal, der gjorde dig til fan?


"Min opvækst og min far, hvor vi sad og lyttede til to ting, jeg husker: Deep Purples 'Made in Japan' (1972, red.) og Led Zeppelins 'The Song Remains the Same' (1976, red.)."

2. Dit favoritband gennem tiderne?

"Motörhead har været det vigtigste band for mig. Ikke deres seneste plader, men de klassiske. Havde Motörhead ikke været der, havde jeg ikke været her. Det er der slet ingen tvivl om."

3. Hvilken musiker vil du helst drikke en øl med på en bar?

"G.G. Allin (Kevin ”GG” Michael Allin, amerikansk punkrock-singer/songwriter, 1956-1993, red.) da han var i live. Det ville havde været en interessant samtale og mulighed at sidde ansigt til ansigt med ham."

4. Dine fem yndlingsplader?

Motörhead – 'Ace of Spades’
Discharge – ’Why?’
Siege – ’Drop Dead’
Celtic Frost – ’To Mega Therion’
Crass – ’The Feeding of the 5000’.

5. Din bedste koncertoplevelse?

"Det må have været med Motörhead, da de var på deres højeste med 'Ace of Spades'-turneen."

6. Hvilke platforme bruger du til at opdage ny musik?

"Jeg er ikke på Facebook eller lignede steder, hvor end det er, man finder sin musik i dag. Det er jeg ikke. Men jeg kigger på forskellige hjemmesider og læser folks meninger og finder måske noget interessant ad den vej. Men vores bassist Shane er altid manden med inspiration. Ellers holder jeg øret til jorden og følger med. Jeg bruger meget tid i Japan, og jeg elsker japansk punk."

7. Hvilke band er din guilty pleasure?

"Sådan en har jeg ikke... haha."

Så vend den rundt, og tænk over, hvad andre måske ville mene burde være din guilty pleasure...

"Hhhhmmmmmm... Jeg har et Mariah Carey-julealbum..."

Gud, det har jeg også…

"Men altså, det er jo ikke en fornøjelse at høre på, haha!"

8. Hvilke fordomme er du blevet mødt med som heavyfan?

"Se, der er en ting. Jeg opfatter mig slet ikke som et metalhoved eller en person, som passer ind i andre former for kassetænkning. Jeg er bare mig. Hvorfor kan folk ikke bare være, hvem de nu en gang er?! Jeg forstår ikke behovet for stereotyper. JEG KAN IKKE LIDE BRUGEN AF STEREOTYPER.

Men tilbage til dit spørgsmål – de, der ikke kender bandet eller kulturen, tror, jeg er sindssyg og psykotisk.

Og hvad angår mine holdninger, som fx er for homoseksuelle og mennesker i sin videste udstrækning, jeg har ingen holdning til eller fordomme om folks hudfarve eller seksuelle præferencer... Det er der nogen, som slet ikke kan fatte. Og her taler vi om i miljøet – ikke uden for punk og heavy metal. Miljøet kan også være fordomsfuldt."

9. Hvilke gode oplevelser har du haft ude i heavymiljøet?

"Ja altså ”bagsiden” af, hvad vi lige talte om vedrørende fordomme i miljøet, er, at her har jeg mødt nogle af de mest humanistiske mennesker, jeg kender. Det er jo den komplette kontrast. Alt her er jo bare et minikosmos bestående af de samme ting, man finder ude i den store verden."

10. Hvorfor blev du et metalhoved?

"Som vi talte om før, giver det ikke mening for mig at definere nogen på den måde. Så jeg vil hverken betragte mig selv som metalhoved, punk eller lignende. Jeg er bare et menneske, der tilfældigvis er med i et band, der viser sig at fungere ret godt. Mere er det ikke, når alt kommer til alt."