Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

ACCEPT!

Populær
Updated
ACCEPT!
ACCEPT!
ACCEPT!
ACCEPT!
ACCEPT!
ACCEPT!
ACCEPT!
ACCEPT!

I anledning af Accepts koncert i Vega på søndag, fangede vi helteguitarist Wolf Hoffman til et hurtigt optaktsinterview.

Kunstner
Titel
Wolf Hoffmann
Spillested
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter

Hvordan ser du at heavy metal har udviklet sig?

- Udvikling? Jeg ved ikke rigtigt – jeg vil hellere sige at heavy metal har spredt sig i så mange retninger, at jeg ikke længere kan følge med. Vi gør hvad vi gør, og det har vi aldrig ændret på. Det betyder, at det er nemt for os. Bare holde kursen!

Hvad er de mest bemærkelsesværdige forskelle fra scenen i 80'erne og i dag?

- Ingen overhovedet og samtidig alt. Nogle ting ændrer sig aldrig – men nu har vi internettet, og alle kan blive berømte, og det betyder, at der er en enorm mængde musik og musikere, der kan blive hørt og gerne vil høres. Og alle konkurrerer de om opmærksomhed og scener at optræde på. Aldrig har der været så mange, der kæmpede om de øverste pladser på plakaten. Men som sagt – ikke alt har ændret sig; du skal stadig have de gode sange, personlighed og et enormt engagement.

Hvem ser du som tronfølgerne inden for jeres egen genre?

- Det ville jeg ønske at jeg vidste.

Hvem ser du som jeres kernefans?

- Vi har en meget loyal fanbase, som har fulgt os siden begyndelsen. Det giver dig en meget personlig forbindelse til dem, og nu ser vi så den næste generation. Vi kan ikke få det bedre!

Du har lavet flere hitsange end de fleste, hvordan skaber man et metalhit?

- Ville jeg være et menneske med begge ben på jorden, hvis jeg vidste det? Jeg søger stadig, og jeg tror endnu ikke, at jeg har skrevet min bedste sang. Så det må I fortælle mig. Jeg er fast besluttet på at blive bedre for hvert album. Det eneste der er at vi ved, hvor vi har det bedst, vi ved, hvad Accept er, og det vil vi ikke ændre.

Det betyder ikke, at vi ikke kan blive bedre – som jeg sagde før, det er hvad der driver Peter (Baltes) og jeg. Vi stod i 2010 efter en udgivelsespause på næsten 15 år. Vi vidste ikke i de første uger, hvad ville der komme ud af dette, hvad kan det dog blive til? Men takket være til Andy Sneap – vores ven og producer – han pressede os til at vi igen skulle finde ind til vores kerne, vores ’metalhjerte’.

Vi fandt det, og det slog stadig. Vi lever det, vi elsker det!

Hvad kan jeres fans forvente sig af jeres koncert i København på søndag?

- Hvad vi altid leverer: ACCEPT!