Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Det handler om at komme ud og spille!

Populær
Updated
Det handler om at komme ud og spille!

Inden lørdagens koncert på Beta fik vi en snak med Crocell, der netop har afsluttet indspilningerne til deres tredje album ’Come Forth Plague’.

Kunstner
Spillested
Dato
16-03-2013

Crocell fandt sammen i 2007 og markerede sig fra starten ved at vinde prisen for ’Årets Debut’ ved Danish Metal Awards året efter for albummet ’The God We Drowned’. Med i besætningen er Andreas Posselt (trommer - Compos Mentis), Ken Holst (guitar - Illdisposed, ex-Compos Mentis), Onkel Kusse (bas - Demolition Inc., Illdisposed), Tommy Christensen (guitar) og sidstankomne Asbjørn Steffensen (vokal), der også slår sine folder i bl. a. Mordax og Descensus. De tre sidstnævnte stillede op til øl og snak i Betas mørke efter lydprøven.

Asbjørn, du er ny mand i Crocell – hvordan er du endt her?
-
Jeg håber da ikke, jeg er endt her ... hahaha ... Jeg blev spurgt af Crocell, om jeg havde lyst til at komme over og prøve, da de søgte en ny sanger. Jeg var så ovre og prøve et par numre med dem på noget af det nye materiale og give min version af det, og det syntes de jo heldigvis var rigtig godt. Og så spurgte de, om jeg havde mod på det der med at få det til at hænge sammen med øvere i Århus, selv om jeg bor på Sjælland. Og så kan man sige, at det er ret nemt for de andre at øve uden mig og stadig få tingene til at fungere. Det var noget andet, hvis det var en trommeslager. Og så fungerer det rigtig godt, at de optager nogle ting og sender til mig, og så kan jeg give mit bud på det. Vi har gjort meget i det med at lave prøveindspilninger, når jeg kom til Århus, bare helt rå skitser.

Så I kendte ikke hinanden i forvejen?
-
Joo, vi har kendt hinanden i mange år. Vi kommer fra den samme lille by uden for Esbjerg, Ribe.

I spiller i mange forskellige projekter hver især. Hvad med dig Tommy, hvad er din baggrund?
-
Jeg er jo bedstefaren i bandet, jeg er snart 38 og har været i gang med dødsmetal i en del år efterhånden. Jeg spillede tilbage i ’92/’93 med noget, der hed Decrial, som senere blev til Autumn Leaves, og så har jeg spillet i nogle forskellige projekter, noget rock'n'roll og Entombed-inspireret noget, der hed Slugs, og jeg har haft noget Rage Against The Machine-projekt, men det har sgu altid været dødsmetal, jeg er vendt tilbage til.

Ja, når man kigger tilbage i hver jeres historik har den stået på dødsmetal i mange år ...
-
Onkel Kusse: Jeg har kun spillet i Demolition Inc., som er sådan noget thrashværk.

Og så røg du lige på Illdisposed også?
-
Jo, men det er først her for ganske nylig. Min far havde nogle gamle dødsmetalplader, jeg fik øjnene op for, da jeg var en 10-12 år, men jeg hører også alt muligt andet lort. Man bliver sgu også lidt retarderet, hvis man kun hører dødsmetal fra morgen til aften (og der indskydes straks fra sidelinjen: "Ja, så er det godt at høre noget black metal ind i mellem!").

Hvad mener I om den danske scene på den front i øjeblikket?
Asbjørn: Jeg prøver da at komme ud til mange af de små arrangementer i København. Jeg synes, der kommer mange fede unge bands ud. Det er altid fedt at se de der helt unge smadre noget. Den energi, der er i sådan nogle 17-årige, der spiller første gang, det finder man ikke mange steder.

Men nu er I selv ikke 17 mere, og alligevel erIi gået sammen? Når I laver så meget ved siden af – hvorfor så det her også? Er det Crocell i satser på?
Tommy: For mit vedkommende er det det her!

Onkel Kusse: Det tror jeg, det er for os alle sammen. Vi har altid været meget kammeratlige. Vi hygger os meget godt og ser også hinanden, når vi ikke spiller. Det gør det bare federe. Der er jo ikke rigtig penge i det, så vi gør det, fordi det er skægt, og det her projekt er nok det sjoveste. Arh, mit technoprojekt er også meget skægt!!

(Der er lun enighed omkring bordet, hvad technoprojektet, som alle pånær intervieweren tydeligvis er indviet i, angår, så bare for at komme ind i varmen undslipper et ubetænksomt løfte om at lytte til technoprojektet i Devilutionsammenhæng, men det afblæses hurtigt ved tanken på redaktørens kommende spontane brug af dødshammeren i det tifælde.)

Jeg vil gerne høre om den nye plade også. Den er indspillet i Death Island Studio på 14 dage. Det må have været ret intenst?
-
Ja, og så i Nykøbing Mors! 

Hvorfor lige der - kender I folkene bag?
-
Marco kender vi lidt fra Chaos Wave. Ken og Andreas, som også har spillet i Compos Mentis, har været på tur med hans band på et tidspunkt, så det er derigennem - og så gav han os et fornuftigt tilbud. Og så er det fedt, at det ligger ad helvede til, så kan man ikke lave andet end bare at indspille og koncentrere sig om det.

Det er første gang I indspiller i Death Island. Hvorfor et andet studie end sidst?
-
Den første indspillede vi i et studie langt ude på landet, og den anden indspillede vi med en, der også har mixet en del af vores musik, men det var i Århus og sådan lidt efter arbejde og når vi lige havde tid. Så gik vi ned og indspillede et nummer, og det tog fandeme næsten et helt år, inden vi blev færdige. Vi fandt ud af, at vi ikke kunne arbejde på den måde.

Hvor er pladen henne i forhold til tidligere udgivelser?
Asbjørn: I og med at jeg er kommet med, er der sket noget andet der, i hvert fald. Det lyder noget anderledes og så er der også sket noget altså ...

Alle: Der er nogle numre, der går rimelig tjept, og der er kommet små black metal-elementer ind i noget af det. Ikke fordi det er black metal, men det lugter lidt af  det. Det har der også været på de andre, men på den her er der f.eks. ikke noget thrash, det har vi valgt at gå uden om ... Der er lidt oldschool og lidt nye ting. Det er sådan lidt halvbøsset med melodier (kommentaren udløser enig nikken og grin omkring bordet). Angående release skulle den gerne udkomme her i forsommeren. Vi har et samarbejde med et amerikansk selskab (red.: Metal Hell Records), da vi har sendt nogle promopakker rundt til forskellige steder, og de her svarede tilbage med et fornuftigt tilbud.

Hvad bringer fremtiden?
-
Vi skal helt sikkert på tur igen. Vi har været på to europature og spillet et hav af koncerter, og det skal vi så vidt muligt fortsætte med. Der er selvfølgelig også et økonomisk aspekt i det ... De sidste to ture har vi været lidt heldige med økonomisk, da vi har fået lidt støtte ... blandt andet fra Koda og Orkesterkontoen, også til nogle af pladerne.

Det er godt at høre. Jeg troede egentlig, at metal var for smalt til den slags støtte?
-
Neej, Orkesterkontoen, som er sådan en Århusting, de er ret gode. Vi har fået 4-5 gange fra dem gennem tiden til alle mulige projekter. Nu skal vi ud at spille. Ud og promovere pladen. Vi snakkede lidt om at tage en DK-tur i oktober. Det er skide svært at komme ud og spille live. De har jo ingen penge mere, spillestederne.

Asbjørn: Det første job, jeg var med på, spillede vi på Radar i midten af oktober, og nu spiller vi den her koncert i København, og så venter vi til vi kan koncentrere det lidt mere omkring nogle weekender i sommeren og efteråret. Og så er vi også lige kommet ud af studiet og skal lige ud at prøve det af. København er så heldige at være de første til at høre det helt nye larm. Det handler jo alt sammen om at komme ud og spille! 

Herefter snakker vi om koncertudbud og publikumsfremmøde, og Tommy runder samtalen smukt, og sandfærdigt, af:
- Hvis der står 600 mennesker og går amok, så får de fuld hammer. Hvis der står to, skal de have det samme! Jeg er sgu ligeglad! 

Læs, om publikum fik dét, her