Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Den kreative spænding er tilbage

Populær
Updated
Den kreative spænding er tilbage

Med stridighederne med tidligere forsanger Geoff Tate lagt bag sig og med udgivelsen af de to seneste ganske habile album synes Queensrÿche så småt at være tilbage mod tidligere tiders formkurve. Det fik vi en snak med bandets guitarist Michael Wilton om.

Titel
Queensrÿche

Queensrÿche tager snart på turne i Europa og giver i den forbindelse to koncerter i Danmark i henholdsvis Amager Bio den 2. september og på Train i Aarhus den 7. september. I den forbindelse har Devilution interviewet guitarist og oprindelig medstifter af bandet Michael Wilton om hans syn på bandets situation efter Geoff Tates afgang. Det viste sig, at Michael Wilton er lidt forsigtig i sin kritik af fortiden.

Sidste efterår udgav Queenrÿche albummet ’Condition Human’, der var det andet album med Todd La Torre som forsanger. Albummet er ganske godt og bestemt et skridt fremad i forhold til nogle af de album, som bandet udgav i de senere år med Geoff Tate bag mikrofonen. Ved udgivelsen gav vi her på redaktionen da også albummet en ganske positiv om end lidt tøvende og forbeholdende anmeldelse.

Det forekom derfor som en nærliggende anledning at begynde interviewet med at spørge Michael Wilton om bandets fornemmelse for det nye album.

Jeres seneste album 'Condition Human' har fået fine anmeldelser. På hvilken måde mener du, at albummet er forskelligt fra bandets foregående album, og ser du paralleller mellem dette album og album i bandets bagkatalog?

Det er vigtigt, at vi skriver som et band igen. Derfor besidder albummet bandets originale DNA indlejret i en ny proces og er en forlængelse af bandets bedst sælgende tidlige album. Spændingen er tilbage i bandet, og de kreative elementer opstår i vores samarbejde og nyskabende måde at komponere sammen igen.

Der er gået fire år, siden Geoff Tate forlod Queensrÿche. Føler du, at alle problemerne i forbindelse med bruddet er er helt løst på nuværende tidspunkt?

Tja, der er godt nok sket en del skade, og processen med at genskabe og reparere Queensrÿche tager tid. Men vi føler, at vi nu har det rette forretningsteam, som kan håndtere opgave med at give Queensrÿche en genfødsel på allerbedste måde. Det er en hård opgave. Musikbranchen skifter konstant. Men heldigvis støtter majoriteten af vore gamle fans os stadig, og det er vi meget taknemmelige for.

På de seneste par album, inden Geoff Tate forlod bandet, var der ikke mange sange, som du eller bandets to øvrige originale medlemmer Eddie Jackson (bas) og Scott Rockenfield (trommer) havde komponeret eller været med til at komponere. I havde alle tre – ikke mindst dig selv – været flittige sangskrivere på de store album i 80’erne og de tidlige 90’ere. Hvorfor den udvikling?

Det eneste, som jeg har at sige til det, er, at det er skønt igen at være et band, hvor der er en kreativ frihed, der repræsenterer alle individuelle medlemmer i bandet.

Hvordan var det så at begynde at komponere på fuld kraft igen ved indspilningen af ’Queensrÿche’ (2013) og ’Condition Human’?

Det var virkelig som et længe ventet frisk pust af kreativitet og mulighed for igen at køre virksomheden, som vi gerne ville. Scenen var sat med et fantastisk hold, der ville skabe og indspille album som et band. Vi havde det omsider sjovt igen.

Det har været fremført – og ikke uden grund – at Todd La Torre, som efterfulgte Tate som forsanger i bandet, lyder meget som Geoff Tate. Søgte bandet helt bevidst efter en sanger, der lød så meget som Tate, og hvilke fordele og eventuelle ulemper er det med til skabe?

Altså! Det er en stor fordel at have en sanger, der kan repræsentere bandets arv på samme måde, materialet oprindelig blev indspillet. Det hele skete bare af sig selv, og vi var tilfredse med det. Man skal huske på, at når man spiller for gamle fans, så forventer de at høre bandets hits, som de husker dem. Det er en stor bonus for os, at Todd kan levere det.

Queensrÿche havde et gigantisk gennembrud med ’Operation: Mindcrime’ i 1988 og med opfølgeren ’Empire’ fra 1990, som virkelig placerede bandet blandt de helt store på musikverdenskortet, lige før grunge-bølgen mere eller mindre udraderede fundamentet for de traditionelle og progressive metalbands. Har Queensrÿche i den forbindelse noget, som man fortryder med hensyn til de musikalske retninger på bandets efterfølgende album?

Der er da formentlig nogen fortrydelse, som dukker op fra tid til anden. Men man må i den forbindelse være opmærksom på, at Chris (DeGarmo, red.) forlod bandet, hvorfor vi var nødt til at eksperimentere med flere forskellige guitarister for at undersøge, hvilken slags kemi vi kunne opnå i bandet. Vi havde da forskellige momentummer, men ingenting, der tålte sammenligning med tidligere tiders niveau.

Musikindustrien har ændret sig. Tidligere brugte bandene en masse tid og penge på at skrive sange og indspille plader efterfulgt af koncerter for at promovere pladeudgivelserne, som var hovedindtægtskilden for musikerne i de forskellige bands. Nu er det hele vendt mere eller mindre på hovedet. Hvilke udfordringer har det haft for Queensrÿche, at det kræver intens koncertaktivitet at være i branchen?

Jamen, det er da klart, at hard rock-bands ikke længere har de samme indkomster som tidligere fra royalties og rettigheder i tilknytning til albumudgivelser. Så det betyder naturligvis, at bands nu bliver nødt til at være kreative, nyskabende og alsidige for at overleve inden for musikindustrien. Det betyder så bare, at man bliver nødt til at køre på med fremskudt pande og tage tingene, som de kommer.

I mange år var Chris DeGarmo den primære komponist i Queensrÿche, indtil han trak sig fra bandet til fordel for en karriere som pilot og siden kun har lavet musik sporadisk. Hvis rygterne taler sandt, er DeGarmo dog stadig på venskabelig fod med bandet. Er der i den forbindelse planer om, at han kunne bidrage med sange til bandet igen og/eller medvirke som gæstemusiker på fremtidige udgivelser?

Personligt er jeg stadig i kontakt med Chris. Men det er, fordi han er en af mine bedste venner. Naturligvis snakker vi i den forbindelse om, hvad der sker i og omkring Queensrÿche. Men det er så også det. Du bliver nødt til at spørge ham selv om, hvad hans musikalske planer for fremtiden måtte være.

Kommer der nogensinde en ’Operation: Mindcrime III’ – måske som en ”pre-sequel", hvor lytteren kan møde personerne fra den oprindelige historie Nikki og Sister Mary i tiden før den historie, der udspiller sig i ’Operation: Mindcrime’?

Det sker formentlig ikke. Hvis vi igen skal arbejde med et koncept i forbindelse med tekster, skal det sikkert være med en historie inden for et helt andet emne. Jeg har altid betragtet 'Operation: Mindcrime' som sin helt egen enhed. Historien blev skrevet i en tid, hvor det originale band kørte på alle cylindre. Sequels har en tendens til altid at skuffe og være dårligere end originalen. Det gør sig ikke mindst gældende inden for musik- og filmbranchen.