Der er musik i mit blod

Zyon Cavalera hørte vi for første gang, da hans hjertebanken åbnede en plade med Sepultura i 1993. Nu spiller han selv i Soulfly og vil fremad som trommeslager.

Vi fangede trommeslager Zyon Cavalera til en snak om Soulfly, deres seneste plade 'Archangel', og hvordan det er at være søn af en musiker ved navn Max Cavalera. Det er de færreste, der ikke kender historien om Max Cavalera og hans fortid i Sepultura op til og med 'Roots', hvorefter han og konen, der på det tidspunkt var manager for Sepultura, blev fyret af resten af bandet. Ud af det kom Soulfly, som her knap 20 år senere nu har sønnike Zyon Cavalera fast bag gryderne. Første gang vi hørte noget til Zyon Cavalera, var tilbage i 1993, da Sepultura udgav deres femte plade 'Chaos A.D.' Zyons hjertebanken kan høres i åbningssangen 'Refuse/Resist'. Toogtyve år senere er han en voksen mand, der udover at have stablet sit eget band Lody Kong på benene, nu også spiller trommer i far Max' hovedband, Soulfly.

Vi ringede ham op på og fik en snak om alle disse ting og mere til. Det første, vi ville høre, var, hvordan det var at være i studiet med Soulfly for første gang. Det skete for Zyon da, de indspillede 'Savages' fra 2013:

- Vi lavede den i Seattle med Terry Date og det var første gang, jeg var i et rigtigt studie og indspille trommer. Jeg havde prøvet lidt for sjov med min far i Phoenix, men det her var min første rigtige plade. Jeg prøver selvfølgelig hele tiden at blive bedre. Jeg var 17 år, da jeg først begyndte at spille trommer, og jeg er 22 år nu. Hvert år, hver plade, hvert projekt og hver turné betyder, at jeg bliver bedre. Den her plade er dog blevet ret fed, og min far og jeg har ramt hinanden med noget god kunst her. Både ham, de andre i bandet og produceren har hjulpet mig til at vokse som trommeslager. Det er sjovt at spille med min far.

Nu nævner du din far flere gange og siger, at du startede som trommeslager som 17-årig. Med tanke på, hvem din far er, så kunne man foranlediges til at tro, du ville være startet tidligere. Hvornår fandt du ud af, du ville være musiker ligesom din far?

- Ideen har hele tiden været der. Jeg havde bare andre interesser, da jeg var yngre. Sport. Skateboard. Jeg hængte ud med vennerne og havde en kæreste. Jeg havde for travlt med bare at være ung. Musik var der bare hele tiden, og på et tidspunkt begyndte det bare at fylde mere end alt det andet, jeg lige nævnte. Det skete der omkring 16-17-årsalderen. Da jeg først for alvor begyndte at interessere mig for musikken, føltes det helt rigtigt, og det var nemt at lære at spille, trommer fordi jeg har været omgivet af musikken hele mit liv.

Du siger, du har været omgivet af musik hele dit liv. Der er det åbenlyse i din far, Max Cavalera og hans bror Igor Cavalera. Er der andre musikere i jeres familie, som vi ikke kender til?

- Det er faktisk et godt spørgsmål. Der er et par unger på min onkel Igors side, men jeg tror ikke, der er noget fast med bands eller noget endnu. De er nok der, hvor jeg var for 5-10 år siden, hvor jeg bare var omringet af musik, men lavede alt muligt andet. Det samme kan jeg se med Igors børn. De bor i London, og min onkel laver så meget musik, at det selvfølgelig smitter af. Det er også det, der er sket med mig. Jeg prøver selvfølgelig også at overbevise mine brødre og venner om at begynde at spille musik.

Når du siger, du prøver at overbevise dine venner til at spille musik, kunne jeg godt tænke mig at spørge dig, om din far har presset dig til at gøre karriere som musiker? Har der været et pres, eller er det kommet naturligt?

- Det er faktisk kommet af sig selv. Han har da antydet noget, da jeg var yngre et par gange, hvor han sagde, jeg skulle prøve det, fordi jeg måske var god til det, eftersom den kunstneriske åre flyder i vores familie. Så han har antydet noget, men har aldrig skubbet til mig eller tvunget mig til at spille musik. Det var helt min egen beslutning, og jeg ville selv bare lære det. Nu er det så blevet noget større, end jeg havde regnet med. Den tidligere trommeslagger i Soulfly, Joe Nunez, sagde, at jeg nok ville spille i Soulfly en dag. Og det var før, jeg overhovedet begyndte at spille trommer. Det er ret sjovt, hvordan han forudsagde det.

Hvilke planer er der så for Soulfly, efter I har udgivet pladen?

- De umiddelbare planer er naturligvis at komme ud at turnere en masse. Det ser jeg meget frem til. Bare komme ud og spille det nye materiale. Det er sjovt at skrive materiale og vide, hvordan det kommer til at lyde på en stor festival eller på et lille spillested, hvor publikum går amok og stagediver. Man er altid spændt på at spille det og fornemme, hvordan de reagerer på pladen. Jeg kan godt lide kritik. Jeg har jo også hørt, at folk skriver og siger, at Soulfly skulle få en bedre trommeslager, eller at jeg bør blive bedre. Men jeg skal bare have noget tid til at vokse, og så skal jeg nok få folk til at æde deres ord.

Er det så din langtidsplan? At blive en bedre trommeslager i Soulfly? Eller har du også andre planer for fremtiden?

- Nej, jeg er 100 % i musikken. Det er fint nok at have hobbyer, men jeg bruger al min tid på musik, og jeg vil være en af de bedste. Jeg vil have det godt, lave kvalitetsmusik og være én, der bliver husket. Så jeg investerer al min tid i det.

Du har jo også bandet Lody Kong. Er det blevet lagt lidt på is, nu hvor du er blevet trommeslager i Soulfly, eller fortsætter det også på fuld kraft?

- Det kører også på. Vi laver jo turnéer, hvor Lody Kong og Soulfly er med.

Det er rigtigt nok. Jeg så jer for nogle år tilbage i Aarhus på Voxhall, hvor der også var et band med, der hedder Incite. (koncertanmeldelsen derfra kan læses her).

- Lige akkurat. Det er min bror Richies band.

Alle tre bands turnerede i Europa i 2012. Siden har vi ikke hørt så meget til Lody Kong, hvorfor jeg tænkte, det måske var, fordi du koncentrerede dig om Soulfly.

- Mja, altså Lody Kong er stadig aktive. Vi leder bare efter et selskab, vi kan udgive en plade på. Nogen, der kan hjælpe os i gang. Vi er i gang med Mascot Records lige nu og håber, at de kan hjælpe os, for vi er stadig meget unge og har brug for at blive guidet i den rigtige retning. Måske en lidt anden retning end den, vores forældre har valgt. Det betyder ikke så meget, at jeg også er i Soulfly. For jeg er alligevel hjemme i nogle måneder før turnéen, så der får vi øvet en masse. Omvendt er det også sundt nok at komme lidt væk fra hinanden i ny og næ, spille noget andet musik osv. På den måde hjælper det, at jeg spiller i Soulfly. Og når jeg spiller i Lody Kong, er det god træning, der bare gør mig bedre som trommeslager. Så jo mere træning, jo bedre.

For at vende tilbage til pladen 'Archangel', hvem skriver musikken til Soulfly?

- Det er min far. Han har en gammel 8-spors, som han bruger til at indspille på, og et par måneder før vi går i studiet, fokuserer han, forvandler sig til en maskine og skriver så lige pludselig 50 sange. Det er kun ham og jeg, der bor her i Phoenix. Vi mødes og spiller sangene, og så sætter vi dem sammen. Nogle gange er de kun et par minutter, så der kan vi godt finde på at blande riff. Når vi så er sammen, arrangerer vi det i samarbejde.

Hvorfor titlen 'Archangel'?

- Min far går igennem forskellige faser fra plade til plade. Han er ikke blevet mere religiøs med alderen, men han har bare ikke været bange for at lege lidt med den side. I metalverdenen er det jo mest noget med at tilbede Satan osv., men han er ikke bange for at prøve kræfter med noget helt andet. Det viser bare, at han har tænkt sig at gøre præcis, hvad han har lyst til. Det er umuligt at påvirke ham på den måde. Det er altid ham, der fortæller mig, jeg ikke skal gå på YouTube og læse kommentarerne. At jeg ikke skal lytte til andre mennesker. Vi skal bare arbejde hårdt, gøre det, vi gør, og når dagen er omme, må det være godt nok.

Det er også et emne, jeg gerne lige vil berøre. Du har en berømt far med en fortid i Sepultura og nu cirka 20 år i Soulfly. Hvordan er det at vokse op med så berømt en far og den interesse, der er omkring ham? Og kan man lade være med at læse kommentarerne, eller gør du det alligevel?

- At vokse op sådan her er jo lidt af en drøm. Jeg har haft mulighed for at opleve nogle ting, der er sket lige for øjnene af mig. Og jeg er jo biologisk en del af ham. Det at være backstage med Ozzy Osbourne da jeg var en lille dreng og ofte omringet af store musikere, var en speciel atmosfære, som smittede af på mig. Inderst inde drømte jeg om at blive en af dem. Så det var sådan noget. Det var den atmosfære, som er svær lige at sætte ord på, men det har gjort, at jeg aspirerer til at nå det niveau, hvor han er. Dengang var han jo et meget stort navn, der udgav kæmpestore plader. Og det er reelt set det, vi arbejder hårdt på at nå tilbage til. Angående det at læse kommentarer, så er det altid interessant at læse, hvad ens fans mener om én. Der vil altid være en idiot, der kommer med nogle dumme kommentarer, og det kan jeg fint leve med. Men hvis alle siger noget dårligt eller alle siger noget godt, så har det da en indvirkning. Jeg er jo selv fan af musik, og jeg kan heller ikke dy mig for at kommentere dette og hint. Så selvom det kan gøre mig sur, kan jeg egentlig godt lide at læse det og interagerer gerne med vores fans. Jeg ved, min far ikke er den store fan af internettet, så han læser overhovedet ikke på og gør bare, som han altid plejer at gøre.

Nu er du også lidt født ind i musikbranchen. Begge forældre og din onkel var involveret i Sepultura. Og det er jo også din hjertebanken, vi kan høre på 'Refuse/Resist' fra 'Chaos A.D.'. 

- Jeps, det er mig.

Og det var på pladen 'Omen' med Soulfly fra 2009, hvor du var med på trommer på netop det nummer, der var bonusnummer. 

- Lige akkurat. Jeg tror ikke engang, jeg vidste, hvordan man spillede trommer dengang. Jeg kunne bare slagene, og min far sagde, jeg skulle komme i studiet og optage det. 

Var det din første rigtige indspilning i et studie?

- Afgjort. Det var allerførste gang, jeg nogensinde tog hovedtelefonerne på og gennemgik hele processen med at indspille. Jeg har som sagt altid været omgivet af musik, og derfor var det normalt for mig at sætte mig ned bag trommerne og spille, men jeg havde aldrig før prøvet at skulle opstille trommerne, stemme dem eller kende navnene på de forskellige bækkener. Så det var mig, mens jeg var meget rå og uprøvet. Jeg var nok 16 år gammel. Der blev helt sikkert lagt et frø i mig på det tidspunkt, for dengang var jeg bare en stor dreng, der var på turné i Europa med min far. Pludselig kunne han finde på at sige, jeg skulle spille med ham på scenen, og det kunne ske midt i koncerten, så jeg havde ikke haft mulighed for at øve eller noget. Så der var godt nok mange sommerfugle i maven, første gang jeg skulle op på scenen og spille en sang med ham. Da det skete, var atmosfæren og energien bare så fantastisk, at det fik mig overbevist om, at det her var det, jeg skulle lave og alt det, jeg havde lavet førhen, havde været sjovt, men det var vand ved siden af det her.

Ja, du nævnte det med skateboarding. Hvad med skole og uddannelse? Du har boet i Phoenix hele dit liv.

- Ja, de fleste tror, jeg har haft en vild barndom i Brasilien, kan to sprog og alt muligt. Men jeg er altså bare en helt normal amerikansk dreng, der har boet i Phoenix, siden jeg blev født. Selvfølgelig turnerer vi rundt om i verden, men når vi kommer hjem, tager vi bare et skridt tilbage og er ikke længere rockstjerner. Så er jeg bare en normal dreng fra Phoenix. Hvad angår uddannelse i Phoenix og USA generelt, så handler det om, hvor godt man gør det i gymnasiet, for det afgør, hvor godt det kommer til at gå på universitet. Og mange af os ville bare have det sjovt, så det blev måske ikke taget så seriøst, og inderst inde følte jeg mig også mere som en kunstner. Jeg kan egentlig godt lide uddannelse og vil nok i fremtiden gå på en musikskole, men jeg havde ikke gang i noget efter gymnasiet, så det lå i kortene, at jeg skulle gå musikervejen.

Nu nævnte du musikskole. Din debut kom, da du var utrænet og bare blev smidt på stolen bag trommesættet sammen med din far på scenen. Siden da er der jo nu gået nogle år og en del rigtige indspilninger. Har du haft undervisning, eller er du stadig fuldstændig autodidakt?

- Jeg er stadig selvlært. Jeg ville ønske, jeg havde haft en mentor, der kunne guide mig og hjælpe mig med det grundlæggende. Jeg har bare lært alle min fars sange, og den stil har jeg så taget til mig. Jeg leder efter én, der kan lære mig nogle ting. Måske en skole. Indtil da lærer jeg til koncerterne og træner derhjemme. Hvis du ser mig til en koncert, vil du helt sikkert opleve, at jeg gør noget forkert, og det er, fordi jeg hele tiden afprøver nye ting. Jeg læste i et interview med John Bonham (trommeslageren i Led Zeppelin, red.), at de andre blev sure på ham, fordi han hele tiden klokkede i det til koncerterne, men han syntes, det var en god ting, for han prøvede noget, han aldrig havde prøvet før. Jeg føler egentlig, det er sådan, jeg har gjort det hele tiden i min karriere. Prøvet nye ting af og ikke været bange for at gøre noget forkert. Det sker da i ny og næ, at min far kigger tilbage på mig med et ansigtsudtryk, der siger "Hvad gik der lige galt for dig der?", men det er helt fint. En dag skal jeg nok være meget bedre.

Lad os lige runde det af her med en opsummering af Soulfly anno 2015. Max Cavalera er forsanger og guitarist, og du er selvsagt trommeslager. Så er det Marc Rizzo som leadguitarist. Der var en historie ude om, at bassist Tony Campos forlod bandet efter indspilningerne til 'Archangel'. Har I fundet en permanent erstatning for Tony, eller er den stilling stadig ledig?

- Jeg tror faktisk stadig, den stilling er ledig. Max kunne rigtig godt lide Tony. Han kom godt ud af det med os alle sammen. Tony forlod ikke bandet, fordi der var interne problemer, men fordi han fik muligheden for at spille i et band, han virkelig godt kan lide. Og det forstår jeg godt. 

Det er rigtigt. Han forlod Soulfly for at spille i Fear Factory.

- Lige akkurat. Han er rigtig gode venner med alle de gutter, så det forstår vi godt. Det respekterer vi, og jeg er glad for at have haft muligheden for at spille med ham, for han er en god bassist, der har spillet med nogle dygtige trommeslagere, og det har været en fornøjelse at indspille plader med ham. Vi har brugt min lillebror Igor, som også er med i Lody Kong. Han spiller guitar i Lody Kong, men han kan også godt spille bas. Blodet, som min far har givet videre til Igor og mig, har en masse musik i sig. Jeg ved ikke, hvordan jeg ellers skal formulere det. Han har arbejdet så længe med musik, og det er helt naturligt, at vi også er blevet passionerede musikere, og en dag skal vi nok blive rigtig gode. Vi er allerede ret gode. Min bror har gjort det godt, og vi har en masse energi. Det er i hvert fald det, vi bringer til bandet. Både Lody Kong og Soulfly. Turnéen her i efteråret 2015 bliver dog uden Igor. Der prøver vi Mike Leon fra bandet Havok. Dem har vi været på turné med, og de er alle virkeligt hyggelige fætre. Så nu prøver vi en turné med ham herovre i USA.

Her til sidst: Hvornår kommer I til Europa igen?

- Jeg ved, der arbejdes på, at vi rammer Europa i januar eller februar. Jeg ved ikke, hvordan pakken bliver skruet sammen. Hvilke andre bands der skal med. Men det bliver Soulfly og så to andre bands. Min far er helt sikkert i Europa næste sommer i hvert fald, for der er også Cavalera Conspiracy og Killer Be Killed. 

Interviewet blev foretaget i august, og Zyons umiddelbare plan kom næsten til at holde stik. Soulfly rammer nemlig Danmark i marts måned, når de giver koncert på Train i Aarhus fredag d. 4. marts 2016. Med sig har de australske King Parrot og Incite, der jo, som Zyon forklarede det, har hans halvbror Richie Cavalera i forgrunden.