Devilutions nye klummeskriver

Vores nye klummeskriver Ralph Santolla er født hyperaktiv og omfavner livet. Han har skarpe holdninger, som gør ham både elsket og hadet.

Manden er kontroversiel og han er ikke bange for at være upopulær. Derfor er det en stor fornøjelse at kunne præsentere Devilutions nye klummeskriver Ralph Santolla. Hver måned vil han give jer læsere indblik i sit liv, meninger og oplevelser fra sit liv hjemme i Tampa Florida og tourlivet rundt i verden.

Devilution mødte Ralph fredag eftermiddag på dette års Copenhell, hvor han gjorde sig som guitarist i Deicide, der spillede koncert samme aften. Vi går afsides, finder et par betonklodser at sidde på, tænder en cigaret og åbner en kold øl hver. Allerede inden diktafonen er tændt, begynder Ralph at fyre vittigheder af og munden står ikke stille den næste halve time.

Skal vi snakke om musik og mine albums? For det orker jeg sgu næsten ikke, siger Ralph. Og det skal vi ikke, hvilket lader til at passe ham umanerlig godt.

Hvorfra er din tilgang til livet og hvor får du din vilde energi fra?

– Jeg er naturligt hyperaktiv og sover stort set aldrig mere end fem timer om natten. Jeg elsker at leve og vil vide alt, se alt, lave alt, smage al mad og drikke, møde alle – sådan har det altid været med mig. Mens jeg er i live, vil jeg sgu leve. Jeg har oplevet en del lort i mit liv, hvilket betyder, at jeg sætter stor pris på de gode ting i dag. Jeg elsker mennesker og har ikke bare mange bekendtskaber rundt om i verden men gode venner så som for eksempel Fredrik og Mikael fra Opeth og Franz, som hjælper mig i aften.

Påvirker det din måde at spille på?

– Nej for musikken spiller mig. Privat er jeg meget følelsesbetonet og dybt engageret. Men når jeg øver eller spiller koncert, giver jeg fuldstændig slip og kan ikke huske, hvad jeg spillede for 20 sekunder siden.

Hvordan vælger du hvilke bands du vil spille i?

– Ser du jeg anmoder om at få sendt et billede af bandet iført stramme jeans, og så vurderer jeg nøje, hvorvidt deres røv tager sig godt ud…haha. Nej faktisk er det lidt forskelligt, men ofte kommer de til mig. I starten af min karriere vidste jeg slet ikke hvor heldig jeg var, når for eksempel bandet Sebastian Bach spurgte, om jeg ville spille med dem, da jeg var omkring 22 år. Mange af medlemmerne fra både Deicide, Obituary, Death og Carnibal Corpse bor i Tampa området i Florida, og jeg har kendt dem siden jeg var cirka 17 år. På den måde er jeg kommet i kontakt med dem gennem årene, eller de har set mig spille på en festival eller noget i den dur. Men jeg vil dog sige, at Trevor har den bedste røv i et par cowboybukser…haha.

Er der forskel på erfarne bands kontra nye bands?

– Det mener jeg ikke at man kan kvantificere på den måde, og ens oplevelse af en koncert er helt og aldeles subjektiv. Bandet kan have gode og dårlige dage.

Går du til koncerter?

– Ja hvis det er en af mine venner som spiller, eller hvis jeg elsker et band som for eksempel UFO, Deep Purple og tidligere Rainbow, som jo desværre ikke er mere. Jeg kan dog fortælle dig én ting,jeg gider ikke stå i kø – og ja kald mig bare gammel og kynisk – men jeg gider simpelt hen ikke betale 50 dollars for et band, som jeg kun marginalt er interesseret i og så det faktum at skulle håndtere de mange mennesker. Ærlig talt så kommer jeg kun til en koncert, hvis jeg står på gæstelisten – med mindre det er Prince – for med ham betaler jeg gerne 100 dollars. Ellers vil jeg hellere blive hjemme og se 'Reno 911'…haha.

Lytter du til musik derhjemme?

– Konstant – jeg konsumerer musik og har det ALDRIG kun kørende i baggrunden. Det kunne være Led Zeppelin, UFO, popmusik eller violin.

Hvad betyder familien for dig?

– ALT. Min søn, min mor og søster – vi har et nært forhold, og det har intet at gøre med, at jeg er musiker og er meget væk hjemmefra.

Nogen vil mene, at man som musiker ikke kan fokusere og være lige dedikeret til flere bands på én gang – hvad tænker du om det?

– Det er det værste pis, jeg nogensinde har hørt og noget, der får mig helt op i det røde felt. Det er idioti. Jeg er musiker. Den form for attitude går mig virkelig på nerverne. De mennesker, som tænker på den måde er, forestiller jeg mig, 30 år og har en mentalitet som én på 15 år. De vælger deres venner ud fra hvilken slags musik de hører, og hvad der står på deres t-shirt. Jeg er sgu en voksen mand, som har spillet musik siden jeg var seks år. Jeg har kun foragt for den attitude og synes, at disse mennesker er antiintellektuelle og har lyst til at spytte på dem. Det er idiotisk og en neandertalsk tankeform.

– Når jeg spiller med Deicide og Obituary, spiller musikken mig og det samme gælder, når jeg spiller mit helt eget materiale. De andre mennesker lytter til en subgenre, og de baserer hele deres identitet på den slags musik, de lytter til og de venner, som de omgås.

Ralph trækker vejret og forsikre mig om, at han ikke er vred på mig, men på den slags mennesker som tænker sådan og fortsætter:

– Det tænder mig fuldstændigt af. Disse mennesker kan gå hen og lægge sig i ilden og dø eller bare skride ad helvede til. Hvis jeg har lyst til at sidde derhjemme og lytte til KD Lang eller ELO hele dagen, så er det lige det jeg gør. Hvis der sidder 3000 norske death metal fans med deres band-t-shirts på, som ingen alligevel kan udtale, og tænker "du er ikke metal – jeg er metal" – det er noget pis! Jeg er musiker, og jeg ved sgu næsten ikke hvad "jeg er metal" betyder. Det er barnligt og dumt – ja de kan sgu skride ad helvede til. Mange fans kan ikke lide mig for netop sådanne holdninger, men de kan skride. Jeg lever ikke for andres accept af mig, jeg er skide lige glad…SKÅL!! haha.

Privat underviser du i guitar – hvorfor?

– Jeg tager en del penge for det, men det er kun for at sortere de mest ukvalificerede fra. Jeg underviser blandt andet en kinesisk fyr, der allerede i en alder af ca. 13 år var så dygtig, at hans forældre med lys og lygte ledte efter en underviser, som kunne gøre ham endnu bedre. Jeg fortæller ham ikke hvad han skal spille, men vi snakker mere om livet og filosofi, der gerne skulle modne ham menneskeligt – ofte via skype, for nu er han flyttet og læser musik på universitetet. Teknisk er han mig nok overlegen, men han kan ikke, som jeg, spille en enkelt tone, som gør at lytteren kan høre, at det er mig, der spiller…haha! Hvis du lærer det en dag John Lee – så ring til mig! Haha.

Hvad er det vigtigste livet har lært dig?

– Det kan jeg fortælle dig, når interviewet er færdigt, men jeg har ikke behov for at fremmede får indblik i de dybere emner så som gud, kærlighed og mit forhold til min søn. Men jeg kan fortælle dig en vigtig lærdom, som jeg gerne deler med alle. Vodka og appelsinjuice bliver så meget bedre, hvis du bruger blodappelsinjuice og tredobler vodkaen…haha.

Inden interviewet slutter har jeg et sidste spørgsmål, hvad gør dig henholdsvis glad og mest irriteret?

– Andre mennesker gør mig glad som for eksempel mine venner. Jeg kan lide at have god tid til mig selv, hvor jeg læser meget og studerer forskellige emner. Jeg går meget op i relationer men slet ikke i materielle ting.

Og du bliver irriteret over mennesker, der mener, at man som musiker ikke kan være lige dedikeret til mere end et band ad gangen?

– Nej, nej. Det er på et meget lavere niveau end ting, som virkelig pisser mig af. Nu skal du høre: Hykleri og ignorance. Derudover tåler jeg simpelt hen ikke, når metalfans siger "fuck du er brutal eller fuck dit band er så brutalt". Nej jeg skal sige dig, hvad der er brutalt – det er krig. Jeg har en fætter, som er i krig i Afghanistan – det er sgu brutalt. Det er INTET brutalt ved at spille i et band, og hvis du tænker sådan, og du er ældre end 17 år, er du en kæmpe idiot. Det pisser mig af, at folk kan tænke så småt. Og så pisser det mig af, at unge piger lægger makeup, når jeg bliver interviewet….haha.

Den kommentar var til Ralphs unge og smukke kæreste, som holdte os ved selskab under interviewet, der lige rettede på makeuppen før vi gik tilbage til festen.

Devilution håber, at du kære læser, som vi selv, ser frem til at følge med i Ralphs gøren og laden fremover på denne hjemmeside, når han hver måned med skarp tunge beretter fra og om sit liv.