Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

En ny begyndelse

Populær
Updated
En ny begyndelse
En ny begyndelse
En ny begyndelse
En ny begyndelse
En ny begyndelse
En ny begyndelse
En ny begyndelse
En ny begyndelse

”Vi var skræmte over, hvad vi havde kastet os ud i,” fortæller sanger og bassist Jeff Walker fra Carcass om tilblivelsen af ’Surgical Steel.’

Kunstner
Distributør
Fotograf
Jacob Dinesen

Carcass’ længeventede ’Surgical Steel’ udkom 13. september – læs anmeldelsen her – og udgivelsen er bandets første siden ’Swansong’, som udkom i 1996, året efter at bandet var gået fra hinanden.

Men de 17 års fravær fra pladestudierne føles uvirkeligt i dag, forklarer Jeff Walker, da vi fanger ham over Skype til en snak om ’Surgical Steel’ og det faktum, at bandet er aktuelt og på toppen 28 år efter dannelsen i Liverpool.

Den 44-årige frontmand lyder umiddelbart ikke som en type, der lever af at growle til hverdag. Han er imødekommende, taler med en blød ærkebritisk stemme og sidder og rører rundt i en kop te.

Fra 1985 og i et årti frem pionerede Carcass med både grindcore og dødsmetal på debuten ’Reek of Putrefaction’, voldsværket ’Symphonies of Sickness’ og triumfen med melodisk dødsmetal på det kommercielle hovedværk ’Heartwork’ i 1993. På ’Swansong’ var tempoet sat drastisk ned, og stilen bar langt mere præg af klassisk heavy metal. 

Kreative uoverensstemmelser og bøvl med pladeselskaber fik Carcass til at trække stikket, inden de rejste sig fra graven i 2007 og gav en lille håndfuld koncerter. Det førte dem blandt andet til Danmark i 2008, da de optrådte til det hedengangne Danish Metal Awards for at overrække en pris og spille et par numre.

BÆSTET BLEV VAKT TIL LIVE

Dengang afviste Carcass, at de nogensinde ville indspille nyt materiale igen, men gnisten og lysten til at vende tilbage er for alvor blevet tændt, som årene er gået siden de udtalelser, erkender Jeff Walker på spørgsmålet om, hvorfor der skulle gå seks år fra gendannelsen og frem til ’Surgical Steel’.

- Bæstet blev langsomt vakt til live igen med de koncerter, vi gav, og til sidst virkede en ny plade som det næste logiske skridt for os. Det er ikke, fordi vi pludselig er blevet nostalgiske eller forsøger at tilfredsstille nogen andre end os selv. Udviklingen gjorde det bare uundgåeligt med tiden, men jeg kan ærligt sige, at vi var skræmte over, hvad vi havde kastet os over i begyndelsen.

Hvordan skræmte?

- Carcass er vidt forskellige fra, hvor vi startede, over storhedstiden i starten af 1990’erne, og så frem til i dag. På nutidens metalscene er vi en ”underdog”, og her har vi virkelig følt, at vi skulle spille røven ud af bukserne for at bevise vores værd.

- Carcass har også forskellige typer af fans, og jeg er sikker på, at dem, som er til ’Symphonies of Sickness’, kommer til at hade ’Surgical Steel’, men jeg tror, at Carcass og vores nye album fylder det vakuum ud, som er i nutidens metalscene.

Hvilket vakuum mener du?

- Jeg indrømmer gerne, at vi ikke genopfinder hjulet med ’Surgical Steel’, men jeg følger faktisk meget med i nutidens metalscene, og hvis jeg var sekten år gammel igen, ville jeg sgu ikke ligefrem være imponeret over, hvad jeg hører.

Er det ikke nemt at påstå, når man nu engang selv spiller i et legendarisk band?

- Jo da! Nej, det er ikke arrogant ment, det handler om, at vi er fans af den gamle skole. Slayers ’Reign in Blood’ er i mine øjne én af de sidste helt store klassikere, hvis du kan følge mig. Jeg holder fast i den musik, som jeg voksede op med i mine unge dage.

EN NY BEGYNDELSE

På den nye Black Sabbath, ’13’, synger Ozzy i ‘End of the beginning’:”Is this the end of the beginning, or the beginning of the end?”. Det slår mig, at ‘Surgical Steel’ starter med introen ‘1985’, som er året, hvori Carcass blev dannet. Er albummet jeres testamente, eller er det her ment som begyndelsen på en ny æra?

- Jeg kan love dig for, at det her ikke er nogen afslutning. Vi har fået blod på tanden og Carcass er tilbage med fuld styrke. Men der er noget sjovt i din henvisning til Ozzys tekst, for ’1985’ er faktisk skrevet helt fra begyndelsen i netop 1985. Bill Steer (guitarist i Carcass) var meget imod ideen, men jeg synes stadig, at nummeret lyder for fedt 28 år senere, og det gav god mening at proppe små stykker fra fortiden ind i nutidens materiale.

Siden ’Symphonies of Sickness’ har Carcass arbejdet fast sammen med produceren Colin Richardson, der siden hen blev en af metal-genrens væsentligste producere og har stået bag Slipknot, Fear Factory, Machine Head og utallige andre store navne. Men Richardson forlod overraskende ’Surgical Steel’ efter indspilningen i hans studie, så Andy Sneap måtte træde i stedet og mixe albummet. Sneap er selv en genrens store producernavne som står bag blandt andre Exodus, Kreator, Arch Enemy, og selv er han guitarist i Hell.

Der virker til at være lidt mystik omkring Colin Richardsons afgang. Kan du forklare, hvad der skete?

- Vi indspillede fem til seks timer næsten hver dag fra september og frem til januar. Colin havde levet så længe med det her album, at han følte sig udbrændt. Men det var da lidt mærkeligt, for han meldte sin afgang i marts, to måneder efterat vi var færdige med at indspille. Så jeg forstår måske ikke helt hvorfor, men han fik Andy Sneap til at tage over, fordi han ikke ville overlade andre at gøre arbejdet færdigt. Så der var fint, for i sidste ende, er det jo et rent drømmehold, som vi har haft bag os.

VISION OM EN 80’ER-LYD

Teknologien har unægtelig ændret sig væsentligt siden I sidst stod i et studie. Hvilken indflydelse har det haft på jeres tilgang til musikken?

- Ironisk nok var det jo væsentligt hurtigere at indspille i gamle dage, fordi det hele tiden var en kamp mod uret, og de få spor, man havde til at indspille på, gjorde de kreative muligheder mindre. I dag er der jo ingen begrænsninger, og vi havde heller ingen tidsplan som skyndte på os, men visionen var at skabe en 80’er-lyd.

- Trommerne er ikke indspillet efter klik – en taktgang trommeslageren kan have i ørerne under indspilningen for at holde rytmen – og Bill Steer indspillede kun på Les Paul-guitarer fra 1970’erne, fordi han er vintage-freak, og de gamle guitarer simpelthen bare lyder bedst. Jeg synes, at blandingen af nyt og gammelt har fået de bedste evner frem i os alle sammen.

Hvordan skriver I musikken?

- Det starter som oftest med et guitarriff i øvelokalet, og så tager vi den derfra og diskuterer, om der skal være blast beats her og der osv. Al musikken bliver skabt i fællesskab, så vi er ikke et band med en Dave Mustaine-karakter.

Daniel Wilding spiller også trommer i thrash-bandet Thrigger The Bloodshed og har turneret for Heaven Shall Burn. Hvorfor valgte i én på 23 år og ikke en af de gamle venner fra Napalm Death eller lignende?

- Daniel var Bill Steers valg, og det var bestemt det rigtige at træffe. Bill så ham allerede spille, da Daniel var 19 år gammel, og Bill var ikke i tvivl om, at han skulle være med i Carcass, hvis vi nogensinde skulle i et studie igen. ’Surgical Steel’ havde ikke været muligt uden ham på trommerne, og han passer fuldstændig perfekt ind i Carcass.

SUPPORT FOR AMON AMARTH

Nå I spiller live er Ben Ash fra Pig Iron, som spiller blues- og stener-rock, med på rytmeguitar. Der er langt til Carcass?

- Hans band lyder sgu også forfærdeligt! Men jeg garanterer dig for, at Ben alligevel er den vildeste guitarist. Det skal Danmark nok opdage, når vi kommer forbi til december som support for Amon Amarth.

Support? Er I ikke hovednavnet?

- Vi spiller et helt sæt, men nej. Vi er ikke hovednavnet. Amon Amarth er jo kæmpe store i forhold til Carcass. Den slags må vi leve med i 2013.

Og hvordan lever man ellers i Carcass? Er det et liv i luksus?

- Vi er nok et af de bands, som tjener bedst i den her genre. Men det er uden, at vi kører rundt i Astons Martins. Men lad mig sige det sådan her: Så længe jeg har råd til at købe øl, så er jeg fint tilfreds og lykkelig.