Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

En stor festival med mange nicher

Populær
Updated
En stor festival med mange nicher

Hvor er Roskilde Festival på vej hen? Er Orange scene blevet for stor? De, og en række andre spørgsmål har vi haft mulighed for at stille festivalens musikchef, Rikke Øxner.

Kunstner
Titel
Roskilde Festival
Dato
29-06-2011
Koncertarrangør
Fotograf
Charlotte Lyster
Forfatter

Hvordan synes du musikverdenen har udviklet sig i den tid, du har været en del af den?

I dag er det nye og nørdede meget mere tilgængeligt, hvor det førhen var ret besværligt at få fat i, og dette nye flow af musik har gjort verden meget større. Det giver os en særlig udfordring i at få tjekket, om noget fungerer live. Noget kan eksempelvis sagtens gøre sig godt pga. en særlig god produktion, men vise sig bare at være et Myspace-one hit wonder.

I forhold til metallen, som I repræsenterer, er det skønt, hvor dedikeret og særdeles velorienteret publikum altid har været. I dag bruger folk selvfølgelig e-mail, twitter og den slags til at give deres meninger til kende – at vi helt har glemt den ene eller anden niche, og den slags – men i gamle dage da jeg startede, fik vi også feedback gennem helt almindelige breve, men i dag er dialogen med publikum altså meget, meget nemmere.

I hvor høj grad bruger i kritikken af Roskilde Festival?


Jeg vil hellere kalde det for feedback, og den synes jeg, at vi er privilegerede af at få så meget af. Vi bruger den til at blive klogere på, hvor publikums interesser bevæger sig hen, og det er skønt at bare vi offentliggør tre navne, så kører debatten frem og tilbage – så det er godt!

Forårets hårde kritik af hovednavnene har til gengæld været lidt svær at tage alvorlig, for der er tale syv navne ud af over hundrede. Og i stedet for at savne en Bob Dylan- eller en Paul Simon-koncert, skulle man tage at se på, hvad der ellers var på plakaten. Den slags koncerter står nu heller ikke højt på de ønskelister, publikum har givet os via nettet.

Men jeg kan sagtens huske, hvordan det var, da jeg selv "bare" var en festivalgæst: Hvordan jeg kunne synes, at programmet var noget lort, hvis ikke min ønskeliste blev opfyldt, til jeg så havde været på festivalen og fået 5-10 nye yndlingsbands.

Er der overhovedet superbands tilbage der kan fylde Orange?


Det er noget, vi skal være opmærksomme på, men hvis man var på festivalen sidste år, ville man huske, hvor svært det var at krydse pladsen foran, når der var koncert på den scene.

Jeg tror at mange ønsker det store fællesskab, der er til de helt store koncerter om det så er med vennerne, kæresten eller selv ens mor der står i madbod, så er det ønsket om at være sammen om musikken, der viser at scenen har sin beretigelse. Det andet på festivalen skal bare være mindst lige så interessant, og derfor er det også vigtigt, at musikken på Orange først begynder ud på eftermiddagen, så der er ro til at starte dagen med at få nogle andre oplevelser.

Kan vi derimod ikke udfordre scenen med andet end det tungeste eller mest erfarne – eksempelvis Iron Maiden, som har spillet i en evighed – så har vi selvfølgelig et problem.

Hvordan ser du forholdet mellem events og musik på Roskilde Festival?


For nyligt var jeg på Primavera-festivallen i Spanien, som er en byfestival uden teltovernatning, hvor der bare er øl, mad og musik – intet andet at foretage sig. Efter nogen tid fik man brug for nogle lidt andre indtryk nogle "Pop-op" oplevelser eller sandkasse at grave i.

Roskilde Festival skal primært være en musikfestival, men jeg synes det er vigtigt at der er andet at opleve i løbet af de otte dage, mange mennesker tilbringer på den. Vi er nemlig også en kulturbegivenhed, og kultur handler om, hvordan ens æstetiske sanser og følelser bliver stimuleret, og det er det samme med musik. Derfor er det et vigtigt supplement.

Hvor er Roskilde Festival på vej hen?


For tiden bliver vi fysisk presset af motorvejsudvidelsen i nord og grusgravene mod syd. Grusgravningen vil fortsætte de næste mange år, og den kan vi ikke gøre noget ved, og det går ud over campingområdet.

Jeg kan huske, da jeg var der første gang i '84 lå jeg i lejr (sammen med Jens "Jam" Rasmussen og Lars Schmidt) lige foran port 8, som var én af de rigtig attraktive pladser, men dér er der grusgrav i dag. Når den forsvinder, og vi kan bruge pladsen igen, kunne området evt. bruges til at udvide pladsen, der er lidt trang. Badesøen er et eksempel på, at vi har spændt pladsen lidt ud, og mange går gerne derned for lige at få en dukkert. Men hvordan det bliver efter grusgravningen, kan jeg ikke sige noget endeligt om endnu.

I forhold til musikken, tror jeg vi prøver på at holde fast i at være en stor festival med mange små nichefestivaler i. Rundt omkring i Europa er der kommet mange små, fine nichefestivaler ikke mindst Copenhell, og vi vil gerne holde fast i, at vi har et program, der indenfor de forskellige områder kan måle sig med disse. Så det er vigtigt at vi skærper bevidstheden på, at vi ikke bare booker, så der er lidt for en hver smag, men at vi er en stor festival med mange nicher.