Anonyme "ballademagere"

Her kan du læse første del af vores interview med svenske Ghost, som vi mødte før deres koncert i Amager Bio i sidste uge. Devilution talte med én af bandets guitarister, der blot kaldes "Nameless Ghoul", om deres kommende udgivelse 'Infestissumam'. 

I udgiver nyt album ’Infestissumam’ den 15. april – kan du fortælle, hvad Devilutions læsere kan forvente sig af dette nye album?
- Det er helt basalt en mere bred og farverig version af vores første album ’Opus Eponymous’. Det er ikke fordi, jeg her sidder og siger, at vi gerne ville have haft, at 'Opus ...' var sådan, men de lydmæssige ambitioner, vi havde, havde vi først rigtig mulighed for at forfølge med udgivelsen af vort andet album.

- På Ghosts første album ønskede vi, at hver sang havde sin egen identitet – at de kunne stå for sig selv – samtidig med, at albummet fremstod sammenhængende. Jeg vil mene, at dette er endnu mere udtalt på vores nye album, hvor spændvidden i det musikalske spektre er større. Vores palet er simpelthen større – og så rocker det jo!

Har du et favoritnummer på jeres nye album?
- Hmm, jeg tænker af flere årsager, at ’Ghuleh’ ('Ghuleh/Zombie Queen' red.) er mere interessant end de andre sange, fordi den har nogle indlysende "balladekvaliteter", der gør den mere modig!

- Vi er meget inspirerede af Black Sabbath – men ikke kun af deres tunge materiale. Flere bands, der hævder at være inspireret af Black Sabbath, refererer jo ofte til 'Children of the Grave' eller 'Symptom of the Universe', som begge lyder sådan "dang dang dang"! Og det er også fint – den del af Black Sabbath elsker jeg også, men der er bare også flere melodiske aspekter. Tager man flere af Black Sabbaths helt store album, er der jo mange store ballader og stort opsatte numre på dem.

- Jeg synes, ’Ghuleh’ er en meget Black Sabbath-agtig sang uden at lyde som Black Sabbath – den har den samme "ingen begrænsninger"-fornemmelse over sig, derfor er den en af mine favoritter!

Tror du også, at ’Ghuleh’ bliver din favoritsang live?
- Hvis den virker live! Vi har ikke spillet den live endnu. Der er jo altid en risiko for, at sange over syv minutter, som oftest har flere svære passager, mislykkes … Led Zeppelin havde jo åbenlyst deres ’Stairway to Heaven’, som er en af de sange, der er virkelig svær at spille godt live – men man kan godt spille akkorderne rigtigt og få den til at lyde nogenlunde rigtig.

- Guns'n'Roses har 'November Rain', som de frygtede at spille, fordi den er en svær sang at gennemføre. Metallica har – om end ikke før i tiden – 'Nothing Else Matters'. Generelt er det jo svært at spille ballader for et metalband, der er vant til at spille hårdt og i et hurtigt tempo.

- Men jeg ser nu frem til at spille ’Ghuleh’, der kommer dog til at gå lidt tid, før vi spiller den – også fordi den har en anderledes tuning end resten af vores sange, hvilket vil give tekniske udfordringer. At spille ’Ghuleh’ live vil kræve flere guitarer!

Jeg håber da, at ’Ghuleh’ kommer til at fungere live! Du har været lidt inde på det allerede, men kan man sige, at forskellen på jeres to album viser bandets udvikling?
- Ja det vil jeg sige, men rejsen er ikke så lang, som flere umiddelbart vil tro. Alt vores materiale på nær ’Ghuleh’ blev lavet og indspillet i 2011, fordi vi lavede demo på alle vores sange med henblik på at indspille alle sange i slutningen af 2011.

- Vi var på tur i Europa, og det forsinkede indspilningerne, og fordi vi allerede én gang havde aflyst en USA-tur i efteråret 2011, måtte vi til USA i starten af 2012 efterfulgt af endnu en planlagt USA-tur. Så vores nye album blev hele tiden udsat. Samtidig forsinkede vores skift af pladeselskab også albummet. At skifte pladeselskab betyder jo, at man indgår i en helt ny sammenhæng. Og her meddelte vi pladeselskabet, at vi allerede havde indspillet albummet, hvilket de stillede sig lidt uforstående overfor og spurgte os, om vi ikke ville indspille det "rigtigt?", hvor vi så svarede ”tjo det vil vi vel”, haha!

- Så i den proces kan man sige, at vi gik lidt baglæns. Men man kan også sige, at det var til vores fordel på den måde, for da vi så rent faktisk indspillede albummet i oktober 2012, følte vi os rigtig godt hjemme i alle vores sange - vi vidste, hvor vi ville hen. Meget af det pres, man forventer at have som band, der lige har signet med et nyt stort label og som har meget at leve op til, var ikke rigtig tilstede hos os.

- Før og mellem optagelserne og frem til nu har vi da haft tilstande af nervøsitet og angst for, hvordan vores nye album vil blive modtaget … hvor vi tænkte "shit, hvad hvis ingen kan lide det, og ’Infestissumam’ ryger direkte i helvede?!" … hehehe! Men al nervøsitet forsvandt som sagt, mens vi indspillede. Og det synes jeg er vigtigt at nævne, fordi vi - bortset fra valg af nyt studie og producer – ville have indspillet albummet på samme måde i 2011 på vores tidligere label Rise Above. Så vores demo lyder næsten lige som vores indspillede album – bare med en dårligere lyd … haha!

Hvis du har lyst til at fortælle lidt om det at lave nyt album i Ghost – jeg spørger sådan, fordi det tidligere har vist sig, at nogle bands ikke bryder sig om dette spørgsmål – er I fælles om alt, er der fast arbejdsdeling - hvordan bliver et nyt album til i Ghost?
- Nej … nej, vi skaber ikke ret meget i fællesskab. Det kommer fra én kilde. Vi har kun lidt debat for at holde os til "Ghost-formlen" – det er nødt til at komme fra den samme sjæl. Det er jo ét band i mange henseender. Så nej, vi mødes ikke og jammer – men alle spiller jo deres eget instrument under indspilningen, så på den måde er vi jo en enhed.

- Fra bandets begyndelse havde vi tidligt en aftale om at holde os meget inden for vores "boks", fordi vi er så tematiske – det prøver vi på ikke at ødelægge! Her kommer også fordelen ved at være anonyme ind i billedet for Ghost som band. Havde vi været et normalt band – altså fungeret som andre bands med kendte identiteter – ville vi jo have risikeret problemer i bandet i forhold til at kunne udtrykke hver vores kreativitet ligeligt. Dette eksisterer jo ikke i vores band, for grundet anonymiteten har ingen mulighed for det. Vi kan jo af indlysende årsager på individuel vis ikke anerkendes for vores kreative bidrag i sangene, hvor typisk mange (sagt med lav, hviskende stemme, red.) trommeslagere og bassister i "normale" bands, rigtig gerne vil krediteres for deres bidrag forskellige steder på et album, sådan så deres navn nævnes, og de anerkendes.

- Oftest er det jo sådan, at de musikere, som har bidraget med mindst, er dem, der er mest højrystede omkring deres medvirken og mest optagede af at gøre andre opmærksomme på deres navn i coveret osv. osv., ik'?!

- Så på grund af Ghosts natur har vi jo ikke det problem eller behov. Vi ved nu, at vi har en lyd – lad os udforske denne, men lad os nu ikke ødelægge den ved at lade alle i bandet lave mindst én sang hver. Det prøver vi at undgå – og det kan vi jo så gøre i andre bands. Det skal der nok blive tid til, for Ghost eksisterer jo heller ikke for evigt.

Har du lyst til at læse mere fra vores snak med denne "Nameless Ghoul" fra Ghost, kan du se frem til anden del af vores interview, der blandt andet omhandler deres inspirationskilder, udtryk, satan, scenografier og sammenhængen herimellem samt om bandets fans og deres ’vantro’.