Gud skal have hele æren

Vi snakkede med Matt fra August Burns Red, der mener, at kristne er det bedste argument mod kristendom, men alligevel selv er dedikeret til sin tro. Og sin musik!

August Burns Red er et teknisk metalcore-band fra USA og trommeslageren kommer fra et meget kristent miljø. Idet de snart gæster Danmark med koncerter i Aarhus og København, tog vi en snak med trommeslageren om bandet, musikken og den kristne baggrund, der ikke just er nogen norm i metalgenren. Det kom der nogle spændende betragtninger ud af, hvor han bl.a. mener, at kristne er det bedste argument mod kristendom, hvilket der jo historisk set også sagtens kan være belæg for at mene. Trods det, så er han ikke det mindste flov over at være kristen, og han bærer stolt banneret.

Her får du også historien om hvordan August Burns Red startede i en kælder, hvordan guitaristen bogstavelig talt ikke havde haft en guitar i sine hænder før deres første øver og at de siden er gået fra kældre til store festivaler hele verden over. Interviewet blev gennemført via nymodens teknik over Skype, og efter de sædvanlige høflige, indledende hilsner sprang Devilution direkte til essensen. Musik!

Hvad inspirerede dig til at lave musik?

Jeg spillede piano i fire år som dreng. Jeg startede som 10-årig og stoppede igen som 14-årig, og på det tidspunkt vidste jeg, at jeg ville spille trommer. Jeg vidste ikke, at jeg skulle spille med et band, gå på turne og gøre det til min levevej. Men jeg vidste, at jeg var så glad for det, at jeg ville øve mig meget, og så måtte det tage mig derhen, hvor det nu gjorde. Da jeg var 17 år gammel og spillede i mine forældres kælder, dannede jeg det, der blev til August Burns Red. Sammen med JB Brubaker og Brent Rambler, der er de to oprindelige guitarister, som stadig er i bandet og så to, der ikke er i bandet mere, startede vi som et meget lokalt band, og vi spillede meget i det lokale område. Og det, der inspirerede mig mest var bare kærligheden til at spille trommer. Det kom fra min musikalske baggrund da jeg spillede piano, og jeg vidste, at jeg ville blive god til at spille trommer, hvis jeg øvede mig meget og gav det noget tid.

Hvilke bands lyttede du så til?

Meget kristen musik. Jeg blev ikke introduceret til musik uden for den kristne genre. Jeg kan huske, at jeg i 2001 tog med til en festival, der hed 'Creation Festival', og det var der, jeg fik min første metalkoncert. Jeg så P.O.D., Blind Side og Living Sacrifice og da jeg hørte de bands første gang, vidste jeg, at metal var hvor jeg hørte hjemme, det var det, jeg ville høre og spille. Jeg var nok omkring 15 år gammel på det tidspunkt, så det passede godt med, at jeg var startet med at spille trommer. Nogle af de bands, der virkelig inspirerede mig var faktisk Extol, som jo er fra Norge. Et af mine favoritbands gennem tiderne. Som sagt også Living Sacrifice, så det var meget fra den kristne genre, men i den tunge ende.

Det er også en lidt aparte indgangsvinkel til metal, eftersom kristen musik og metalmusik ikke normalt er kædet sammen. Tværtimod. Men for at vende tilbage til dannelsen af August Burns Red, hvem startede bandet helt præcist? Du nævnte noget om de tre oprindelige medlemmer, der er tilbage ...

Ja. Jeg startede bandet med de andre fire i bandet. De to, der stadig er med og så to andre. Det startede med, at vi hang ud i en fælles vens hus. Jeg gik ikke i skole, men blev hjemmeundervist, og var derfor lidt udenfor, men jeg mødte rigtig mange gennem denne fælles ven, og de venner var også musikalske. Og en dag var det virkelig helt basalt, at der stod et trommesæt og nogle guitarer i kælderen og så gik vi ned og spillede en sang med Norma Jean, der på det tidspunkt hed Luti-Kriss (Luti-Kriss skiftede navn til Norma Jean for at undgå navnesammenfald med rapperen Ludacris), og så spillede vi bare sammen. Jeg glemmer aldrig, at det bare gik så nemt, og det virkede som om vi havde spillet sammen i lang tid. Det endte med, at vi lavede covernumre af tre forskellige bands og spillede så vores første koncert. Intet originalt materiale, bare coversange. Efter showet syntes vi, at det var så sjovt, at vi begyndte at skrive vores eget materiale.

Hvordan fik I så den første pladekontrakt?

Vores første pladeselskab hedder CI Records. Det er et lokalt pladeselskab, og de har faktisk lige udsendt vores juleplade 'Sleddin' Hill' på vinyl. Vi kendte ejeren, Jeremy, i nogle år før det, og han havde lavet koncerter i lokalområdet i Pennsylvania. Han havde hørt vores demoer og koncerter og sagde, at vi var gode og holdt kontakten ved lige. Vi skrev og udgav selv en ep der hedder 'Looks Fragile After All' og udgav den så efterfølgende på CI Records. Kort derefter tilbød Solid State os en kontrakt for vores første fuldlængdeplade, vi skrev under, og så udgav vi 'Thrillseeker' i 2005.

Nu vender vi blikket mod dig som trommeslager. Du er en meget teknisk orienteret trommeslager. Hvordan blev du inspireret til at adoptere en så kompleks spillestil?

Jeg plejede at gå over til en ven i nærområdet, og den her historie er der ikke ret mange der kender, så du får lidt specialinfo her. Gutten var ikke nogen berømthed og blev aldrig kendt, men hans band hed 'Blind Influence' og de var meget kendte i det lokale område. Om søndagen gik jeg i kirke og så direkte over til hans hus for at se ham spille. Den måde han brugte sine effektbækkener, og den måde hans beats kørte henover guitarerne på, gav ikke rigtig mening for mig i starten, men det tiltrak mig. Jeg forstod godt trommer og rytme, men det her var helt nyt for mig. Så jeg brugte meget tid med ham efter de var færdige med at øve, og så viste han mig, hvordan han gjorde. Det gjorde, at jeg selv kunne øve mig mere hjemme hos mig selv. Han var meget inspirerende. Han hedder Joe Warmer. Jeg ved faktisk ikke hvad han laver i dag, for jeg har ikke talt med ham i årevis. Jeg plejer altid at nævne ham, når jeg får lignende spørgsmål. Derudover er der også Extols trommeslager, David Husvik, der er en af de bedste nogensinde. Jeg er også stor fan af Blake Richardson fra Between the Buried and Me. Jeg har bare altid været interesseret i at spille uortodokst, efter mig eget hoved, at spille det beat, der først falder mig ind, at bruge tid på den kreative proces og gøre det mere interessant end det ellers kunne være.

Og det tekniske fokus i bandet. Hvordan blev I enige om det kollektivt?

Jeg husker, at JB og jeg skrev sange til 'Thrill Seeker', hvor vi skrev sangene sammen. Der i 2005 skrev vi sangene i øvelokalet. Vi delte sangene op i 4/4 eller 6/8 og så stoppede vi op og tænkte "hov, vent, lad os skære enden af og loope det", og så blev en 6/8-sang til en 5/8-sang. Da vi gjorde det første gang, var smilene meget store hele vejen rundt, for vi fandt ud af, at vi rent faktisk kunne gøre det. Det var ikke altid lige nemt når vi eksperimenterede med de polyrytmer, og det var som om jeg havde tilført en tromme til mit trommesæt, en ekstra tromme, som jeg aldrig havde set før, endsige spillet på, og det lød bare godt. Og som vi gjorde det mere og mere på 'Thrill Seeker' og skrev den opfølgende 'Messengers', fandt vi bare ud af, at den måde at skrive på var vores signatur. Og JB havde det på den samme måde når han skrev riffs. Han ville ikke bare skrive almindelige melodier, men ville gerne eksperimentere med sin guitar så meget som muligt. Det har måske også noget at gøre med, at vi ikke kom fra en klassisk musikalsk baggrund. Jeg mener, JB tog bogstavelig talt en guitar i hånden for første gang, da vi startede August Burns Red. Så der har aldrig været noget rigtigt eller forkert. Han har bare spillet, som han mente han ville. Det samme kan siges om mig. Og igennem den proces har vi fundet vores egen lyd.

Hvad vil I så med August Burns Red?

Kollektivt er målet bare at lave god musik, som alle kan lide. Både til koncerter og derhjemme i anlægget. Rent personligt fokuserer jeg på at spille trommer så godt som jeg kan, for mig selv og for Gud. Jeg er overbevist om, at Gud har givet mig disse evner. Det er mig, der knokler for at udvikle talentet, men Gud har æren for alt, der er sket i mit liv. Eftersom jeg rejser meget verden over og snakker med mange mennesker, så er det en fantastisk mulighed for mig at give Gud æren for det, når jeg får spørgsmål om det. Det er ikke kun om musikken og trommerne, men om at have en indflydelse på folk. Ikke bare gå til koncert og glemme det igen, men at få nogle samtaler med folk efter koncerten og et håb om, at de lytter til teksterne og får en positiv oplevelse ud af det.

Ja, for det er en af de ting, der er lidt anderledes hos jer. Jeres udgangspunkt er kristent, hvor mange andre bands netop gør oprør mod enten kristendom eller politik. Hvad er jeres modus operandi, når I møder sådanne bands til en festival eller lign.?

Jeg er bevidst omkring det og ved, at folk har spørgsmål til Gud. Jeg ved, at rigtig mange mennesker er blevet skadet af religion. Og mange har før sagt, at det bedste argument mod kristendom er kristne, hvilket jeg er fuldstændig enig i. Hvis kristne skader andre mennesker, så skulle man jo mene, at det reflekterer Kristus. Men jeg håber, at et par mennesker her og der på vores turné kan blive influeret af mig i stedet. Forhåbentlig viser jeg dem, hvem Kristus i virkeligheden er. Mange af dem, som vi turnerer med, er ordentlige folk. Måske mere ordentlige end mange kristne, jeg kender. Det er også noget af det interessante ved kristendom; man er ikke nødvendigvis et godt menneske, bare fordi man er kristen. Så at turnere med en masse, der er uenige med kristendom og min religiøse opfattelse generer mig slet ikke. For det støder ikke mig. Det er tværtimod en mulighed for mig at spørge ind til, hvad det er, de føler er problemet med Jesus, og vi får som regel nogle ganske gode samtaler, hvor vi hører hinandens synspunkter og lærer af hinanden. Jeg foretrækker at være i den her industri, hvor folk omkring mig ikke altid er enige med mig i stedet for at være et sted, hvor alle er enige om, hvem Gud er.

Det kan vel også hurtigt blive kedeligt?

Lige præcis!

Hvad er de umiddelbare planer så for August Burns Red pt.?

Jeg sidder bogstavelig talt hjemme i sofaen lige nu. Vi er lige vendt hjem fra en turne i USA, hvor vi var på landevejene i fem uger. Og så venter Europa om meget kort tid. Vi har nogle venner og bands med (The Devil Wears Prada og Veil Of Maya).

I kommer jo til Danmark, så hvad kan de danske fans forvente?

Når I står der på koncertstedet i København eller Aarhus og ser op på scenen med vores bagtæppe osv., så kan I forvente store smil fra scenen, headbanging og sved! I kan tænke på, at vi har turneret over hele verden i syv år, og hvis I ser os gøre skøre ting på scenen, så er det fordi vi stadig hygger os og gør det vi elsker. Vi gør det for vores kærlighed til musikken. Vi glæder os faktisk til at komme tilbage til Danmark. Det er et fedt land.

Hvis vi skal runde det af, hvilket øjeblik i din karriere er du så mest glad for eller stolt af?

Godt spørgsmål. Jeg husker, at vi spillede i Tyskland sidste år. Det var vores tredje show på turneen med pladen 'Leveler', som lige var udkommet. Vi spillede shows for første gang med sange fra den plade. Det var Rock Am Ring-festivalen og det var lige blevet mørkt. Jeg kiggede ud på publikum og jeg kunne bogstavelig talt ikke se hvor publikum sluttede. Bagefter så jeg en video, hvor vi øvede sangen 'Meddler' fra 'Constellations'-pladen hjemme i min kælder i Pennsylvania. En lille kælder i et lille hus i en lille by og så kontrasten til sangen 'Meddler' fra den koncert. Så tænkte jeg: "At nogle knægte fra Pennsylvania kan gå fra sådan en lille kælder til en kæmpe koncert i Rock Am Ring med titusindvis af tilskulere". Det er noget af en bedrift. Man kan gøre en kæmpe forskel og få stor indflydelse. Jeg fik gåsehud og blev mundlam over, hvor bizart det er, at vi kommer fra sådan en lille flække og så pludselig står på en kæmpestor scene i Tyskland.

Dermed slutter Devilutions interview med Matt Greiner fra August Burns Red. August Burns Red spiller to koncerter i Danmark i starten af november måned. Torsdag d. 1. november spiller de på Voxhall i Aarhus og onsdag d. 7. november spiller de i Pumpehuset i København. Forvent smil, headbanging, sved og en trommeslager, der ikke gemmer sig bag sin overbevisning.

Lyt til  August Burns Red hit 'Composure' her: