Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Hvor blev Blazing Eternity af?

Populær
Updated
Hvor blev Blazing Eternity af?
Hvor blev Blazing Eternity af?
Hvor blev Blazing Eternity af?
Hvor blev Blazing Eternity af?
Hvor blev Blazing Eternity af?

Peter Mesnickow fra Blazing Eternity kan berette at bandet egentlig aldrig har været opløst, og fans kan da heldigvis også glæde sig over shows fra bandet, det intet har udgivet siden 2003.

Titel
Peter Mesnickow
Dato
07-02-2011
Fotograf
Diverse fra google-søgning

Det har længe været Devilutions ønske at få Blazing Eternity i tale. Ja, faktisk helt tilbage til vi hed NRGmagazine.dk. Men ventetiden har været god, da interviewet med forsanger Peter Mesnickow falder mere eller mindre sammen med den gode nyhed om bandets show på Metal Magic i juli.

Hvordan blev bandet dannet?

- Vi blev dannet omkring 1993 eller 1994. Morten (Lybecker, guitar) og Lars (Korsholm, trommer) spillede sammen i et thrash-band, men det gik vist mere eller mindre i opløsning. Lars og jeg havde gået i klasse sammen siden 4. klasse, og vi delte store interesser hvad angik metal, så de andre henvendte sig til mig, da planen var at spille lidt mere ekstremt. Daværende bassist Bilal Sarac havde vist også været med i thrash-bandet (som vist hed No Mercy).

- Først hed vi Ancient Sadness, men efter nogle koncerter (bl.a. en i Aalborg med Nidhug på et eller andet klub-træf!), ændrede vi navn til Blazing Eternity. Og herefter gik det jo så lidt slag i slag.

Hvor mange udgivelser nåede I?

- Der blev vist indspillet et eller andet dårligt bånd, mens vi hed Ancient Sadness, men det så aldrig dagens lys. Blazing Eternitys første demo hed 'Over Sorte Heder' og udkom i 1995/1996. På det tidspunkt var der virkelig ikke mange, som spillede black metal i Danmark, og slet ikke den mere stemningsfulde variant, som vi leverede. 'Over Sorte Heder'-demoen blev noget af en kultsucces. Blandt andre var det kun Konkhras 'Malgrowth', der havde solgt flere end 'Over Sorte Heder' i Metalized-shoppen. De fleste anmeldelser var også fine, både fra ind- og udland.

- I det hele taget gjorde vi en del ud af det med udlandet, hvilket ikke var standarden i Danmark dengang. Men via "Death Light", et fanzine jeg lavede i 1993, havde jeg allerede fået en masse udenlandske kontakter. Vores anden demo 'Der Hviler En Nat Under Sorte Vinterbøge' blev indspillet i 1997, men udkom først i sommeren 1998. Her havde vi fået en ny bassist med i Magnus Ringling.

- Dette bånd gav os en kontrakt med tyske Prophecy Productions, som udgav debuten 'Times and Unknown Waters' i 2000. Stilen stadig melodisk doom/black/gothic, men ikke så hård som det helt tidlige materiale. Vores andet album 'A World to Drown In' udkom i 2003, også via Prophecy. Vi havde udviklet os meget, og musikken var mere afdæmpet melankolsk rock med lidt metal-inspirationer.

- Igen havde vi en ny bassist. Anders Irgang. Udover disse udgivelser, var der også et tysk promo-bånd som en ven dernede lavede. Det indeholdt blandt andet en nyindspilning af 'Over Sorte Heder' som også blev brugt til en video. Desuden medvirker vi på et hav af compilation-CD'er og bånd, som jeg slet ikke har styr på.

SVÆR KONCERT PÅ ROSKILDE FESTIVAL

Hvad var den største oplevelse med Blazing Eternity?

- For mit vedkommende var det at spille på Roskilde Festival i 2000, og på den største europæiske goth festival Wave Gotik Treffen i 2001, som afholdes i Leipzig. Vi spillede også på Wave Gotik Treffen i 2003, men det var slet ikke det samme. Roskilde Festival betyder jo noget for alle danske musikere, så selvfølgelig var det en stor oplevelse. Vi spillede dog kl. 12.30 om søndagen, og det var jo samme år som hele katastrofen med de døde til Pearl Jam koncerten. Så nemt var det ikke, men en oplevelse for livet!

- Første gang på Wave Gotik Treffen spillede vi på en stor scene få timer før bl.a. Theatre of Tragedy. Det var sådan noget med en masse folk, der spurgte om autografer, og var ret vilde. Selv når vi gik rundt på festivalpladsen kom der folk der ville have taget billeder med os og have autografer. Ret surrealistisk!

Hvis I selv skal sige det – hvor tæt var I på at "breake" i udland såvel som hjemland?

- At breake har vi vist været meget langt fra, og det har heller aldrig været målet. Inden for undergrundsmetal, fik vi et mindre kulthit med 'Over Sorte Heder'-nummeret. Folk snakker stadig til uendelighed om det nummer, ha ha. Vi blev aldrig "promoted big time", og det var heller ikke meningen, men vi fik opbygget et publikum i Danmark og Tyskland efterhånden som tiden gik.

- Herhjemme blev vi nok mest et mellemstort navn, men musikken lagde nok heller ikke op til meget mere. Alligevel spillede vi koncerter med Satyricon, Borknagar, Malignant Eternal, Ragnarok osv., så der skete sgu en hel del i de år. Vi var også på mini-turné i Tyskland på et tidspunkt. Faktisk var det mest i udlandet, at det meste af respons, interviews og anmeldelser kom.

- Men det er måske heller ikke så underligt, eftersom Prophecy Productions var et tysk selskab med et stort internationalt netværk, som i stor grad var inden for vores genre. Vi passede perfekt ind på Prophecy, når man ser på de bands de havde dengang (Empyrium, Oberon, Paragon of Beauty, etc.) Nu om dage får vi ret mange mails fra især Grækenland og Tyrkiet. Jeg ved ikke hvorfor lige præcis de to lande er begejstrede, men hyggeligt er det da!

Gav udgivelsen af jeres debut-album den respons og reaktion i miljøet som I havde forventet/håbet på?

- Ja, det synes jeg egentlig. Debutalbummet var meget en slags opsamling af numre fra 1997 til 1999, bl.a. genindspilninger af numre fra 'Der Hviler En Nat...'-båndet. På trods af at jeg nu om dage synes at produktionen godt kunne være bedre, holder jeg stadig meget af alle numrene. Responsen var rigtig god, selvom man selvfølgelig ikke kunne tilfredsstille alle.

ALDRIG OPLØST FOR ALVOR

Hvorfor gik I i opløsning?

- Tjah, vi gik aldrig officielt i opløsning. Det løb bare ud i sandet efter det andet album. Vi spillede to koncerter, og så stoppede det bare. For mit vedkommende var min entusiasme ikke så stor mere. Der var også en masse andre faktorer der spillede ind. Der var både lidt personlige ting samtidigt med, at vi vist alle var på vej en masse steder hen i vores privatliv og ikke kunne overskue det mere.

- Jeg tror også vi måske blev lidt trætte af hinanden og det hele efter 10 år. Så det stoppede bare stille og roligt, uden at vi overhovedet snakkede om det. Udover det havde vi også været ude for en enorm udvikling fra det første album til det andet. Personligt elsker jeg begge albums højt, men jeg tror også der blev lidt tvivl om vejen frem derefter.

- Det, mixet med nogle lidt mere personlige issues var nok også med til det. Det skal dog siges, at vi aldrig har erklæret os opløst officielt!

Ser I stadig hinanden?

- Ja, især Lars og jeg har set hinanden jævnligt op gennem årene. Måske fordi vi trods alt var venner før vi endte i Blazing Eternity sammen, og siden da har vi ogå haft en del at gøre med hinanden professionelt, da vi begge er i musikbranchen. Der har gået lang tid imellem, man har set de andre, men kontakt har der dog altid været i ny og næ.

- Magnus havde vi dog ikke kontakt til i en del år, indtil han dukkede op på Facebook. Vores første bassist Bilal har vi heller ikke set i årevis. Jeg kan dog afsløre, at vi efter flere opfordringer fra den jyske festival Metal Magic vil spille et show til sommer. Den 8. juli for at være præcis. Det bliver med line up'en fra debutalbummet (og 'Der Hviler En Nat...'-demoen). Dvs. undertegnede på vokal, Morten Lybecker på guitar, Lars Korsholm på trommer, Magnus Ringling på bas og Kim Larsen på guitar (og en indhyret keyboardspiller).

- Koncerten vil fokusere på debutalbummet og noget af det tidligere materiale. En Københavner-koncert kommer ret sikkert også, men her vil det være lidt af hvert fra hele perioden. Måske endda en Tysklands-koncert, som nogle folk har vist interesse for. Det er dog (umiddelbart) ikke en permanent reunion. Blot disse koncerter. I hvert fald indtil videre. Derfra må vi se, hvad der sker....

EN LILLE ÉN TIL HALSEN

Er der en historie, som du tænker tilbage på med et "vi var sgu nogle crazy motherfuckers" med et smørret smil på læben?

- Der har været en masse sjove og bizarre events, som dog nok er sjovest, hvis man selv var med. Jeg husker dog en koncert i Helsingør, hvor vi spillede med Withering Surface og Compulsory. Af en eller anden uforståelig grund havde arrangørerne sat et fadølsanlæg backstage til fri afbenyttelse, hvilket resulterede i en del sindssyge momenter, og muligvis de ringeste koncerter, alle tre bands nogensinde havde spillet! Den aften gik helt i smadder, husker jeg. Meget uansvarligt.

- Der har været et hav af andre mærkelige og gale øjeblikke, men meget af det tåler stadigvæk ikke dagens lys den dag i dag, ha-ha. Vores indspilninger i Tyskland, hvor vi var af sted i tre uger ad gangen sammen var også sjove. Da vi indspillede det andet album, var vi blevet indlogeret tæt på studiet i en ferielejlighed ved Mosel-floden i det store vindistrikt.

- Der var en vinkælder/selvbetjeningsbar under lejligheden som blev fyldt op hver dag, så det var jo ikke til at stå for. Da vi kom hjem hang Prophecy på en vin-/ølregning på næsten 15.000 kr., for de 3 uger vi havde været der. Efter lidt forhandlinger, fik vi dog det hele skrevet ind i indspilningsbudgettet som "produktionsomkostninger", ha ha.

Hvordan var det at være en del af metalmiljøet dengang?

- I demo-årene var internettet meget lidt udbredt, og al kommunikation foregik stadigvæk med at skrive breve og sende bånd rundt til hele verden. Når folk skulle bestille vores bånd foregik det via brev og med nogle mønter eller en 50'er i en kuvert. Der var sågar folk, der indtelefonerede ordrer på 'Over Sorte Heder'-båndet efter at have læst anmeldelser af det i eksempelvis Metalized. Og flyers som man trykte i massevis, og fik sine kontakter i hele verden til at sprede videre til deres venner osv.

- Ufatteligt at tænke på hvor gammeldags det fungerede for bare 15 år siden, ha-ha. Men det havde sgu også sin charme! Man skulle i hvert fald kæmpe meget hårdere og bruge langt mere tid på at sprede musikken og opbygge et netværk. Jeg fik og skrev breve til og fra sindssygt mange forskellige lande. Det blev dog efterhånden nemmere efter vores albums udkom, og internet og e-mail blev mere udbredt.

MUSIK SPILLER STADIG EN VIGTIG ROLLE

Har nogle af jer stadig har med musik at gøre?

- Jep, det har vi alle. Personligt arbejder jeg selv på pladeselskabet VME og er også involveret i doom-projektet Black Wreath, som Kim også spiller med i. Lars arbejder også inden for musikbranchen, Magnus spiller vist dødsmetal og Morten spiller også i lidt forskelligt, så vidt jeg ved.

Er du stadig et rigtigt "metal-head"?

- Tjah, jeg lytter stadig til rigtig meget metal, primært black, doom og især atmosfærisk/depressiv metal som jeg altid har gjort. Jeg er også skribent for Metalized, så jeg er rimeligt opdateret, hvad metalscenen angår. Lytter dog til en meget blandet vifte af genrer, også goth-rock, industrial, neo-folk, elektronisk, avantgarde, osv. Men når alt kommer til alt er metalmiljøet nok der, hvor mine rødder altid vil være, det kan jeg sgu ikke løbe fra. Har stadig en stor del af mine venner der, og sådan vil det nok altid være.

Tjek det fede demotrack "Fortabte Horisonter" ud herunder:



Læs også:
Introduktion til ”Hvor blev de af?”-artiklerne
...og om de andre interviewede bands i artikelserien:

Detest, Beyond Serenity, Frozen Sun, Cyanotic, Autumn Leaves, Geronimo, Infernal Torment, Withering Surface, Sacrificial, Timeless Hall, Maceration, Unleashed Power, Grope, Gigandhi, Morbid Vision, Urkraft og Stomped.