Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

'Messengers' - 10-årsjubilæum

Populær
Updated
'Messengers' - 10-årsjubilæum

Den 3. august spiller amerikanske August Burns Red i Pumpehuset. En koncert, der har fokus rettet mod bandets anden udgivelse, ‘Messengers’. I den sammenhæng tog vi en snak med guitarist Brent Rambler.

Den 3. august spiller I i Danmark som en del af jeres jubilæums-tour for ‘Messengers’. Det er 10 år siden, I udgav pladen, og jeg er sikker på, at jeres fans ser frem til at høre pladen i dens fulde længde live. Hvad er jeres personlige relation til albummet?
Albummet betyder rigtig meget for bandet. Man kan vel kalde den vores egentlige gennembrudsplade. Hertil markerer den en stor fremgang for vores evner sammenlignet med vores debut ‘Thrill Seeker’ (2005). Både for mig og for bandet som helhed. Det var også det album, hvor det for alvor gik op for os, at vi måske rent faktisk kunne få det hele til at fungere som et band. At vi måske kunne leve af det. Så det er et album, der har en stor betydning og samtidig indeholder rigtig meget nostalgi for os.
 
Det er efterhånden ved at være lang tid siden, men kan du prøve at fortælle lidt om hele processen, I var igennem, da I indspillede ‘Messengers’? Hvad foregik der i jeres liv på det tidspunkt?
Det er lidt svært at huske, hvad der præcist skete på det tidspunkt. Det var i mine tidligere 20’ere, og jeg havde det rigtig fedt. Hele det med at være i et band, turnere og opleve alt det var fantastisk. Men på samme tid var det også en periode, hvor min kone og jeg tog en pause og datede andre mennsker. Det fungerede bare ikke for nogen af os. Et års tid inde i indspilningsforløbet fandt vi sammen igen og besluttede, at det kun skulle være os. Resten er egentlig historie. Men i bund og grund var jeg et fedt sted, dog med visse knap så sjove episoder.

Hvordan var det at indspille albummet?
At indspille albummet var alt andet end en luksuriøs eller fantastisk oplevelse. Vi ville rigtig gerne indspille med Tue Madsen (Antfarm Studio), men at få ham fra Danmark til Nashville var naturligvis en dyr fornøjelse. For at få råd til det sov vi alle på luftmadrasser i selvsamme rum, som vi optog guitar-spor. Hver dag startede med, at vi vågnede op og pressede luft ud af madrasserne og fjernede dem fra rummet, så vi kunne forsætte optagelserne. Hele studiet bestod af fire rum, og vi boede der næsten i en måned. De trange kår gik os på. Enkelte gange til et punkt, hvor vi simpelthen fik nok af hinanden. Men albummet var en prioritet, så vi indspillede hver dag fra kl. 10:00 om morgenen til sent ud på aftenen. Det var absolut ikke den ideelle måde at indspille på, men albummet blev godt, og det lykkedes at få Tue Madsen til at producere pladen.

Hvordan blev albummet modtaget, da det udkom?
Folk var vilde med pladen. Så snart den udkom. Det var naturligvis en fantastisk følelse. I dag er modtagelsen af ens album ekstremt vigtig. Og det er samtidig ekstremt nervepirrende, for modtagelsen af en udgivelse er afgørende for den succes (eller mangel på samme), som bandet skal leve med de følgende år. ‘Messengers’ debuterede som nr. 81 på Billboards liste, og vi var fuldstændigt overvældede. Vi havde aldrig troet, at noget sådant kunne ske for bandet. Stille og roligt fik vi flere og flere tilbud om tours, og vi tog i bund og grund så meget, som vi kunne, mens vi forsøgte at få vores musik spredt ud til så mange mennesker som muligt.

Hvordan har du det personligt med pladen?
Det er klart, at når man ser tilbage nu, så føles ‘Messengers’ nok en lille smule forældet, men jeg synes stadig, at det er en fed plade. Især fordi den er så massiv og knusende, hvilket jeg synes er meget forskelligt fra et generisk, kedeligt standard-metalcore-album. Det var et farvel til vers/omkvæd-strukturen, som genren på det tidspunkt sad fast i.

’Messengers’ var det første album, August Burns Red indspillede med den nuværende besætning. Både Jake Luhrs (forsanger) og Dustin Davidson (bas) blev del af bandet i 2006. Hvordan påvirkede det indspilningen af ‘Messengers'?
Da vi fik Jake med om bord, fik vi samtidig en langt stærkere og mere varieret vokal. Han kunne og kan synge og skrige langt højere end vores tidligere forsanger. Det var tydeligt fra start. Dustin er derimod en slags hemmeligt våben. Han kan spille alle instrumenter i bandet og samtidig synge. Før i tiden var det slet ikke muligt at have en anden vokal live, så da vi fik ham med i bandet, blev vores koncerter også meget bedre. Og så gav det muligtheden for at lege med vokalerne, når vi indspiller plader.

Hvordan vil I sammenligne ‘Messengers’ med jeres nyere materiale, for eksempel 'Found in Far Away Places'?
'Messengers' var et ret ligefremt album, der var skabt til at tromle publikum ned, men albummet var også ret lineært, og overgangene endda temmelig umodne. Til forskel er ‘Found in Far Away Places’ langt mere dynamisk. Når de tunge stykker starter, lyder de tungere og større i lydbilledet. Samtidig har vi lært at slappe lidt mere af, tage det roligt, så sangene består af mere og får mere liv. Dertil er der langt større forskel og variation i brugen af keyboards, hvilket, sammen med de andre ting, giver et langt mere spændende lydunivers og en større lytte-oplevelse.

Albummet hedder ‘Messengers’ af gode grunde, men kan du fortælle lidt om hvorfor, for de der ikke ved det?
Vi valgte titlen, fordi vi følte, at vi alle havde noget vigtigt at sige. Samtidig var 4 ud af 5 af medlemmerne i bandet med til at skrive teksterne, så vi søgte en anden term for “forfattere” og kom frem til, at messengers var det helt rigtige.
 
Hvilket nummer på pladen er dit ynglingsnummer, personligt og når det skal spilles live?
Mit ultimative favoritnummer på pladen er ‘Black Sheep’. Det er også min favorit at spille live. Den er supersjov at spille på guitaren, selvom Matt (Greiner – trommer) hader den, fordi den er superhurtig og konstant skifter rytme.
 
Vi er alle blevet ældre, siden I udgav ‘Messengers’. Hvordan føles det at spille denne plade fra jeres ungdom for jer selv og et publikum der er blevet langt ældre?
Det føles egentlig godt. At se så mange mennesker vokse op med bandet er en kæmpe oplevelse. Som man bliver ældre, bliver livet også lidt mere seriøst, og så er det endnu sjovere at komme ud og spille en plade for en masse voksne mennesker, der tydeligvis bliver mindet om en anden og mere bekymringsfri tid. Og så er det sjovere, fordi de rent faktisk er gamle nok til at nyde en øl eller to før koncerten, og før pitten starter, haha.
 
At ‘Messengers’ nu har 10-årsjubilæum, betyder også, at I nu har været sammen i 10 år. Hvordan føles det, at I har arbejdet sammen i længere tid end de fleste bands nu til dags?
Vores levetid er lidt vild, nærmest uvirkelig. Levetiden for et metalband er oftest ikke specielt lang tid, så det faktum, at vi kan fejre et verdensomspændende 10-årsjubilæum for ‘Messengers’, er utroligt. En af årsagerne til, at bandet har holdt sammen så længe, er, at der altid har været fokus på August Burns Red som en enhed i stedet for de individuelle medlemmer. Det er vores erfaring, at den filosofi holder folks ego fra at eksplodere, og det er ekstremt vigtigt og afgørende for, hvor længe et band eksisterer.

Har den musikalske scene ændret sig, siden I udgav ’Messengers'?
Det er et retorisk spørgsmål, for selvfølgelig har scenen ændret sig. Den har ændret sig meget. Da ‘Messengers’ udkom, var den primære kilde til at få musikken ud at turnere og spille mere end 250 koncerter om året. I dag lader det til, at det primært handler om at få så mange likes og så meget omtale som muligt på det sociale medier, endda før musikerne lærer at spille og for den sags skyld spille sammen.
 
Hvordan var reaktionen fra jeres fans, da I offentliggjorde, at I ville turnere og spille hele ‘Messengers’?
Reaktionen har været fantastisk. Koncerterne i Nordamerika var utrolige, og folk gik fuldstændigt amok. Vi kunne ikke have håbet på en bedre reaktion.

Hvis vi kort vender tilbage til jeres koncert i Danmark, hvad kan publikum da forvente?
Tonsvis af energi. Tonsvis af sjov og tonsvis af china cymbal.

Hvordan ser fremtiden ud for August Burns Red? Er der et nyt album på vej?
Vi er faktisk lige i gang med at færdiggøre de sidste småting på vores nye plade og er allerede i fuld gang med at forberede en masse PR. Forhåbentlig har vi en udgivelsesdato parat inden længe. Så hold øjnene åbne!
 
Det sidste spørgsmål: Kan vi forvente en juleturne i 2022 i anledning af 10-årsjubilæet for ‘August Burns Red Presents: Sleddin' Hill’?
Haha! Sandsynligvis ikke en hel tour, MEN måske et par shows? Det ville være ret sjovt, selvom vi sandsynligvis bliver nødt til at medbringe et helt symfoniorkester for at få det til at fungere. Bare tanken gør mig ængstelig. At organisere det vil være et mareridt!