Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Før alt gik galt

Populær
Updated
Før alt gik galt

Kærligheden til den klassiske metal og dens evne til at få folk til at drikke bajere og have en fest er udgangspunktet for københavnerclubben Killing Machine, der starter i weekenden. 

Fotograf
Jacob Dinesen

Han er egentlig ikke meget for at pege fingre ad den metal, andre mennesker hører. Det handler ikke om trveness, det handler om kærlighed, gentager Jens Tang flere gange. Men med DJ-navnet Poser Disposer er grænserne alligevel trukket skarpt op, og når han skal beskrive, hvad det er, der tiltaler ham sådan ved den klassiske heavy metal, kan han ikke lade være med at holde det op mod nutidens metal:

– Det her er jo ur-metallen: Maiden, Priest, Metallica. Det er der, det er fedt, det hele er råt, og grænserne hele tiden bliver skubbet. Det er der, metallen tager form, inden 90’erne tog over, og alt begyndte at gå ned ad bakke. Den fede old school metal begyndte så småt at dø ud med kommercialiseringen af scenen fra omkring 90 og frem.

Han griner selv ad lyndommen, men 80’ernes metal har en særligt stor stjerne hos ham, fordi det er her, der bliver prøvet grænser af og eksperimenteret med udtrykket.

– Progressionen var en indbygget del af genren. Den udviklede sig konstant, og jo længere op i 80’erne, man kommer, jo mere kompliceret bliver musikken. Det er vildt at tænke på, at sådan nogle som Death Angel nærmest var børn, da de skrev ‘The Ultra-Violence’.

Det er den benovelse, der bærer clubben Killing Machine, som DJ-crewet Metal Maniacs starter på Lygtens Kro på Københavns ydre Nørrebro fredag 28. september. De indtil videre syv DJs i crewet har alle vendt plader i metalmiljøet, spillet i bands, arrangeret clubber og plademesser og andet, og med tiden fandt de ud af, at det kunne være en idé at slå sig sammen og prøve at gøre det til noget fast.

– Jeg har DJ’et i lang tid og altid godt kunnet lide det, så jeg ville gerne gøre det noget mere. Specielt en af de gange, da jeg spillede på Heavy Days in Doom Town, var der virkelig en fest bagefter. Folk var simpelthen på. Der er jo også det i det, at den her type metal egner sig utrolig godt til at drikke øl til.

Sammenhold
Især det sidste var et argument, der virkede godt på bookeren Rhona Reid på Lygtens Kro, der gav dem lov til at starte klubben som et forsøg på at trække alle de københavnske metalfans, der mangler et sted at hænge ud og høre den ubekymrede tråd. For mens de fleste andre nordeuropæiske storbyer har klubber, barer og spillesteder dedikeret til den type metal, har det manglet i København.

Med DJ-kollektivet Metal Maniacs prøver de at skabe noget, der rækker ud over de enkelte aftener på Lygtens Kro og for eksempel giver dem mulighed for at stille op til arrangementer som Kill Town Death Fest for et par uger siden.

– Vi vil gerne skabe et community for det her, hvor vi kan spille old school metal på vinyl, opsummerer Jens Tang:

– 70’er-hard rock, NWOBHM og helt op til thrash, den tidlige dødsmetal og first wave black metal. Det er det, vi godt kan lide: Det gamle, det primordiale. Det bliver en masse gamle travere som Priest, Motörhead, Saxon, Accept, Maiden og Metallica, men i lige så høj grad Venom, Tank, Angel Witch, Mercyful Fate, Manilla Road, Cirith Ungol, Exciter, Agent Steel, Exodus og Celtic Frost – og naturligvis det, der er langt mere undergrund. Men alle de hits og metalhymner, folk gerne vil høre, når de drikker øl og vil råbe med på, slår han fast.

– Men samtidig er Lygtens Kro en rockbar, og vi kan ikke spille alt det helt hårde derude, så det primære fokus bliver til at begynde med på 80’erne. Metal er jo en ret så insisterende form for musik, og det er ikke sikkert, at alle, der tager på bar fredag aften, synes, at det er så fedt. Men de tilbagemeldinger, vi har fået, har alle været vildt positive.

Bliver de ved med at være det, og er opbakningen der, er det en tanke fra arrangørernes side senere at invitere notabiliteter til at gæste-DJ’e på temaftener, hvor der bliver dykket ned i nogle af subgenrerne.

Pladesamlernørder
Når den første aften med Killing Machine går ned, er det med så mange som muligt fra Metal Maniacs-crewet samlet omkring pulten. Det hele kører på gammeldags vinyl, så de deltagende DJs har brug for hinanden til at supplere op, men også til at gøre det til en hyggeaften, hvor de selv kan hænge ud og råbe med på de gamle bangere. At det er ren vinyl, de spiller, er et dogme, de har sat sig selv, fordi det passer perfekt med den tidsånd, de prøver at indfange. Det er metal, fra før CD’en gjorde sit indtog, før streaming, før alting.

Også selvom det i høj grad er de faktorer, der er skyld i, at Jens Tang og nogle af de andre Metal Maniacs har opdaget den gamle metal og er begyndt at samle på den. Selvom han er født i 1982, oplevede han ikke den metal, han i dag dyrker, i dens storhedstid.

– Det kom sent for mig. Jeg hørte metal som teenager, men jeg er ude fra landet, og jeg var ikke en del af en omgangskreds, hvor den her type  metal var noget, man dyrkede så meget. Jeg er ikke en af dem, der er vokset op med at høre fed metal. Det var mere grunge og ‘The Black Album’.

Mens flere af de andre i Metal Maniacs har samlet plader siden 80'erne, var det først, efter Jens Tang begyndte at bruge internettet op gennem 00’erne, at han opdagede den gamle metal. Det er der, hans kærlighed ligger nu, det er det, han hører mest, og det er det, han samler på.

Når Metal Maniacs mødes og DJ’er til koncerter og plademesser, er det også det, det handler om: At nørde over hinandens vinyler og glædes ved formatet og den ånd, der er over det. Det er også det, der er meningen med Killing Machine på Lygtens Kro.

– Vi vil ikke spytte på alt det andet metal, der er i byen. Når vi siger Death to Posers er det med et smil på læben, beroliger han.

– Man kan hurtigt gøre det til noget helt vildt true og claime tronen og alt det der. Det vil vi ikke: Vi vil bare tilbyde et alternativ.

Fredag d. 28. september tilbyder de for første gang det alternativ på Lygtens Kro.