Kisser: Tænk anderledes!

Vi fik en snak med guitarist Andreas Kisser om Sepulturas nye plade, og om hvordan han gerne så folk udfordre verden og gå andre veje end den slagne.

Sepultura udgiver deres 13. studiealbum d. 25. oktober 2013. Titlen er 'The Mediator Between Head And Hands Must Be The Heart' og titlen alene gør, at man bliver nødt til at spørge ind til den. For der er langt fra titler som 'Kairos', 'Arise', 'Roots', 'Nation' og 'A-Lex'" til en titel, der er længere end næsten samtlige af de 12 foregående pladers titler tilsammen. Samt naturligvis hvorfor. Vi fangede Andreas Kisser på Skype en fredag eftermiddag, hvor samtalen kom til at handle om både musik, politik, naturkatastrofer, genforeningen af Sepultura og producer Ross Robinson samt det faktum, at Sepultura har 30-års jubilæum næste år. Noget, der passer fint med den koncert, de giver i Danmark til februar i Esbjerg. Så uden videre omsvøb får I her interviewet, der helt bevidst handler om alt andet end to brødre!

I har en ny plade ude, som har en noget lang titel. Hvad betyder den?

- Titlen kommer fra 'Metropolis', en tysk film fra 20'erne. Det er en film, der er ret profetisk, hvor man ser arbejderklassen arbejde for maskinerne og et højere formål. Frasen er budskabet i hele filmen. Det, der er mellem hænder og hoved, må og skal være hjertet. Det viser, at hvis man har informationer i hovedet og handling i hænderne, men uden mulighed for at udøve indflydelse eller ytre sig, så er man ikke andet end en robot. Så frasen udtrykker det, at vi ikke må miste den menneskelige evne til at bruge vores hjerne og udtrykke vores følelser, vores ytringsfrihed og det frie valg. Det synes jeg, vi mister med vores internet, smartphones, globaliserede ideer, medier osv., der skaber en illusion. Hvis vi helt mister hjertet i det og vores følelser, så bliver vi robotter og slaver af systemet. Derfor er det et stærkt budskab. Folk synes måske, titlen er for lang, men det er, fordi folk ikke er klar til noget nyt. Kunst skal bryde reglerne og udfordre folk. Salvatore Dali, The Beatles og Mozart. Tænk, hvordan samfundet ville være, hvis ikke de havde været der. Derfor er kunst der; for at give folk en mulighed for at tænke på andre måder og vise, at vi har andre muligheder end den gængse.

Hvor har I så fået inspirationen til at skrive det album? Er det fra Brasilien, Sao Paulo, fattigdommen og det, der følger med, når landet skal afholde VM i fodbold?

- Ja, der er protester hver dag fra forskellige grupperinger. Der er alt for meget korruption. Brasilien er slet ikke klar til VM i fodbold. Vi har for mange problemer, der bør ordnes, før vi bygger nye stadioner. Jeg elsker fodbold og følger mit hold helt fanatisk, men det er helt fjollet at se, hvad Brasilien gør med skattekronerne, uden t vi har nogen mulighed for at gøre noget ved det. Så det er frustrerende at se på og giver masser af inspiration til at skrive musik og tekster. På den anden side er det et privilegium at være i Sepultura. Vi får set verden, rejser overalt og snakker med forskellige meninger og baggrunde, og det giver masser af ideer.

Jeg har lyttet til pladen og fornemmer, at der stadig er masser af vrede og frustration i jeres musik og tekster. Hvem er den rettet mod?

- Mod ignorance. Manglen på protest. Folk accepterer ideer for let. Religion er her for at kontrollere det hele. For eksempel fortolkningen af, hvordan verden blev skabt, ordet "Moder", mirakler og genfødsler. Det er vanvittigt, at nogle tager det for gode varer. Der er for få, der gør noget ved det. Samtidig bliver der indført lovgivning og etiske kodekser for de tåbelige ting. Det er frustrerende. Hvordan skal vi udvikle hjernen, hvis vi stadig tror på den slags? Generation eller generation tror på det samme og udvikler sig ikke. Vi burde kunne udvikle os videre. Vi bruger kun en lille procentdel af hjernens kapacitet, så vi får ikke den samhørighed med naturen og universet, som vi burde. Vi er i en lukket og kvælende tilstand. Hele det monetære system. Folk slår ihjel for $ 50 uden at vide, hvad det reelt er. Det er en flygtig værdi. I dag er det $ 50, men i morgen er det måske $ 50,2, og i forgårs var det kun $ 49,3. Folk slår ihjel for en værdi, de ikke forstår. Det er vanvittigt, og det er den slags, som vi angriber i vores tekster. Koncepter, der ikke giver sig selv. Der er ting, der skaber krige og racisme, folk ved ikke, hvad de slås om, og alligevel mener de, at de har sandheden.

Når I skriver og filosoferer over den slags, har du så en ide om, hvilken retning verden så i stedet bør gå?

- Der er ingen magisk løsning, der kan ændre det hele. Vi gør, hvad vi kan. Vi udtrykker, hvordan vi har det. Det er et privilegium, at vores musik når ud til at så mange mennesker rundt om i verden med forskellige ideer. Jeg har familien og mine børn og prøver at opfostre dem med en hjerne, der tolererer nye ideer. Det er ikke kun sandt, fordi det står skrevet i en bog. Men uddannelse i dag er vanskelig. Man er i et system. Man fødes, døbes, og så ryger man i skole og bliver indoktrineret. Så budskabet er, at man skal være åben og se efter alternativer. Alternative ideer. Der er ikke kun én vej frem. Det kan godt være rigtigt, men det er ikke sikkert, at det er det eneste rigtige. Man skal være åben. Det er frygt, der styrer mange ting. For hvorfor er man bange for mørket? Det er, fordi man ikke kan se noget. Det er derfor, man er bange. Det kunne være et smukt sted, men man ser det ikke. Lige så snart man får kastet lys over det, så kan man bedre favne tingene. Det samme med kultur. Tager man til den arabiske kultur, der går de klædt anderledes og spiser noget andet. Man skal forstå hvorfor og se, hvilket miljø de lever i. Så snart man forstår, så respekterer man det også. Ting skal belyses, og man skal ikke være bange for mørket.

Her i den vestlige verden har der været en negativ fokus på den arabiske verden efter 11/9. Det er, som om vi har et mørkt værelse, som vi endnu ikke har tændt lyset i. Men du taler også om ting, vi ikke kan kontrollere. Naturkatastrofer. Det er der også skrevet noget om på jeres nye plade. Hvorfor det?

- Fordi mennesket er så arrogant, at det tror, vi kan kontrollere miljøet. At vi kan tage til Mars osv. En masse snak. Vi burde bruge vores hjerne til at nå universet, ikke raketter. Så vi har skrevet om det for at respektere de største kræfter. Jordskælv, tornadoer, tsunamier og oversvømmelser. Det er som en renselse, der tager alt med sig. Der er intet tilbage. En altødelæggende kraft, der ikke skelner mellem samfundslag. En slags utopisk ide, hvor mennesket netop ikke kan få lov at inddele verden i forskellige lag. Vi bør respektere og favne verden. Man kan se på dyrene. De lever i og omkring naturen. De laver ikke cement og beton eller ødelægger naturen. Ser man på Sao Paulo for 500 år siden, så var det en skov. Nu er det en betonjungle. Masser af forurening og en kvælende atmosfære. Så sangen om tsunamien er en hyldest til naturen og de stærkeste kræfter overhovedet.

Det er også lidt som falsk sikkerhed, at vi kan forudsige nogle ting, men hvis tsunamien kommer, så kan vi alligevel ikke gøre noget ved den.

- Ikke andet end at løbe, hehe.

Præcis. Men tilbage til pladen. Det er Ross Robinson, der har produceret den nye plade. I har ikke brugt ham siden 'Roots'. Hvorfor gik I tilbage til ham?

- Fordi vi ikke har arbejdet sammen i lang tid. Ross gjorde et fantastisk stykke arbejde med 'Roots'. Det er en af vores vigtigste plader i karrieren. Også for ham som producer. Monte Conner, der var vores A&R på Roadrunner Records, er nu præsident for Nuclear Blast i USA, og det var hans ide, at vi skulle arbejde sammen igen. Jeg syntes, det var en god ide og glædede mig til at arbejde sammen med ham igen. Det samme var Ross. Han så også frem til at arbejde sammen med Sepultura igen. Han har arbejdet sammen med rigtig mange bands og i mange forskellige stilarter efter 'Roots'. Det samme med os med forskellige producere og studier. Denne gang var det meget nemt at finde sammen. Hjemmestudiet i Venice Beach var helt fantastisk. Vi nød at være der. Ross er meget spirituel. Vi havde ingen maskiner til trommer osv. Han kan godt lide pedaler og skabe en atmosfære, hvor det er live, og han er ikke bange for, at der sker en lille fejl her og der.

Var I i studiet på samme tid og indspillede pladen på én gang?

- Nej, kun da vi indspillede trommerne. Der spillede vi som en enhed. Og den følelse blev der, da vi skulle indspille bas og guitar. Noget af vokalen beholdt vi også, for det var nogle stærke indspilninger.

Hvad med gæsteoptrædenen fra Dave Lombardo?

- Det var slet ikke planlagt. En overraskelse. Som sagt: Ross' studie ligger ved Venice Beach, og en dag stødte vi ind i Dave Lombardo med børnene og hunden. Han kom forbi, og vi snakkede løst og fast. Vi fortalte, at vi var i området og indspille den nye Sepultura-plade. Han kom ned i studiet 10 minutter senere og var der i nogle timer, hvor vi hyggede os. En fantastisk gut og fed trommeslager. Så det var virkelig fedt for os.

Det er, som om Sepultura har fundet en rytme med en plade hver andet år. Kommer der en plade igen i 2015? Er det en god rytme?

- Lad os se, hvad der sker. Det er ikke til at vide, om turnéen varer længere eller kortere. Det er stadig meget tidligt. Om et år ser vi på det.

I kommer til Danmark til februar, når I spiller på Tobakken i Esbjerg i februar måned. Sidst I var forbi var med den turné, hvor I spillede klassisk materiale fra 'Beneath The Remains', 'Arise' og 'Chaos A.D.' i Aarhus. Hvad kan de danske fans forvente denne gang?

- Helt sikkert en masse af det nye. Vi spiller en del fra den nye plade, for numrene føles friske og nye. Det er fedt. Vi spiller selvfølgelig også de gode klassikere, men vi vil have noget med fra hele karrieren. For næste år er det 30 år siden, Sepultura startede, så det skal fejres i stor stil. Forhåbentlig kommer der en masse folk og fejrer det med os.

Når du ser tilbage over 30 år, hvad har så været de største øjeblikke i karrieren?

- Heldigvis har vi mange gode minder i Sepultura. Nogle er gamle, nogle er nye. Vi har lige været på Rock In Rio-festivalen. Vi spillede to shows på to forskellige scener. Det ene show på den store scene, som vi optog til en DVD til næste år. Og det andet show med nogle brasilianske kunstnere med helt andre sange. Alle de gange, vi har været på Rock In Rio siden vores første koncert i 1991, har været specielle. Men også Castle Donington. Vi har været i Indonesien og var det første metalband, der spillede på Cuba. Det var helt fantastisk at spille foran 80.000 mennesker. Men også andre shows. VM i 1994, da Brasilien var verdensmestre. Vi så kampen i Los Angeles og spillede derefter sammen med Pantera. Fed turné.

For at runde det af, så må vi spørge til bonusnummeret. Det er 'Zombie Ritual' med Death. Hvorfor har I valgt at lave en coversang af dem?

- Death var en af de helt store indflydelseskilder for Sepultura på de første to-tre plader. Der er meget af Death-lyden derpå. Chuck Schuldiner var også en af de første, der bar en Sepultura-trøje i 1985 og 1986. Han var en stor fan af undergrunden og en af de første, der omfavnede Sepultura. Nu har vi så muligheden for at hylde et fantastisk band og en fantastisk person. Han er så vigtig i Sepulturas historie. Sangen er en klassiker, vi synes, den er fed at spille, så hvorfor ikke?

Så er du en slave af din smartphone eller din religion, farves dine holdninger af fjernsynet, aviserne og Facebook, eller tør du udfordre systemet og den sandhed, som alle andre tror på? Andreas Kisser håber på det sidste. Og så håber han, at du løber stærkt næste gang, der triller en stor bølge hen imod dig. Sepultura triller ud over rampen med 'The Mediator Between Head And Hands Must Be The Heart' om en uges tid. Den bliver naturligvis anmeldt her på Devilution, ligesom vi er på pletten, når Sepultura rammer Tobakken i Esbjerg tirsdag d. 11. februar 2014. Det i sig selv bliver et herligt gensyn med et spillested, der i de tidlige halvfemsere var spillestedet over dem alle i det jyske, når det gjaldt dødsmetal m.m. Siden har Voxhall i Aarhus, Godset i Kolding, Studenterhuset i Aalborg m.fl. taget depechen. Men mon ikke Devilution tager en tur ned i historiebøgerne, når vi nærmer os denne koncert på Tobakken?