Når øl smager af øl

Inden Airbournes udsolgte koncert i lille Vega, fik vi en kort snak om tourlivet med frontmand Joel O'Keeffe.

Den sympatiske australier troppede op med spejlblanke øjne, plaster i panden og en flaske kildevand i hånden, og lignede mest af alt en mand der ikke havde meget lyst til at give koncert denne kolde søndag aften i Købehavn.

Har du tømmermænd?

- Nej nej….ondt i halsen, du ved, Rock n’ Roll.

Nå, okay.., I startede jo ellers jeres tour i Tyskland i går, hvordan gik det?

- Det gik rigtig godt, det rockede hele vejen, der var 2000 mennesker, jeg tror aldrig jeg har set så stort et spillested før. Tyskerne elsker rock og bajer. Det bliver anderledes her i Danmark, haha..

Der er ellers udsolgt i aften...

- Ja, det er sgu fantastisk. Sidst vi spillede her [lille Vega] var der små 300 mennesker, det ser ud til Danmark er ved at lære det!

Ja, det er selvfølgelig noget andet end at spille foran 50 000 til Wacken?

- Ja, det var surrealistisk. Vi var i gang med at indspille 'No Guts, No Glory', da vi blev fløjet ud for at spille på Sonisphere og Wacken. Det var ubeskriveligt stort. Vi spiller også på Wacken til næste år.

Ozzy er også lige kommet på programmet.

- Yes! Fuckin' Ozzy. Det bliver vildt.

Og I har lige været på tour med bands som Mötorhead og Rolling Stones?

- Ja, Mötorhead tog os under deres vinger. De er nogle flinke fyre, vi er klar på spille med dem hvornår som helst. Det er ære at spille med Lemmy, den mand er ustoppelig! Mick og Keith var lige så flinke, der var ikke noget pis med dem, de var helt nede på jorden.

Er der ellers nogle bands i gerne vil på tour med?

- Vi spillede engang et show med Status Quo, jeg ville elske at tage på tour med de gutter. Eller Bad Company, det ku være Old School!

Vi talte med Slash for et par måneder siden, vi spurgte hvilket band han helst ville på turne med, han svarede Airbourne?

- Wow, Virkelig? Vi ville øjeblikkeligt tage på turne med Slash hvis han spurgte. Vi spillede på nogle af de samme festivaler som ham her i sommer. Det var nogle suveræne koncerter de gav, Miles, den nye sanger rammer virkelig sømmet lige på hovedet. Jeg tror de bliver det helt store headlinernavn næste gang de spiller på de store festivaler.

Er I overrasket over den succes, I pludselig oplever?

- Hmm, nej. Det er en illusion i pressen, der skriver som om vi kommer ud af ingenting. Vi har faktisk spillet i over 10 år. Som alle andre bands har vi spillet på en bar foran 13 mennesker, første gang vi var på tour i Europa var der 100 mennesker til koncerterne. Men vi har været lidt heldige, specielt med vores første show på Wacken i 2008, der gjorde den helt store forskel for os.

THE AUSTRALIAN WAY

I bliver ofte bliver sammenlignet med AC/DC, men er det ikke mere et spørgsmål om, at hvis man er fra Australien og spiller rock, så lyder man bare som AC/DC og Rose Tattoo?

- Jo lige præcis, det er måden aussiere gør det på! Prøv fx at tage bluesmusik, på afstand lyder det måske ens, men når du kommer tættere på kan du sagtens høre forskel på om det er B.B. King, Muddy Waters eller John Lee Hooker. Selv om de cover hinandens sange er du ikke i tvivl om hvem der spiller. Sådan er det også med Airbourne og AC/DC, det er to forskellige ting, men rødderne er de samme.

Så det pisser dig ikke af?

- Nej, aldrig. Jeg elsker det!  Det er ligesom at hvis du drikker en øl og den smager af øl, pisser det dig så af? Selvfølgelig ik’, for vi elsker sgu øl!

Hvordan kan du blive ved med at have den energi på scenen hver aften?

- Det er godt spørgsmål, jeg tror vi får et stort adrenalinsus ud af at stå på en scene, ligesom hvis du er i krig og nogen skyder efter dig. Men bagefter, så er man helt drænet for energi.

Så I tager ikke på druk bagefter?

- Hvis ikke vi er for smadret tager vi gerne ud og drikker nogle bajer hvis der er en god bar i nærheden.

Så ligger der en bar rundt om hjørnet der hedder McKluuds, hvis det er...

- Cool nok, så kigger vi måske forbi.

Men det lyder umiddelbart hårdt, I har næsten turneret konstant i et år?

Det er heller ikke nemt, hvis det var det, gjorde alle det jo. Men når man står på scenen foran et lille publikum som her, eller om det er foran 50.000 på Wacken og ser folk crowdsurfe og gå amok til sange man skrev som teenager i ens garage, er smerten i sidste ende det hele værd. Forstår du, Rock n’ Roll, det er det mest vanedannende stof der findes!

Læs desuden anmeldelsen af Airbourne-koncerten HER!