Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Lovende Sepultura-toner

Updated
Lovende Sepultura-toner
Nyt om det nye Sep-album - og så har vi to tour shirts til udlodning! Sepultura! Navnet alene indgyder den største respekt hos undertegnede, og jeg sveder stadig efter koncerten i Hamburg i sidste måned. Fik så smidt en advance-cd til det nye album "Roorback" i nakken i sidste uge, og vil lige kort afsløre, at ”Roorback” uden tvivl bliver den bedste skive Sepultura har udgivet siden splittet med Max Cavalera i ’97. Mens ”Against” var lidt febrilsk udsendt, var ”Nation” en klart bedre skive, og nu kulminerer det så med ”Roorback”. Mit første indtryk er, at Sepultura har fået smidt lidt af deres tribal-trip i baggrunden, og igen begyndt at koncentrere sig om at spille tæt thrash! Sangen ”Mindwar”, som de spillede live på deres seneste turné, er blot ét af mange beviser på, at Sepultura stadig kan levere noget af det bedste metal i dag. Det lover godt for den 26. maj. Jeg glæder mig meget!

- Kent


Sepultura Konkurrence!

Du kan læse Kents anmeldelse af hele albummet, om alt går vel på dagen den 26. maj - indtil da varmer vi lige op med en lille konkurrence om to x én tyk Sepultura tourshirt. Blot vil vi have at vide: I hvilken dansk by gav Sepultura koncert i sidste måned? Skriv dit svar + navn og adresse og mail hele skidtet (inden den 26. maj) til [mail]Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.[/mail] Mrk. din mail "Sep-shirts".

NB: Begge vindere får direkte besked!