Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Morgendagens stjerner - Crematoria

Populær
Updated
Morgendagens stjerner - Crematoria
Morgendagens stjerner - Crematoria

Dødsmetalbandet Crematoria skal spille til WOA Metal Battle i Aalborg på lørdag, så vi har stillet dem en række grundlæggende spørgsmål.

Hvem er med i bandet?

Sander Rolfsted Josephsen, vokal.
Jonathan Heegaard Jespersen, trommer.
Nikolaj Larsen, bas.
Tobias Arthur Jakobsen, guitar.
Nikolaj Mads Jensen, guitar

Hvordan startede bandet?

Tobias, Nikolaj Larsen og Jonathan startede med noget Metallica og Rage Against The Machine-jam / selvskreven pubertets-pop i vores daværende ungdomsklub. Siden flyttede Nikolaj Mads til byen og så blev vi 13/14 årige bare så forbandet onde hele molevitten. Selve Crematoria startede da Nikolaj Mads kom ind i bandet, og vi lavede vores første nummer, 'Brainless'. Vi mødte Sander, vores vokalist, over nettet, hvor vi så sendte ham den rå optagelse af 'Brainless', som vi havde indspillet i Jonathans kælder. Han optog et vokalspor til sangen, hvorefter han kom med i bandet og begyndte at øve med os i Lydpotten i Silkeborg.

Hvor var jeres første øver?

I vores lokale ungdomsklub, som nu er lukket for os, for godt 4 år siden. Nu øver vi som sagt i Lydpotten i Silkeborg, hvilket er rimelig fedt, idet man må øve lige hvornår man vil. Plus der er gratis kaffe, og regelmæssig generalforsamling. Hvor der så er gratis øl.

Hvor var jeres første koncert?

Teen Rock i 2009. En lille efterskole-festival i verdens røvhul, Tønning. Vores trommeslager var med i et skuespil dengang, så han missede vores første koncert. Stand-in trommeslageren havde øvet med os 2 gange, og begge gange var han utrolig skæv, så koncerten var lige så god som at skide sig selv i munden efter ti kopper kaffe. Knap så fedt.

Hvem har fået øje på jer?

Vi tror egentlig ikke der er nogen som har fået øje på os, for vi er stadigvæk rimelig unge. Men for at være lidt seriøse, så gør vi utroligt meget for at komme ud og spille live og få navnet ud. Vi er alle i gang med at tage en uddannelse, så med fuldtids-metal band oveni kræver det meget overskud at arrangere koncerter og alt hvad der hører til at administrere et band. Derfor er vi super glade for at kunne komme til at spille til arrangementer som Metal Battle, hvor vi kan koncentrere energien i nogle gode og svedige øvere!

Hvad har været jeres største koncert?

Den største koncert som vi har spillet indtil videre, var da vi spillede til Midtjysk Metal Mayhem i februar, sammen med Hatesphere, As We Fight, The Psyke Project og Blood Label. Det var skide fedt, publikum gik amok og vi fik mødt nogle rigtig fede mennesker både før, under, og efter koncerten.

Hvad er det sværeste ved at være ny i gamet?

Det sværeste ved at være ny i metalscenen er at det til tider føles som om at man skal sælge en vare frem for blot at nyde at spille musik for andre. Det er nærmere en "brand-branche" frem for en "band-branche". Spillestederne er der for at tjene penge så det bliver omdrejningspunktet for det hele, hvilket ødelægger visse ting, deriblandt at man skal knokle for at høste, og det er fair nok, men når det hele bunder i om der bliver solgt nok øl gør det sagen en del sværere.

Det lyder sig også nogle steder at Danmarks tilskuere, hvad angår live heavy musik, til tider er for krævende, og at det bare er blevet sådan på grund af den enormt høje metalstandard i Danmark. Det er dér den ligger, at man ikke åbner nok op. Nu skal vi sgu heller lyde helt dommedags-emo-agtige, for det er kun hvis man gider fokusere på problemet at der er et.

En anden svær ting er også de utallige forventninger om at forny sig selv. Mange garvede dødsmetallere har jo nærmest hørt alt hvad der er at høre i genren, så man bliver hele tiden sammenlignet og målt med andre etablerede bands som har spillet i 20 år. Dét er hårdt at hamle op med.

Hvordan har det været at indspille jeres debutplade?

Vi har endnu ikke udgivet en fuldlængde endnu, men den er undervejs i øvelokalet. Vores første udgivelse er demoen 'Demo(lish)' fra 2009. Den blev indspillet på tre dage, og det var vores første rigtige "studieoplevelse". Bygningen, som studiet lå i, var også et lager til legetøj, som handicappede børn kunne leje, så det legede vi selvfølgelig en hel med når vi ikke optog. Det var sjovt. Det var en fed oplevelse og vi blev hurtigt herfra mere bevidste om "the deal" om mange studietekniske ting og almen viden under en indspilningsproces.

Hvad er jeres inspirationer?

Vi spiller dødsmetal, så generelt dødsmetal vil vi sige. Udover dødsmetal er vores musikalske spektrum utroligt stort! Vi hører alt fra dub-step, hip-hop til Led Zeppelin og så tilbage til dødsmetallen igen. Et eksempel på det er at vi i en periode hørte rigtig meget dubstep. Der kom vi ubevidst til at lave et riff som minder utroligt meget om en typisk wobble. Det udviklede sig meget fedt til sangen 'Curb Stomp', som vi for øvrigt også er på setlisten til Metal Battle.

Da vi begyndte at spille startede vi ud med at jamme noget Metallica (hvad ellers?). Derefter har vi eksperimenteret seksuelt med vores ører til hårdere genre. Vi vil også vove at påstå at vores musik bærer præg af vores seksuelle eksperimenter med musik, og at det derfor er ligesom at have sex når man hører CREMATORIA.

Hvad er jeres drømme?


Vi deler en fælles drøm om at komme ud og spille for et publikum der kommer for at høre os og andet fedt metal. Det at have en fanskare som har dedikeret sig til det vi selv elsker at lave, er bare utrolig fedt. Heri ligger drømmen selvfølgelig også om at komme til at leve af at spille musik. At komme videre i karrieren ved selv at have ydet noget, giver en god bekræftelse på at det man laver, er det hele værd! Men hvis det ikke går, sigter vi bare efter at ende på Boogie Listen.

Hvordan vil I nå dem?

Vi vil nå vores drømme ved at bruge tid på at blive teknisk gode, skaffe koncerter og hvad der ellers hører til at være et metalband. Det vil altså sige, bare skrue op for hvad der kan skrues op for, for så er chancerne for at man bliver opdaget eller anerkendt velsagtens større end hvis man bare venter på at der sker noget fantastisk. Vi vil være ambitiøse, det er bare lige med at finde overskuddet, for det er næsten et fuldtidsarbejde at være et metalband der vil komme langt.

Hvordan vil I virkelig IKKE ende?

Vi forholder os ganske positivt og tænker ikke så meget på hvad der kan gå galt, længere end til den næste koncert vi skal spille. Men det ville da være træls at ende sin karriere noget sted overhovedet. Fuck det! Hvis alt falder sammen så er man her da stadig, og man vil stadig lave musik. Om så det bliver en levevej eller ej. Vi kan ikke udelukke at det ville være bunden at ende uden at have fået nogen anerkendelse, men det har vi allerede fået fra folk rundt omkring, så nu skal vi bare til udlandet og spille tråd på diverse stadions og arenaer.

Hvor meget opbakning har du/I fra baglandet (forældre, skole, venner, job etc.)?

Vi har selvfølgelig fået en del opbakning fra forældrene, vennerne såvel som andre bands. Der er så også den mere indirekte opbakning som vi får af at spille i Lydpottens øvelokaler, hvor man kommer til at møde en masse andre fede bands. Bare det at man snakker med andre musikere, der har andre og andre erfaringer end en selv, giver en bedre forståelse for det hele. Vi snakker tit med bandene Slay the Shepherd og Sickness Within, som også øver i Lydpotten i Silkeborg.