Morgendagens stjerner: Daze of June

Daze of June spiller metalcore. De har lige skiftet bandnavn, og nu er de klar til at tage verden med storm. Første skridt er Prime Is Coming.

Hvem er med i bandet?

Benjamin Julian Ganzhorn - Vokal og guitar
Dennis Fog Larsen  - Trommer
Sylvester Jensen - Guitar
Simon Gessø Hansen - Bas

Hvordan startede bandet?

Benjamin og Dennis startede bandet. De har gået i klasse sammen i folkeskolen, og syntes det var på tide at tage sig sammen og være seriøse omkring 2011 eller 2012.

Hvor var jeres første øver?

I en gammel slidt container i Roskilde. Dog med okay lyd faktisk. Vi delte lokale med tre andre bands, så det var stille instrumenter frem og tilbage konstant. Halvdelen af øvetiden gik med at samle trommesæt og gøre alting klar dengang. Vi har øvelokale lige ved siden af containeren nu, og kan la´ trommesættet stå, så vi er steget lidt i rang. Vi deler lokale med Effy og Eliten, hvis nogle kan deres danske 80´er-pop? Vi kan skaffe autografer.

Hvor var jeres første koncert?

På Gimle i Roskilde, i slutningen af 2016. Det var sammen med Livløs og Baest. Eller de hed stadig Bæst på det tidspunkt. Fed aften, det er skønt at spille lokalt. Vi spillede et sæt på 6-7 numre og festede med vores venner bagefter. Det er også på Gimle vi holder release på vores kommende debutalbum, d. 24. marts. Så fik vi også lige sneget lidt reklame ind.

Hvem har fået øje på jer?

Vi fik en del henvendelser, bl.a. fra Target, omkring tiden efter udgivelsen af vores EP, men det var Mirza og Prime Collective, der ret hurtigt kaprede vores opmærksomhed. Vi har ikke fortrudt.

Hvad har været jeres største koncert?

Det bliver nok et tæt opløb mellem Prime´s gadekoncert under Distortion og The New Shit Showcase-koncerten i Pumpehuset 6. januar. Begge dele var fede, godt promoverede og samlede en del mennesker. Vi spillede kun numre fra vores kommende plade til New Shit Showcase, så det var som en ny start, i øvrigt også første koncert med vores nye bassist, Simon.

Hvad er det sværeste ved at være ny i gamet?

Det med at finde en lyd, alle i bandet kan stå inde for og at kunne etablere et udtryk der har et personligt præg, men også skaber interesse hos et publikum. Vi har rykket os meget på udtrykket siden starten, og vi tænker kun det er en fordel, at vores debutalbum kommer så sent inde i bandets levealder. Det har givet os tid til at sammensætte en musikalsk kurs, vi er afklarede omkring. Det havde ikke været en særlig god debutplade, hvis den var udgivet med de sange vi skrev de første par år.

Samtidig er der en økonomisk side af sagen, der til tider kan være hård. Især her op til udgivelsen af pladen, hvor regningerne vælter ind fra alle sider. Opsparinger er vejen frem, og heldigvis har vi været heldige at få et par legater oveni.

Hvordan har det været at indspille jeres debutplade?

Det har været en super dejlig, afslappet, sjov og lærerig oplevelse, der også har inkluderet hårdt arbejde og masser af mere eller mindre konstruktive diskussioner om alt fra coverart, til melodilinier og rytmer. Vi har en tendens til at ha´ mange meninger om det meste, og vi er ikke altid enige, så det kræver nogle runder med snakketøjet, når vi laver sange og indspiller. Vi søger altid at optimere.

Vi har indspillet hos Chris Kreutzfeldt, der bare er en dejlig mand, med et kæmpe overblik, store evner bag knapperne, og et fint øre for melodier. Det har i det hele taget været godt, at kunne spare- og dele idéer sammen med både ham og Mirza. Det har gjort sangene bedre.

Hvad er jeres inspirationer?

Vi hører egentlig en del forskelligt, men vi søger generelt at blande den aggressive tone, med et godt øre for melodier og omkvæd der sidder fast, uden at miste attitude. Et band som Beartooth er måske noget af det vi er mest fælles om. Ellers trækker vi fra Architects, Killswitch, Every Time I Die og bands i den dur.

Hvad er jeres drømme?

Vi drømmer vel som de fleste om at kunne leve af at spille musik, uden at miste vores sjæl og identitet i mellemtiden. Det ved vi godt er på grænsen til det umulige i Danmark, i henhold til den genre vi spiller, så vi skal af sted til udlandet og etablere vores navn, når tiden er inde. Foreløbig er det, at skulle udgive et debutalbum vel lidt af en drøm allerede. Endda et ret godt et af slagsen, hvis vi selv skulle sige det.

Hvordan vil i nå dem?

Der er vel ikke andet at sige her, end ved pisse hårdt arbejde. Vi er helt klar og indstillede på det.

Hvordan vil i virkelig IKKE ende?

Det ville være ærgerligt om ti år, at se tilbage og sige til os selv, at vi ikke indløste det store potentiale vi har. Det ville være en skuffelse, som vi nu sidder her og føler vores metal-musiker-liv langsomt er ved at udfolde sig for os.

Hvor meget opbakning har du / I fra baglandet?

Der er kæmpe opbakning. Der er nogle kærester, venner, forældre og chefer, der virkelig fortjener nogle store kys og medaljer, og en autograf fra Effy.