Morgendagens stjerner: Dirt Forge

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/44/fb/a0/-R7A2151copy-64-1515754893.jpg
12. Januar 2018    

Dirt Forge bliver ved med at sende musik, vi skal anmelde. Vi er endnu ikke bukket under for presset: Alle de fysiske promoer bliver foræret væk i vor månedlige metalquiz, og deres mailadresser er tilføjet vores spamfilter for en sikkerheds skyld. Heldigvis er Copenhell mindre nådesløse end os, og vi skal i den anledning gerne vedgå, at Dirt Forge faktisk godt kunne blive Morgendagens Stjerner.

Kunstner
Genre
Forfatter

Hvem er med i bandet?

Alexander Kolby - guitar/lead vokal
Yannick Bünger Kristensen - bas/backup vokal
Nicolai Lomholt - trommer

Hvordan startede bandet?

Vi mødtes over en fælles forkærlighed for beskidt metal. Det var vist til Helhorses releaseparty på "Oh Death", at Nicolai introducerede Yannick til Alexander, som “vist nok kunne spille lidt guitar.”

Hvor var jeres første øver?

Det var i de nu nedlagte øvelokaler Larmcentralen på Amager. Vi delte først øvelokale med Redwood Hill og dernæst Billy Boy In Poison og Evra selvsamme sted. Lidt ulækkert sted, så vi er ikke kede af, det ikke findes mere ... Nu øver vi på Refshalen, hvor vi deler med Barricade, superfedt sted!

Hvor var jeres første koncert?

Vi overraskede vores fælles kammerat Henrik Moberg (fotograf) til hans 50-årsfødselsdag ved at spille 30 minutters koncert i en åben lastbil ude foran KB18. Det var d. 3. januar, så en pænt kold oplevelse.

Hvem har fået øje på jer?

Ikke Devilution, det er helt sikkert ...

Vi har en mentalitet om, at vi skal være vores egen lykkes smed, så vi har sørget for at kæmpe os selv op ved hjælp af opbygning og udvidelse af vores netværk og masser af hårdt arbejde. Fordelen ved, at vi alle har en baggrund i miljøet, er, at vi har et netværk og en viden om de processer, der skal til for at fungere som band, udover at skrive musik. Men nej, ikke nogen specifikt. Rock Hard Magazine i Tyskland valgte os som “Månedens Tip”, det var dog ret fedt.

Hvad har været jeres største koncert?

Da vi fik lov til at spille til Copenhells warm-up show i Pumpehuset, var det ret vildt. Folk stod som sild i en tønde, og mange af dem så endda ud til at kunne lide det. Nakkefestival var også ret fedt, ikke fordi det er en kæmpe festival, men vi fik lov til at spille på den store scene, og det var et virkelig fedt publikum.

Hvad er det sværeste ved at være ny i gamet?

At det er pissedyrt at spille i band. Vi har udgivet og stået for alt selv uden støtte eller label bag, så pengepungen har haft det lidt hårdt. Dog er vi ret tæt på at gå i 0, da pladen har solgt ret godt! Men ellers er vi jo som sådan ikke nye i dette game.

Hvordan har det været at indspille jeres debutplade?

Det var virkelig fedt. Vi tog kontakt til Chris Fielding (fra Conan, producer i Skyhammer Studio) for at høre, om han kunne have interesse i at indspille vores plade, hvorefter han sendte 2 x thumbs up tilbage! Liverpool stinker som by, men Chris Fielding og Skyhammer er virkelig seje.

Hvad er jeres inspirationer?

Øst og vest. Nicolai vil gerne lyde som Rush og Tool, Yannick vil gerne spille langsomt, og Alexander vil gerne larme rigtig meget. Det kommer der nogle gange lange diskussioner ud af, men oftest er resultatet også det stykke tættere på at være noget, der lyder som vores eget. Vi finder inspiration i alt fra doom, sludge og hardcore til prog og meget mere.

Hvad er jeres drømme?

Næste tjek på listen er at komme til udlandet og spille, gerne også sammen med vores idoler og inspirationskilder. Dernæst det samme, bare hvor vi står på egne ben. Hvis vi kan få nogle dygtige folk til at bakke op om næste plade, siger vi nok heller ikke nej, selvom vi egentlig godt kan lide at have 100 % kontrol.

Hvordan vil I nå dem?

Blive ved med at gøre, som vi gør nu. Vi sørger altid for at tage tingene et skridt længere, end folk forventer af et band af vores størrelse.

Hvordan vil I virkelig IKKE ende?

Så snart vi tager den sikre løsning og holder op med at udfordre os selv, pakker vi sammen. Så dertil når vi aldrig.

Hvor meget opbakning har du/I fra baglandet (forældre, skole, venner, job etc.?

De samme ansigter dukker ofte op til vores koncerter, og mange nye er også kommet til. Det har resulteret i flere og flere røverhistorier og high fives, som tiden går. Om der er MEGET opbakning er svært at sige, men stigende – dét er den i hvert fald.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her