Morgendagens Stjerner: Grusom

Fynske Grusom udgav deres debutalbum i 2015 og imponerede store dele af redaktionen med deres udsyrede fusion af stoner og bluesrock, som kræver lidt tid at få ind under huden, men som herefter bliver siddende som tatoveringsblæk. Hvis bandet fortsætter de flotte takter, bør vejen til mere succes og anerkendelse være let for Grusom. Læs her, hvad bandet selv mener.  

Hvem er med i bandet?
Bandet har på deres korte levetid allerede haft et par udskiftninger. 
Men efter at bassisten Søren Olesen kom med i slutningen af 2015, har besætningen på skuden set således ud:


Nicolaj Jul – vokal

Thomas Ulrik – guitar

Dennis Warburg – guitar

Peter Pørtner – keyboards

Jakob Kaae – trommer

Søren Olesen – bas

Hvordan startede bandet?
I 2013 vendte Thomas hjem til Svendborg efter 10 år i København. 
I den periode havde Thomas spillet i diverse konstellationer og var slet ikke færdig med at spille musik. 
Efter et par sammenstød tilfældigt i Svendborgs gågader, med lidt tilfældig snak om ideen om at spille sammen, ringede Thomas til mig en dag og spurgte, om vi ikke skulle gøre alvor af ideerne.
 Den var jeg naturligvis med på, og vi fik erhvervet os en trommeslager.
 Allerede ved første møde i øvelokalet var der en fremragende kemi, og vi blev enige om, at vi skulle have flere med ombord. 
Dette tog ikke meget mere end en uges tid, og på kort tid havde Grusom taget det første spadestik.

Hvor var jeres første øver?
I Svendborg er vi så heldige, at vi har et sted, som hedder Harders. En virkelig engageret musik-/øvelokaleforening med priserne i bund, og en placering midt i Svendborg.

Hvor var jeres første koncert?

Vores første show var ligeledes på Harders. En aften, hvor det allerførste materiale blev prøvet af til ret stor begejstring for det lokale publikum.
 For os selv var det også særdeles spændende. Vi fandt ud af, hvad der virkede, og hvad der ikke gjorde. Den aften gav os for alvor blod på tanden, og timerne i øvelokalet blev i den grad intensiveret.

Hvem har fået øje på jer?
Det er svært at sige, præcis hvem der har fået øje på os. 
Men kunne også være flabet og sige, hvem har ikke? 
Vi håber selvfølgelig, at der er nogen derude, som mener, at det, vi laver, er virkelig fedt, og det lader også til at være tilfældet. 
Der gik i hvert fald ikke længe, fra demoen blev lagt på Bandcamp, til at et tysk label valgte at udgive vores debutplade. 
Efter udgivelsen har vi da også haft en følelse af, at vinden blæser vores vej.


Hvad har været jeres største koncert?
Der har været et par rigtig fede oplevelser indtil videre. Men personligt (for Nicolaj Jul, red.) har den bedste oplevelse været, da vi spillede til Blastbeasts The New Shit Showcase i Pumpehuset den 9/1 2016. Det var et fantastisk publikum, vi blev mødt af, og de lod til at være draget godt med ind i vores dystre univers.

Hvad er det sværeste ved at være ny i gamet?
Hm. Det er sgu svært at sige. Jeg tror for mit vedkommende, at det er utålmodigheden.
Jeg vil bare gerne ud at spille en masse koncerter, og de kan næsten kun komme for langsomt! 
Vi tager det faktisk ret roligt i Grusom. Vi prøver så vidt muligt på ikke at stresse for meget over den enkelte situation og i stedet bare nyde, at det, som vi har brugt tid og kræfter på, bliver anerkendt så fedt, som det gør.

Hvordan har det været at indspille jeres debutplade?
Jeg tror, jeg taler for alle i bandet, når jeg siger, at det var en pissefed oplevelse at være oppe hos Jacob Bredahl i Dead Rat Studio. 
Han var supergod at arbejde sammen med, og vi havde en klar fornemmelse af, at han vidste, hvilken retning vi sigtede efter. 
Det var naturligvis en smule turbulens undervejs, idet at vi til at starte med ikke havde indspillet nok minutter sammenlignet med, hvad der blev krævet af vores tidligere label. 
Så vi var faktisk hos Jacob i to omgange og lavede det ene nummer færdigt under selve indspilningen. Det var ret spændende.

Hvad er jeres inspirationer?
Det er igen et af de sværere spørgsmål. I Grusom er vi seks mand, og ingen af os hører det samme musik til dagligt. Jo, der er da et par fællesnævnere, men sådan set kan vi ikke engang selv sætte et label på vores musik. 
Som regel er der én af os, der er kommet med et oplæg, som derefter er blevet klippet og klistret sammen af ideer fra os alle. På den måde er Grusoms lyd opstået.
 Ikke ved at sige, "hey, jeg kan godt lide dette band, skal vi ikke lave noget lignende?"

Hvad er jeres drømme?
Vii skal da forhåbentlig ud og opleve verden. Vi mener selv, at Grusom har et produkt af international karakter, og det føler vi efterhånden også, at der er enkelte, som begynder at anerkende.


Hvordan vil I nå dem?
Ved at spise sundt, holde os i form og tro på os selv. Yeah! Tak til Asbjørn Riis... Det handler selvfølgelig om at blive ved med at slås med næb og klør. Det er en hård branche med masser af spændende talenter, ikke mindst i Danmark, men over hele kloden er der jo bands, som gerne vil have en bid af kagen. 
Og det vil vi også. Så vi skal jo blive ved med at lave musik, som folk synes er fedt. 

Hvordan vil I virkelig IKKE ende?
Det tænker jeg slet ikke på. Jeg nyder hvert minut, jeg har med drengene i Grusom, og bruger ikke kræfter på at bekymre mig. Jeg tror på os og vores produkt, og det lader til, at vi ikke er de eneste, som gør det.

Hvor meget opbakning har du/I fra baglandet (forældre, skole, venner, job etc.)?
Det er selvfølgelig vigtigt at have baglandet i orden. Og vi føler en masse kærlighed derfra. 
Vores familier/kærester/koner etc. synes jo også, at det er vildt spændende at være med fra sidelinjen og se, hvordan noget, som startede som en sjov ide, så hurtigt har udviklet sig til noget, som virkelig har potentiale.