Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Morgendagens stjerner: Isbjörg

Populær
Updated
Morgendagens stjerner: Isbjörg

Det er ikke første gang, at de progressive rockere Isbjörg er med i en talentkonkurrence, når de deltager i årets Wacken Metal Battle.

Kunstner
Titel
Wacken Metal Battle 2018
Fotograf
Annika Clemens
Forfatter

Hvem er bandet?
Lasse Thingholm og Dines Karlsen på guitar, Mathias Jørgensen på klaver, Mathias Kjeldsen på bas, Niklas Jespersen på vokal og Frederik Uglebjerg på trommer.

Hvordan startede bandet?
Oprindeligt startede vi som en trio med Mathias J., Frederik og vores tidligere forsanger Michael. Vi kender hinanden fra gymnasietiden på Fyn, men et par år efter gymnasiet var vi alle flyttet til Aarhus, og vi startede et lille band, hvor idéen var at prøve en masse musikalske grænser af. Hurtigt efter fik vi hevet Lasse og Dines med ind, selvom de stadig boede på Fyn. Siden da er der blevet flyttet både medlemmer og øvelokale mellem Odense og Aarhus (og Randers), og der har været lidt udskiftninger. Nu er vi landet fast i Aarhus, men vores nye forsanger Niklas bor stadig i Odense. Vi har været lidt af et nomadeband, men er efterhånden faldet godt på plads.

Hvor var jeres første øver?
I et smadderlokale på Skjoldhøjkollegiet i Aarhus V. Helt tilbage i efteråret 2014.

Hvor var jeres første koncert?
På Pavillonen i Grenå som en del af konkurrencen Djursland Upcoming. Vi vandt ikke …

Hvem har fået øje på jer?
Vi har efterhånden spillet en del koncerter rundt i landet og er så småt ved at få skabt et lille følge. Vi nåede bl.a. til Emergenza-finalen i Pumpehuset i 2016 og har modtaget mange positive anmeldelser af vores udgivelser, så vi føler, at vi bliver anerkendt, men vi er ikke som sådan blevet ”opdaget” endnu.

Hvad har været jeres største koncert?
Det er svært at vælge, det var i hvert fald stort at spille i Pumpehuset. Men vores releasekoncert for 'Glacier' i Odense var også en stor aften; der kom rigtig mange mennesker, og ep’en fik en fantastisk velkomst. Vi har også været i Norge for at spille, og det var ret fedt for første gang at nå ud over landets grænser med musikken.

Hvad er det sværeste ved at være ny i gamet?
Det er svært at slå igennem i Danmark, når man spiller progressiv musik. Danmark er lidt et popland, hvor folk helst gerne vil høre det, de kender i forvejen. Rigtig mange bands smider gerne ordet ”old school” ind i genrebeskrivelsen, fordi det er dét, der sælger. Vi går stik modsat og vil allerhelst ikke lyde som nogen andre. Det gør det lidt sværere at bryde igennem, men det er det, vi synes, der mangler på den danske rock- og metalscene.

Hvordan har det været at indspille jeres debutplade?
Vi har endnu ikke udgivet en plade, men derimod to ep’er. Vi er et DIY-band, der indspiller, mixer og udgiver alting selv. Det gør det superspændende og levende, når man selv får lov til at forme tingene helt fra bunden og følge det til dørs. Vi fik fx hjælp fra en god ven i Odense til at tracke vores sidste ep, artworket er lavet af en pige i fra Letland, vi kom i kontakt med, og vores musikvideo er også lavet med hjælp fra venner og familie – det er fedt at mærke, hvor meget man egentlig kan opnå, når folk slår sig sammen og trækker på hinandens styrker.

Hvad er jeres inspirationer?
Helt fra starten har vi været meget direkte inspireret af bandet Agent Fresco, der er et progressivt band fra Island. De er monsterfede (tjek dem ud!). Selvfølgelig er det ikke sådan, at vi prøver at lyde som nogen andre – vi går vores egen vej – men andre bands som Haken, Leprous, Toehider og Tool er musik, vi hører meget i øveren.

Hvad er jeres drømme?
Vores drøm er selvfølgelig at komme ud på de store scener. Vi vil vildt gerne snart på turné, for der er ikke noget bedre end at fyre den af foran et publikum, der er nede med vores musik. Så koncerter, koncerter og koncerter – og så selvfølgelig at skrive det bedste prog-album nogensinde!

Hvordan vil I nå dem?
Vi er af den overbevisning, at omtale skaber mere omtale osv. Vi vil ud at spille så meget som muligt for at skabe os et navn og derudover promovere os selv og vores musik så meget som muligt. Vi vil selvfølgelig også sørge for at lave noget musik, folk ikke vidste, de ikke kunne undvære.

Hvordan vil I virkelig ikke ende?
I et kreativt aflåst forhold med et pladeselskab, der dikterer, hvad vi skal lave. Eller på P1.

Hvor meget opbakning har du/I fra baglandet (forældre, skole, venner, job, etc..)?
Selvom vores forældre primært hader vores musik, dukker de alligevel op til alle vores koncerter. Som tidligere nævnt er det virkelig vigtigt med et stærkt bagland, der støtter, og vi er meget taknemmelige for de mennesker, der hjælper os. Lige fra Mathias K.s forældre, der har doneret en gasvarmer til vores sibirisk-tempererede øvelokale, og til de venner, der kommer til koncerterne og beviser for spillestederne, at vi kan trække folk. Skud ud til jer!