Morgendagens stjerner: Konvent Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/cd/28/6b/14715633-1819733108303508-3601346512390229110-o-7-1515754045.jpg
12. Januar 2018    

Vi kunne præsentere 'Konvent' som et kvinde-doom-band, men det virker mere rigtigt blot at sige, at det er et af de mere spændende nye doombands, vi har herhjemme, og dermed et godt bud på morgendagens stjerner.

Kunstner
Genre
Forfatter

Hvem er med i bandet?

Rikke Emilie List - forsanger
Sara Helena Nørregaard - guitarist
Heidi Withington Brink - bassist
Julie Simonsen - trommeslager

Hvor var jeres første øver?

Det var i et dagslejet øvelokale i Valby i 2015, hvor vi skulle mødes for første gang for at se, om vores konstellation gav mening. Både trommeslageren og bassisten var helt nye på deres instrumenter, og det eneste nummer, vi kunne spille på daværende tidspunkt, var White Stripes med 'Seven Nation Army', så det blev spillet tilpas mange gange, før vi til sidst blev enige om, at det her godt kunne fungere. Og så fandt vi hurtigt et nyt øvelokale på Sigurdsgade, hvorefter det tog fart.

Hvor var jeres første koncert?

Det var på Studenterhuset i Odense, hvor vi spillede med Barricade og nu opløste Empire of Doom. Vi var utroligt nervøse op til den koncert, men vi kunne ikke have ønsket os en bedre begyndelse. Både bands, personale og publikum var virkelig støttende, og flere af vores venner fra København kom hele vejen til Odense for at overraske os. Det var meget overvældende!

Hvem har fået øje på jer?

Så snart vores demo kom på gaden i marts sidste år, blev vi kontaktet af folk fra hele verden, der gerne ville enten anmelde, købe eller distribuere vores musik videre, og af folk, der gerne ville hjælpe os med at få en koncert i deres by. Den opmærksomhed kom meget bag på os, og vi er enormt taknemmelige for de muligheder, det har givet os og vil give os på sigt.

Udover det er vi blevet kontaktet af mange bookere, festivaler og andre bands, der gerne ville sætte en koncert op med os. Det har resulteret i en masse koncertmuligheder for os, både sidste år og i 2018, som bla. Aalborg Metal Festival, When Copenhell Freezes Over, Mono Goes Metal, Kaldet fra Dybet, Heavy Agger Festival, Northern Discomfort og mange flere, der endnu ikke er offentliggjorte. Selvom vi desværre ikke har kunne takke ja til alle de fede koncerter, vi har fået tilbudt, sætter vi virkelig stor pris på de muligheder vi har fået. Og vi er enormt spændte på, hvad 2018 ellers har at tilbyde os.

Hvad har været jeres største koncert?

Det var uden tvivl at spille på Aalborg Metal Festival sidste år. Den booking betød rigtig meget for os, da mange af de bands, vi har set op til, har spillet der. Selve koncerten gik over al forventning! På trods af at vi allerede skulle spille kl. 17 på festivalens anden dag, var salen pakket med mennesker, da vi gik på, og vi fik endda gang i vores første moshpit. Det var lidt af en sejr for os! Udover det var hele festivalen bare utrolig professionel, der var masser af crew, der hjalp dig med alt op til og efter koncerten, og stemningen ude blandt folk efterfølgende var helt i top.

Hvad er det sværeste ved at være ny i gamet?

Det sværeste for os har nok været at skulle håndtere vores egen kritik af det, vi laver. Om det nu var godt nok, og om folk nu ville kunne lide det eller ej. Men det er samtidig også noget, vi har haft mange snakke om i bandet, og vi er gode til at støtte hinanden, hvis den ene er usikker på noget.

En anden ting har helt sikkert været vores egne fordomme om, hvad folk nu ville tænke om, at vi var fire piger, der spiller doom metal, en genre, man generelt ikke finder mange all girl-bands i. Men der var absolut ingen grund til bekymring, for folk har budt os velkomne med åbne arme.

Hvordan har det været at indspille jeres debutplade?

Det var en lektion, som vi lærte meget af. Vi forstod pludselig vigtigheden af at kunne spille til klik, og jeg tror aldrig, vi går i studiet igen uden at kunne netop det!

Vi lærte også en hel del af vores producer Patrick Fragtrup fra Wolfrider Studios. Han spillede en stor rolle i at hjælpe os med sætte farten lidt ned og tillade os at lave sangene lidt længere og gentage det samme riff lidt mere, for det var jo trods alt doom, vi spillede.

Hvad er jeres inspirationer?

Vi er et band, der består af fire meget forskellige kvinder med meget forskellig smag, inden for metal og i andre genrer. Så inspirationen kan dukke op i mange forskellige former, både bevidst og ubevidst. Det kan være film, artikler, personlige oplevelser i livet, digte eller samtaler med familie og venner. Men én ting, vi alle har til fælles, er den danske undergrund. Der er så mange bands og fede koncerter at hente inspiration fra i øjeblikket, både hvis du kigger på black metal, doom metal og i andre genrer. Et godt eksempel er festivalen Kaldet fra Dybet, hvor vi spiller med både Solbrud, Slægt, Orm, Afsky, Alkymist, Sunken og Morild. Og bare det at være en del af den scene er inspiration i sig selv!

Hvad er jeres drømme?

Generelt er drømmen at komme ud og møde så mange nye mennesker som muligt gennem vores musik. Men hvis vi taler herhjemme, så er drømmen selvfølgelig at spille på både Copenhell og Roskilde Festival, da det er festivaler, der betyder noget for os alle sammen. Ellers ligger vores drømme nok mest i udlandet, som vi kigger meget mod i øjeblikket. Drømmen er helt sikkert at kunne turnere rundt i Europa med vores musik på én eller anden skala, og det er noget, vi alle sammen mener, vi kan opnå, hvis vi bare arbejder hårdt nok for det. Og festivaler som Netherland Death Fest, Roadburn, Doom Over Leipzig, Party San Open Air og Brutal Assault er nogle af de ting, vi håber at blive booket til på et tidspunkt.

Hvordan vil I nå dem?

Ved at arbejde hårdt og fortsætte med at udvikle os på vores instrumenter. Vi bruger i øjeblikket utrolig meget tid i øvelokalet på at lave materiale til vores nye ep og forbedre vores livesæt. Og jo bedre vi kan gøre det, jo større chance har vi for at kunne virkeliggøre vores drømme.

Hvordan vil I virkelig IKKE ende?

Vi ønsker ikke at ende et sted, hvor vi har tabt vores passion for at lave musik og det drive, der startede bandet. For det er det, der holder det hele kørende for os.

Hvor meget opbakning har du /I fra baglandet (forældre, skole, venner, job etc.)?

Vi har været meget heldige med den opbakning, vi har modtaget fra vores bagland. Alle vores venner, både de, der lytter til metal, og de, der ikke gør, har været utrolig støttende, og det er altid dem, der står forrest til vores koncerter. Hvad angår vores familier, har vores forældre helt sikkert ikke opdraget deres piger i den tro, at de ville begynde at spille ekstremmetal, men de er stolte over det, vi laver, og hvor vi bevæger os hen med vores musik, og det er det vigtigste. Og uden dem som bagland var vi helt sikkert ikke der, hvor vi er i dag.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her

Har du allerede en profil? så eller Opret en profil