Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Aalborg Metal Festival 2009

Populær
Updated
Aalborg Metal Festival 2009

NRGMagazine.dk tog til Aalborg Metal Festival for at se og høre de mange bands på plakaten. Vi blev ikke skuffede.

Dato
07-11-2009
Koncertarrangør
Karakter
5

Så er Aalborg Metal Festival 2009 overstået. Det var tre dage spækket med metal, øl, metal og atter metal. Der blev hørt en masse fede bands, oplevet nogle finurlige øjeblikke på og udenfor scenen, set både modeshow og karaoke i Jägergrotten og snakket med dem man kender.

Af musikalske højdepunkter kan nævnes Satyricon, Dark Funeral, Artillery og mange flere. Der blev også kigget lidt på morgendagens bands, deriblandt Essence og Vardlokkur. Det er altid spændende at se de unge der skal føre banneret videre, og AMF er en god platform at få luftet disse på. Der var også et lille kiks med lyden under Raunchy, ligesom ingen havde forventet vinderen af Metal Karaoke ville fejre sit festivalarmbånd ved at skrige så meget under jubelnummeret, at han dejsede bagover af scenen, for blot at hoppe op igen og fuldføre nummeret. Go' stil, omend lettere ufrivillig komisk.

Hele weekenden var fyldt med spøjse oplevelser, men det indtryk der forbliver er, at arrangørerne bag Aalborg Metal Festival, Nordic Rock Booking, er blevet en veldrejet maskine der formår at afholde en festival med internationale topnavne uden nævneværdig slinger i valsen. Bevares, så blev Satyricon lidt forsinket, men det var en lille ting i forhold til hvordan helhedsoplevelsen var; nemlig at Aalborg i dén grad er Danmarks metalhovedstad. AMF er årets største tilbagevendende begivenhed for det danske metalpublikum, og NRB hviler ikke på deres laurbær. De knokler hvert år for at levere varen, og 2009 var ingen undtagelse.

Der var kritiske røster ude om et dårligt program. Det var bestemt ikke oplevelsen hos de fremmødte, og da jeg hev fat i en af arrangørerne kort før Satyricon gik på, kunne han da også erklære udsolgt, hvorefter vi nød Satyricons festfyrværkeri af letfordøjelig black metal, velvidende at Aalborg Metal Festival 2010 nok skal blive mindst lige så godt.

Nyd historierne, anmeldelserne og ikke mindst billederne derfra og diskutér gerne i Forum når I enten er enige eller uenige med vore anmeldere i deres betragtninger. God læselyst.

Læs vores anmeldelse af de enkelte bands her:

ALooP

Koldborn

Vardlokkur

Endstille

God Dethroned

Artillery

Dark Funeral

Essence

The Burning

The Psyke Project

Raunchy

Mnemic

The Haunted

Satyricon