AMF'16: Lørdag Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/94/b8/3c/01-91-1479192314.jpg
14. November 2016    

Lørdag var der rigeligt med sort musik fra ind- og udland, og det endte med, at ORM, Horned Almighty og Týr løb med dagens og festivalens bedste optrædener.

Kunstner
Titel
+ Sirenia + Týr + Horned Almighty + Nordjevel + ORM + Unleash The Archers
Dato
12-11-2016
Trackliste
1. Winterbane
2. Ashes Of The Damned
3. Warriors
4. Nebular Ravens Winter
5. In My Kingdom Cold
6. To War!
7. Tyrants
8. Fenrir Hunts
9. One Bye One
10. Solarfall
11. All Shall Fall
12. Count The Dead
Koncertarrangør
Fotograf
Henrik Reeerslev
Karakter
4

Grundet et betydeligt indtag af alkohol fredag samt manglende overholdelse af anbefalet sengetid for voksne over 25 år glippede vi lørdagens to første bands. Vi var dog på plads, da canadiske Unleash the Archers indtog Studenterhuset med deres pompøse metal. Unleash the Archers har i forgrunden Brittney Slayes, der bruger sin stemme helt rigtigt i forhold til det spændvidde, den har. For der er masser af råb og fraseringer, der passer perfekt til deres heltemetal, som bestemt er influeret af bands som Manowar og Iron Maiden. Unleash the Archers er samspillede og har en gennemført optræden, både hvad angår kostumer, koreografi og generelt at have øvet sig på samtlige facetter af det at give en koncert. En positiv overraskelse.

Det samme er ORM. Det er black metal med stearinlys og så tilbas shoegaze, at lyset ikke bliver blæst ud. Der er en god, stemningsmættet lyd, og ORM har valgt en lidt anderledes opsætning på scenen, der er helt rar til en afveksling. De har placeret bassisten i midten, så han kan passe på stearinlysene, mens de to guitarister, der også agerer forsangere, flankerer bassisten. En god symmetri, der viser, at også ORM har tænkt mere over deres udtryk på scenen end blot at smide et kabel i røven af instrumenterne og så spille. ORM vil mere. Det er måske også derfor, By the Patient blev begravet, for at det musikalske udtryk kunne justeres uden at være tynget af fortidens genrevalg. Uanset hvad var ORM gode på Aalborg Metal Festival 2016.

Man kan næppe kalde Nordjevel for gode. Nok mere karikerede. For det er black metal fra Norge, så der nærmest ikke kan hives flere referencer ud af lommen på dem. Der er teater for fuld skrue. Masser af corpse paint. Forsangeren er draperet i en Ghost-kutte og nittearmbånd så store, at Rob Halford ville kigge langt, længe og misundeligt efter dem. Guitaristen har sågar også en kæde som dem, Kerry King går med. Så der er lånt med arme og ben. Musikken er rendyrket black metal, som Norge lavede det i halvfemserne. Meget typisk og måske endda lidt for generisk. Det positive kommer, da trommeslageren momentvis lyder, som om han har hørt Marduk, hvilket jo er svært at vrisse muggent over. Men Nordjevel forblev noget, vi havde set frem til, men som ikke rigtig levede op til forventningerne.

Horned Almighty lever derimod op til forventningerne. Deres black'n'roll, som de selv kalder 'bølle-black', er omsider tilbage på Aalborg Metal Festival. Det er præcis 10 år siden, de sidst gæstede festivalen, så det var på tide, at de igen indfandt sig. Forsangeren mente selv, at det måtte være, fordi de, Horned Almighty, ikke har lavet noget godt før nu. En stikpille med et glimt i øjet til arrangørerne? For Horned Almighty kan altså levere en fest. Deres teater er også til stede, men det er bedre gennemført, og forsanger Simon Petersen Katborg ved præcis, hvordan han skal bruge sin krop på scenen. Med kranier og knogler på scenen spytter de 'Necro Spirituals' ud med så meget sort galde, at det buldrer i hele salen. De får også dedikeret 'Desecrate the World' til Donald Trump. Det bedste ved Horned Almighty på Aalborg Metal Festival 2016 er dog klart, at man faktisk kan høre bassen. Det var helt rart til en afveksling!

Så var det derimod en anelse antiklimaktisk, da Týr indtog scenen. For hvor var miljøorganisationerne denne lørdag aften? Der var ingen aktivister at spore i Aalborg. Det eneste, vi kunne se ude foran Studenterhuset, var Jons Mædlpøller og de, der fortærede disse, samt de, der måtte have behov for lige at få røget en cigaret, eller hvad der nu var i de røgelsespinde. Demonstration mod de færøske musikere var der i hvert fald ikke noget af. Publikum var derimod inde i salen. Der var mange til Týr. De var populære, og selvom de havde lidt knas med mikrofonerne i starten af første sang, så var der fællessang på rigtig mange af deres sange. Stemningen var helt i top. Bandet var tydeligvis meget glade for at være i Aalborg. De smilede stort og takkede flere gange. Forsanger Heri Joensen talte på klart dansk til publikum undervejs, og det skadede nok heller ikke. Så selvom lyden hverken var høj nok eller specielt god under Týr, så løb de med en sejr denne aften. Lige her kulminerede lørdag aften, og festen toppede reelt allerede, da de sluttede af med en sang inspireret af en dansk folkevise.

For da Sirenia gik på scenen, var der ikke ret mange i salen. Ikke når man tænker på, at de er det næstsidste band på festivalen og dermed et af de store bands. Den kvindelige forsanger var ikke så stærk i vokalen, og desværre var der ikke ret mange, der hørte det. For der var flere i baren end i salen. Men Sirenia kæmpede bravt og gav ufortrødent deres bedste. De fik da også lige spillet lidt på deres tilhørsforhold til det danske, idet deres nye plade har været forbi Jacob Hansens studie for at blive mixet. Nuvel, det skal ikke ligge dem til last, ej heller at publikum tilsyneladende tog sig en pause fra musikken mellem Týr og Abbath.

Abbath var præcis, som man kunne forvente af den norske galning. Masser af humor, selvironi og standup-evner. For hvor hurtigt kan man sige 'Abbath'? Abbath kunne sige det ret hurtigt. Det gav nogle billige grin fra salen, og så kværnede han ellers klassikere fra Immortals bagkatalog ud mellem de humoristiske indslag. Med sig på bas har han King ov Hell, der uden problemer agerede indpisker til venstre på scenen, når han ikke lige snusede til sine armhuler for at tjekke, om det nu var ham, der lugtede af sved.

Abbath var klart værdige som hovednavn. De leverede sangerne med overskud til netop at lave krabbedans og synkront svinge instrumenterne og række tungen ud så ofte, at der måtte være risiko for udtørring. Publikum kvitterede med crowdsurfing og festede med de norske kunstnere. Abbath hviler stadig tungt på sin fortid i Immortal, hvilket er helt okay. Tidspunktet med koncertstart midnat gjorde dog, at Abbath havde flere i salen til koncertens første numre end til de sidste. Her var nogle af festivalens publikummere altså defileret enten hjem til en ventende seng og dyne eller videre ud i det natteliv i Jomfru Ane Gade, der ventede kun omkring hundrede meter derfra.

Aalborg Metal Festival 2016 var ikke udsolgt ligesom sidste år. Der var heller ikke nær de samme klassiske trækplastre. Men danske orkestre som Illdisposed, Horned Almighty og ORM gjorde det fortrinligt. Ligesom Týr, Abbath og Annihilator levede op til forventningerne. Så kan det godt være, at der i dagene umiddelbart efter er nogle grøntsager, der løber med opmærksomheden, men det er stadig festen, stemningen, folkene bag, publikum og de deltagende bands, der vil stå stærkest, når vi gør kassen op. Alle er ting, vi ved også vil være til stede, når 2017 kommer snigende. Vi glæder os, for egentlig synes vi, at AMF16 gik alt for hurtigt.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her