AMF'16: Torsdag Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/5a/27/13/01-89-1479192000.jpg
14. November 2016    

Svenskere og flyvske grøntsager løb med opmærksomheden torsdag, hvor Pain var det helt store trækplaster, der i den grad levede op til placeringen øverst på plakaten.

Kunstner
Titel
+ Final Hour + Billion Dollar Babies + Dynazty + The Vision Bleak
Dato
10-11-2016
Trackliste
1. Designed To Piss You Off
2. Suicide Machine
3. The Great Pretender
4. A Wannabe
5. Zombie Slam
6. Monkey Business
7. End of the Line
8. It's Only Them
9. Pain in the Ass
10. I'm Going In
11. Coming Home
12. Call Me
13. Starseed
14. Dirty Woman
15. Same Old Song

16. Shut Your Mouth
Koncertarrangør
Fotograf
Henrik Reeerslev
Karakter
4

Aalborg Metal Festival 2016 startede torsdag aften klokken 19.00 med lokale Final Hour, der åbnede festivalen med deres dødsmetal og gjorde en ganske fornuftig figur. De har melodi og formår at bruge den de rigtige steder, hvor det fænger godt i såvel rytme som vokal.

Da svenske Billion Dollar Babies indtog scenen, var det dog helt andre virkemidler, der skulle fænge publikum. Det var glam og makeup for fuld udblæsning, og Mötley Crüe har bestemt ikke levet forgæves. Flyvende trommestikker og lidt for amerikanske oneliners betød, at det næsten blev for karikeret. Men det er jo glam, hvorfor det ikke nødvendigvis er meningen, at man overhovedet skal tage dem seriøst. Musikalsk havde de dog bestemt styr på deres instrumenter.

Dernæst kom deres landsmænd i Dynazty. De kender naturligvis også Pain og manden bag dette orkester, hvilket er en stærkt medvirkende faktor til deres deltagelse på Aalborg Metal Festival ligesom bandet før dem, der har opkaldt sig efter en Alice Cooper-plade. Peter Tägtgren er en anseelig magtfaktor i metalverdenen, såvel som udøvende kunstner som producer. Dynazty er svensk hårmetal i power-genren, hvor der virkelig bliver slået nogle knytnæver ud i luften, og publikum skal juble med på de lette riffs. Et veloplagt band med smil på læben og en koncert med glæde fra scenekanten gjorde, ligesom forgængerne, at man så igennem fingre med de små skønhedsfejl, der var her og der. For igen var samspillet og musikken egentlig så god, at det virker omsonst at bruge spalteplads på at udpensle fejlene.

Så var der knap så meget smil og glade dage over tyske The Vision Bleak. De mindede i alt for høj grad om en kopi af Rammstein med samme tunge og simple rytmer. Bevares, det er noget, alle kan danse til, nu hvor Rammstein i mange år har sørget for, at den lyd er blevet velkendt. Men der var ikke noget som helst, der adskilte The Vision Bleak fra deres idoler, ikke noget, der gør, at man kunne forsvare deres plads i genren. Det blev lidt endimensionalt og knap så medrivende som svenskernes joviale start på dagen.

Pain, pop og porrer
Hovednavnet denne aften var svenske Pain. Ikke siden Hypocrisy spillede på Aalborg Metal Festival 2005, har Peter Tägtgren gæstet scenekanten på Studenterhuset. Nu var det så omsider comeback til svenskeren, der dog denne gang kom med sit poppede Pain. I spændetrøje indtog forsanger og guitarist scenen og sparkede aftenens sidste koncert i gang. Der var nu virkelig godt fyldt i salen, og der blev danset fra start.

Desværre er der nogle enkelte tilskuere, der står og vifter med nogle porrer. Det har vi set før ved koncerter i Aalborg. Måske var det faktisk på Aalborg Metal Festival 2015, at denne tradition havde sit ophav. Nuvel, den lille gimmick blev gentaget og havde ikke gjort så meget væsen af sig i løbet af aftenen, før man begyndte at kaste porrerne op på scenen. Det irriterede Tägtgren i en sådan grad, at han direkte konfronterede kasteren med dette og sagde, at han ville sparke hans røv, hvis han gjorde det igen. På engelsk naturligvis.

Det var dog ikke kun grøntsager, der vendte sig mod Pain. Der var også en noget mudret lyd i starten, men som koncerten skred frem, blev lyden bedre. Her fik Pain også kæmpet sig gennem sætlisten til de lidt bedre numre, og så tog festen for alvor fart. Deres teater med en Sabaton-dukke på 'Call Me' og en fra crewet, der kravlede rundt på scenen iført maske, var typiske virkemidler i Pains univers. Om det var nødvendigt, skal denne anmelder lade være usagt. Men der er ingen tvivl om, at publikum reagerede mere på sangene end på teateret. For da Pain spillede 'Same Old Song' og kom ud igen til ekstranummeret 'Shut Your Mouth', blev der skrålet godt igennem i salen.

De takkede derefter af og efterlod publikum til nattelivet på en torsdag. Deltagerne har efterhånden vænnet sig til, at torsdag på Aalborg Metal Festival er en del af weekenden, og arrangørerne havde sågar hjulpet det lidt på vej ved at anspore de optrædende bands til at deltage i det uofficielle after-party på Rock Caféen i Jomfru Ane Gade. Så da musikanlægget fik en velfortjent pause, fortsatte festlighederne i den berømte festgade, hvor Rock Caféen var fyldt til bristepunktet med publikum og bands, og der blev taget selfies og drukket fadøl ud til de tidlige morgentimer.

Aalborg Metal Festival 2016 var i den grad sparket i gang.

Læserkommentarer

Jeg tænkte lidt det samme som larsne, da jeg i sin tid læste den her anmeldelse, jeg lod det bare passere som en anmelder, der vist ikke helt havde været til stede ;)

Jeg er klar over, at The Vision Bleak er specielle og at der med garanti er mange, der hader dem lige så intenst, som jeg elsker dem. Men hvis man sammenligner dem med Rammstein, så har man vist glemt at høre, hvad der foregik til koncerten :D

Jeg synes, det var en magisk koncert - jeg har kun set dem to gange og det er helt klart et af de bands, jeg vil rejse ganske langt for at få set noget oftere!

Helt enig

Jeg tænkte lidt det samme som larsne, da jeg i sin tid læste den her anmeldelse, jeg lod det bare passere som en anmelder, der vist ikke helt havde været til stede ;)

Jeg er klar over, at The Vision Bleak er specielle og at der med garanti er mange, der hader dem lige så intenst, som jeg elsker dem. Men hvis man sammenligner dem med Rammstein, så har man vist glemt at høre, hvad der foregik til koncerten :D

Jeg synes, det var en magisk koncert - jeg har kun set dem to gange og det er helt klart et af de bands, jeg vil rejse ganske langt for at få set noget oftere!

Måske er jeg bare en butthurt fanboy, men jeg synes karakstikken af Vision Bleak rammer pænt meget ved siden af. Jeg hører ikke meget Rammstein i deres lyd, det er mere de gamle mestre indenfor gotisk metal der synes at være ophavet - bands om Tiamat, Paradise Lost og Moonspell. Det tyder på at anmelderen har læst at de kom fra Tyskland og automatisk har tænkt 'Rammstein kopi'.

Vision Bleak

Måske er jeg bare en butthurt fanboy, men jeg synes karakstikken af Vision Bleak rammer pænt meget ved siden af. Jeg hører ikke meget Rammstein i deres lyd, det er mere de gamle mestre indenfor gotisk metal der synes at være ophavet - bands om Tiamat, Paradise Lost og Moonspell. Det tyder på at anmelderen har læst at de kom fra Tyskland og automatisk har tænkt 'Rammstein kopi'.