Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

AMF 2011 – fredag

Populær
Updated
AMF 2011 – fredag
AMF 2011 – fredag
AMF 2011 – fredag
AMF 2011 – fredag
AMF 2011 – fredag

En jævn fredag blev afsluttet med to store internationale navne, der leverede varen.

Dato
04-11-2011
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen

Efter en lang arbejdsdag ramte redaktionen Studenterhuset da Essence spiller deres thrash. Essence blev kaldt ind i allersidste øjeblik som erstatning for polske Decapitated, der blev ramt af et flyuheld i lufthavnen i Warszawa. Essence var naturligvis glade for muligheden og kvitterede med en ganske pæn præstation i 25 minutter, trods det, at det ifølge forsangeren var det mest uforberedte show de nogensinde havde lavet. De fik opkaldet sent torsdag eftermiddag, og under 24 timer senere stod de på scenen. Fint, at nordjyderne hjælper hinanden når lokummet brænder. En god redning af arrangørerne i sidste øjeblik.

Knap så godt går det for As We Fight, der leverer en normal koncert for deres vedkommende. Men bandet havde dagen forinden annonceret, at de ved udgangen af året ville trække stikket for bandet, så der blev sådan lidt en gravølsstemning over det. Men trods det, så blev det alligevel et respektabelt farvel til Studenterhuset og Aalborg.

Deres kammerater i The Psyke Project havde derimod lidt bedre tag på publikum og situationen. De to bands turnerer sammen i anledningen af splitpladen 'Ebola', som udkom tidligere i år, men det er som sagt kun sidstnævnte, der fortsætter efter de planlagte koncerter. The Psyke Project fungerer rigtig godt live, og deres energi smitter godt af på publikum. Bassistens energi når han svinger bassen i farlig høj fart understreger, at der ikke er meget følelsesporno over det her. Bare fuld knald på!

Og med det var det så op til de internationale navne at tage over. Valkyrja spillede, som de nu spiller, men pga. en ubønhørlig rumlen fra en tom mave så vi ikke nok af dem til at kunne anmelde dem seriøst. Derfor går vi direkte til de to særskilte anmeldelser fra fredag aften; Vader og Gorgoroth.

Dem kan du læse her:

Vader: Rutinered indsats fra polakkerne

+

Gorgoroth: Halvmørkt selskab fra Norge