AMF 2011 – lørdag

10-års jubilæet blev fejret på helt igennem sublim vis i den bedste lørdag nogensinde i festivalens historie!

Det er aldrig rart at være det band, der skal vække Studenterhuset efter fredagens eskapader. Læg dertil, at der var J-dag i Aalborg, og man har en nærmest umulig opgave. Lokale Ferocity, der har været med i Aalborgs undergrund lige siden Aalborg Metal Festival også var undergrund, fik opgaven og gjorde det ganske hæderligt.

Det samme gjorde deres genrebrødre i The Cleansing efterfølgende. Brutal dødsmetal og en overraskende god lyd så tidligt på dagen. Fremmødet var ligeledes imponerende tidspunktet taget i betragtning, og det vidner om, at publikum er blevet mere seriøse omkring tilslutningen og opbakningen til festivalen end nogensinde før. The Cleansing spiller et solidt show med deres gængse sange, men så heller ikke meget mere. De slutter stærkt med en god solo på 'Ghost Lights' og en sprød levering af 'Crossroads'.

Danmarks stærkeste frontmand

Da det blev tid til endnu et dansk dødsmetalband fra den tunge undergrund, voldte teknikken dog problemer. Det var Spectral Mortuary, der ikke bare én gang, men flere gange måtte udskifte guitarer pga. strengenedbrud m.v., og til sidst måtte de sende den ene guitarist af scenen, da der ikke var flere reserver, og så blev der gennemført bl.a. 'Bestial Sanctity' med kun én guitarist. Den oplagte forsanger kaldte det "mawert", men det fungerede nu fint nok, og publikum var overbærende og loyale, da de kunne se, at de tekniske problemer ikke var bandets skyld. Bare sort uheld.

Forsangeren, med branchens største overarme, legede lidt med publikum mens teknikken blev ordnet og refererede til et blodbad i Aalborg, da fodboldholdet fra hans egen hjemstavn, Horsens, samme eftermiddag gæstede Aalborg Stadion. Han kendte ikke helt det endelige resultat da de udtalelser blev ytret, men det er nu kun sjovt når netop Morten fra Spectral Mortuary eller Bo fra Illdisposed i ny og næ tør drille publikum lidt på Studenterhuset. Venskabeligt dril giver lige en ekstra dimension og et smil på læben, der hurtigt veksles til sympati når så et band ryger ud i førnævnte tekniske udfordringer.

Noget bedre går det for The Kandidate, hvis udtryk og samspil nåede nye højder på Aalborg Metal Festival 2011. Jeg har set dem nogle gange efterhånden, og lørdag på AMF '11 var de bedre end nogensinde før. Deres hardcore med rytme og groove er blevet forfinet, og Bredahl som frontmand er, som altid, en gevinst for ethvert band. En meget smittende attitude og godt showmanship. De trakterede med bl.a. den nye sang 'Standing on the Cliffs of Madness', og fik virkelig rusket op i publikum.

På den måde blev der lagt fint op til aftenens sidste danske navn; Mnemic. De har undergået en mindre forvandling pga. nye medlemmer på bas og guitar, deriblandt Victor Salomonsen, der også spiller i Vira. Det første, der rammer mig er, at vokalen virker så godt i det melodiske område. Her skal der igen lyde ros til den gode lyd på Studenterhuset, der får vokalen til at fremstå rigtig god. Og Mircea fyrer den stadig af med taktfast headbang trods det korte hår, og lader sin 8-strengede guitar stå svære prøvelser. Et af de bedre shows med Mnemic i lang tid. Specielt positivt var det også at se hvordan et tidligere medlem af bandet stod blandt publikum og nød at se sine tidligere bandmedlemmer føre bandet videre. Han havde endda taget sit nyfødte barn med på Studenterhuset, hvor den nybagte far blev mødt af mange lykønskninger fra metalmiljøet.

Efter Mnemic havde fyret op under kedlerne, var der damp nok på maskineriet til, at man nu kunne overlade scenen til de internationale navne. Hovednavnene. Og de tre, der var booket til lørdagens afsluttende finale, levede alle op til deres status. Du kan læse mere om hvordan først Entombed, så Suffocation og endelig mægtige Arch Enemy fik lukket ned for Aalborg Metal Festival på fornemste vis, og dermed gav Nordic Rock Booking deres bedst mulige afslutning på 10-års jubilæet her:

Entombed: Moshpits og svenskerdød i 9000

Suffocation: Stærkt kvælertag fra New York

Arch Enemy: Den perfekte afslutning