AMF17 – Lørdag

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/a3/4e/38/-XTJ5142-86-1510677639.jpg
13. November 2017    

Veteranerne i Destruction, Artillery, Hatesphere og Destruction fik skarp konkurrence fra Prevail og Baest, før hovednavnet lukkede festivalen solidt ned.

Kunstner
Titel
+ Firespawn + Hatesphere + Artillery + Baest + Prevail
Dato
11-11-2017
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Lørdag eftermiddag var en af de værre. Overskuddet var ikke enormt, men klokken 14.00 havde vi et stævnemøde med David Vincent i hotellets foyer, hvor vi skulle gennemføre interview. Det fik vi gjort og optog i samme ombæring en lille promovideo for festivalen. Da det var overstået, ilede vi til Studenterhuset og fik set randrusianske Prevail, der med en solid indsats fik overraskende godt fat og gang i publikum. De åbnede med 'Smiting the Enemy' og brølede så direkte videre i 'Parasite'. Forsanger Claus Gnudtzmann havde med sin stemme og intense øjne godt fat i publikm, og på de afsluttende 'Blood Eagle' og 'Voices' blev der både headbanget og gynget godt igennem. Vi har sagt det før. Når Prevail lufter deres bedste sange, så er det svært ikke at ville danse med.

Samme kan siges om Baest, der bestemt også er blandt de nyere bands inden for dansk dødsmetal, der kan banke en fest op. Deres forsanger Simon Olsen, som vi også havde selskab af torsdag med hans andet band Livløs, er stadig lige gal og umulig at styre på syv tønder land. Resten af Baest følger fint trop med en professionel optræden lige fra første sang 'Goat' og videre til 'Rape the Blessed'. Både sceneopsætning og deres interne koreografi er udført med sans for detaljen, og de fremstår ganske simpelt som gode ambassadører for dødsmetal, når de kæmper sig gennem 'Wormlord', 'Danse Macabre', 'Crosswhore' og afsluttende 'Marie (Magdalene)'. Der er knald på, og det er tydeligt, at de har tænkt tingene igennem, før de går på scenen.

Det har Artillery, der har lidt flere år på bagen end førnævnte to danske dødsmetalbands, også. Der er kun Michael Stützer tilbage fra den oprindelige folk, men selvom han nok trækker gennemsnitsalderen en anelse op i bandet, har han stadig spilleglæde, og den får alt, hvad den kan trække med lir på spaden til soloer, og publikum elsker det. Forsanger Michael Bastholm Dahls vokal passer godt til Artillerys gamle materiale og naturligvis på de plader, han selv medvirker på. Det var således ikke kun 'Legions' og 'Live by the Scythe', der lød godt, men også åbneren 'The Almighty', 'The Challenge, 'By Inheritance' og den afsluttende 'Terror Squad', der gik godt igennem denne lørdag aften. Artillery leverer fortsat thrash på et højt niveau.

Hatesphere leverer også. Når altså de får skruet op for musikken. Vokalen var ikke så høj i starten, hvilket publikum gjorde dem opmærksomme på, og så fik forsanger Esben Elnegaard Kjær Hansen ellers kommanderet lyden op, så man virkelig kunne høre forsangeren. Hatesphere er en sammentømret enhed, der i den grad har fået det til at fungere. Sange som 'Death Trip', 'Lines Crossed Lives Lost', 'New Hell...', 'Lies and Deceit' og 'Forever War' banker gennem Studenterhusets lydanlæg, og man fornemmer, hvordan Hatesphere har været i en stabil fase gennem længere tid.

Det er jo ingen hemmelighed, at der har været en del udskiftninger i bandet, men deres seneste line-up har været ganske stabilt, og kernen i Peter Lyse Hansen på guitar, førnævnte Esben på vokal, Mike Park på trommer og Jimmy Nedergaard på bas har været sammen i seks år og tre plader. Det kan høres, når de giver koncert. Der er en intern tro på hinanden, og det giver overskud til tant og fjas med hinanden og publikum. En charme, som også Illdisposed lever godt på. Hatesphere afvæbner i hvert fald publikum, og da de lukker af med 'Murderlust' og 'Sickness Within', er salen udmattet efter endnu en god dans med århusianerne.

Derefter var det blevet tid til de internationale navne. Det første er svenske Firespawn, der har Lars Göran Petrov i spidsen. Når manden ikke hygger sig med en udgave af Entombed, er han forsanger her, hvor han har fundet sammen med nogle erfarne herrer, hvis fortid i diverse svenske bands er så omfattende, at det vil kræve et nyt internet at liste dem op. Det er erfarne herrer, der har fundet et kunstnerisk pusterum, hvor de kan få lov at spille dødsmetal, som det lød, da Göteborg opfandt deres helt egen version af genren. Petrov er også, som han altid er. På godt og ondt. Snot og dåseøl blandes lystigt i hår og skæg, hvilket han er fuldstændig ligeglad med, måske endda på grænsen til stolt ligefrem. Det tager dog intet fra musikken. For det lyder godt. Både de første numre 'The Emperor' og 'Imperial Burning', der begge er fra deres første plade 'Shadow Realms'. Men det tager for alvor fart med 'Full of Hate', der er fra deres nye plade 'The Reprobate', som har den gode, melodiske feel.

Desværre er lyden ikke overbevisende, for at sige det pænt, så detaljerne i guitarerne går en anelse tabt længere nede i salen, og det buldrer lidt uheldigt for Firespawn. Det bliver ikke bedre, som koncerten skrider frem, hvorfor sange som 'All Hail, 'The Reprobate', 'Necromance' og 'Ruination' bliver svære at dechifrere fra hinanden nede midt i salen, hvorimod man godt kan høre dem oppe foran. En skam, for Firespawn er slet ikke så tosset endda.

Destruction er heller ikke sådan at kimse ad. Forsanger og bassist Marcel Schirmer, eller Schmier, som de fleste kender ham som, synes ikke at være ældet særlig meget, siden han sidst var i Aalborg. Han kan da også selv huske, at han var med på en af de første festivaler. Selv sagde han 2002 fra scenekanten, men det var nu på Aalborg Metal Festival 2003, at Destruction var hovednavn sammen med Napalm Death. Siden har de kun været på festivalen en enkelt gang i 2006, hvorfor det er mere end 10 år siden, de sidst har spillet på Studenterhuset. Heldigvis fik de indhentet det og taget revanche. De kan i den grad stadig spille tysk thrash, og selvom Michael Sifringer på guitar efterhånden er ved at se lidt bedaget ud, så er bandet musikalsk stadig sprællevende.

De får kværnet sig gennem 'Curse the Gods' og 'Nailed to the Cross', førend Schmier undrer sig over, at han ikke kan få øl. Så det leder de lidt efter, nærmest symptomatisk mens de spiller 'Total Desaster'. Men efter 'Antichrist' og 'Thrash Attack' kommer deres crew til undsætning med tre fadøl, og så kan de skåle med publikum, der i den grad er med på legen. Schmier tager en slurk og giver så fadøllen til en festivalgænger, der ganske imponerende griber den glas inklusive indhold. Så kan 'Butcher Strikes Back' sættes i gang, og de fugtede ganer kan brøle med, mens Destruction tygger sig gennem de sidste sange i 'Thrash Till Death' og 'Bestial Invasion'.

Bedre opvarmning til hovednavnet kunne man nærmest ikke ønske sig. Alle bands gav ganske underholdende og velspillede koncerter. Der var lige lidt knas med lyden hist og pist, men alt i alt var lørdagen på Aalborg Metal Festival 2017 mere end godkendt.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her