Black Christmas: Lørdag Populær

http://www.devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/60/e7/9d/-E2P6617-30-1419285508.jpg
22. December 2014    

Satyricon skuffede, men Sodom og Marduk sikrede, at festivalens anden dag ikke blegnede i lyset af Morbid Angels magtdemonstration dagen forinden.

Dato
20-12-2014
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen

At der var metalfestival i Norrköping var ikke til at tage fejl af under en spadseretur i byen lørdag formiddag. Det lignede næsten en regulær invasion, sådann som de sortklædte mennesker fyldte godt op på byens barer eller stod og sniksnakkede over alt i gadebilledet.

Devilutions udsendte var naturligvis flere gange behjælpelig med at pege spørgende personer i retning af Systembolaget – forretningerne, der som de eneste må sælge alkohol, og hvor selv granvoksne mænd med skæg og tiltagende gråt hår bliver spurgt om ID.

Ak ja, svenskerne har deres helt egen mystiske forhold til deres alt for dyre sprutdråber. Til gengæld har de ingen problemer med at servere øl i glasflasker til festivalen, så man vadede rundt i glasskår, eller, endnu værre, kunne blive vidne til grimme episoder, hvis uheldige typer i deres brandert kaster flaskerne på scenen. Det var der heldigvis intet af i Norrköping. Festivalen var ikke udsat for aggressive indslag, hvilket jo som oftest også kendetegner kulturen.

Enhver festival med respekt for sig selv har også fokus på fankulturens samlerdyrkelse, så ved siden af spillestedet lå en bygning, der husede både barområde og det såkaldte Black Market med stande, som solgte cd’er, plader og merchandise.

Så frem for at opleve dagens to første og mindre kendte bands blev tiden brugt på at trawle standene igennem efter nye klenodier til samlingen. Og ikke mindst få hilst på både Sodom og Marduk, der stillede op til signering af merchandise. Sådan er det. Den indre dreng lever skam stadig, når muligheden for at hilse på Tom Angelripper byder sig!

Blackened død af den gamle skole

Dagens første musikoplevelse kom derfor i form af Necrophobic, som undertegnede også oplevede på årets Sweden Rock Festival. Og de er altid et gensyn værd. Det svenske band er opkaldt efter Slayers sang af samme navn og var med dannelsen i 1989 med til at danne skole inden for blackened death metal.

Igennem 45 minutter stod den på alt  godt fra bagkataloget. ’Astaroth’ og ’Furfur’ fra seneste udgivelse, ’World of Lilithu’ holder hele vejen, men titelnummeret fra debutpladen og hovedværket, ’The Nocturnal Silence’, høstede koncertens største bifald. Ganske som ventet. Den plade er suveræn. Showet bar dog præg af, at den helt store skare af publikum endnu ikke var troppet op på nuværende tidspunkt, så kemien mellem bandet og publikummet aldrig helt rykkede igennem. Ærgerligt nok. (karakter: 3/5)

Sort thrash bed ikke fra sig

Fremmødet voksende, da black-thrasherne Aura Noir stod på scenen en halv time efter, at svenskerne forlod den. ’Deep Tracts of Hell’ fra 1998’er-pladen af samme navn åbnede nordmændenes aggressive udgydelser og igennem en time fræsede de fire musikere løs, mens bassisten Apollyon og guitaristen Aggressor skiftedes til at håndtere vokalen.

Som bekendt består kvartetten ikke bare af hvem som helst. Samlet tæller deres nuværende og tidligere bands legendariske navne som Immortal, Satyricon, Dimmu Borgir og Mayhem blot for at nævne de få vigtigste.

Aura Noir var årets hovednavn på Metal Magic Festival, hvor vores anmelder skrev at ”black-thrashens konger væltede alt” og gav dem topkarakteren 666. Sådan er Aura Noir ganske præcis, når de er i stødet, men det var ikke rigtig tilfældet her tidligt lørdag aften. Jovist, de fyrede godt op under kedlen med djævelske skæringer som ’Hell’s Fire’, ’Snake’ og ’ Iron Night/Torment Storm’. Spilletidspunktet var nok bare en anelse for tidligt på aftenen, til at festen for alvor gik amok, og med lørdagens tre resterende navne i vente, ja, så bed Aura Noirs sorte thrash bare aldrig fra sig. (karakter: 3/5)

Sodom sejrede igen!

Det gjorde den efterfølgende tyske trio derimod. Sodoms thrash har uden tvivl været en inspiration for alle festivalens øvrige navne. Tag bare bookleten til Marduks ’Those of the Unlight’, hvor svenskerne ses i trøjer med Sodom.

Helt som ventet var der også godt pakket i salen, da Tom Angelripper og de andre gik på scenen. Og der var ikke så meget unødigt pis med tyskerne, der satte barren højt ved at lægge ud med ’Agent Orange’. I alt fire numre spillede de fra en klassiske plade, hvorfra de sluttede af med en frådende, velspillet udgave af klassiske ’Ausgebombt’.

Da Sodom tidligere på dagen gav autografer, spurgte en fan, om de ikke nok kunne spille ’Burst Command 'til War’.

”Vi har fået en forespørgsel på et nummer. Det er ikke sikkert, vi kan huske den, men nu prøver vi sgu,” lød det så fra Tom Angelripper halvvejs inde i koncerten. Og så var der ellers en fan, der fik sit ønske om at høre et meget sjældent livenummer opfyldt. Sådan skal de sgut være. Sodom er indbegrebet af et true metalband, der er såvel sympatiske, som garanter for at levere et skråsikkert show. Måske ikke lige så velspillende og tændte som tidligere i år på både Sweden Rock Festival og Wacken Open Air, men selv et Sodom i næstebedste version er mere værd end så mange andre bands i deres bedste version! (karakter: 4/5)

Verdenspremiere på 'Frontschwein'

Så var det ellers blevet tid til gensyn med bysbørnene. Et døgn tidligere var det hele ’Panzer Division Marduk’. Nu var det så ’Those of the Unlight’s tur til at komme i sin helhed. Igen var der diabolske smæk på. Det unge trommetalent Fredrik Widigs tonsende sig igennem den klassiske plade fra 1993, hvor især den mørke ’On Darkened Wings’ fremstod som højdepunktet. Til gengæld var det tydeligt, at den her plade bare ikke har samme voldsomme format, som ’Panzer Division Marduk’ besidder.

Derimod fortsatte ondskaben på glimrende vis over i den kuldefremkaldende ’Serpent Sermon’ og blev efterfulgt af debutens ’The Black’. En passende titel på den musikalske palet Marduk maler med. De er vel black metallens svar på Slayer, der igennem 25 år ikke har afveget fra deres brutale stil eller skåret ned på det krigsimage, de gør sig i.

”Ein, zwei, drei, vier,” skreg frontmand Mortuus, og så høvlede ’Warschau’ derudad, inden koncerten blev rundet af med en live-verdenspremiere på titelnummeret fra den kommende januarplade ’Frontschwein’. Hvordan lød det nummer så? Gæt engang. Det lød som Marduk og kun, som Marduk kan lyde. 25 år senere og stadig bannerførere inden for den ekstreme og rå black metal. (karakter: 4/5)

Satyricon tabte pusten

Sådan har stien ikke været for lørdagens hovednavn, Satyricon. De har udviklet sig gennem tiden. Fra den benhårde black metal på hovedværket ’Nemesis Divina’ over deres black n’ roll på ’Now, Diabolical’ til den seneste og selvbetitlede plade, der søger en mere stemningsfulde og sløvere blanding af de fornævnte plader.

’Satyricon’ er en glimrende plade, men live må vi nok erkende, at numrene har svært ved komme til deres ret. Faktisk punkterede de nye sange oplevelsen denne aften. Koncerten startede ellers aldeles fremragende.

Scenen var badet i mørke. Spotlyset ramte trommesættet, hvor Frost sad til rette bag den store opsætning og tævede løs på tammerne til en forlænget intro med den krigsbuldrende start på titelnummeret til ’Now, Diabolical’. Sådan kom Satyricon godt fra start, og publikum fortsatte entusiastisk med at synge med på omkvædet i ’Black Crow on a Tombstone, der fulgte efter.

Engagementet både på scenen og blandt publikum blev ikke mindre på de aggressive hits i form ’Filthgrinder’, ’Repined Bastard Nation’ eller klassikeren på det norske modersmål, ’Forhekset’.

Så sev luften ellers ud af den sorte ballon med ’Nocturnal Flare’  og ’The Infinity of Time and Space’, der med en samlet spilletid på et kvarter drænede publikum for den sidste energi, der var tilbage efter to dages festivitas. Det virker simpelthen som dårlig timing at levere de her to numre efter midnat på en festival.

De efterfølgende vanlige hits i form af ’The Pentagram Burns’, ’Fuel for Hatred’, ’K.I.N.G’ og ’Mother North’ sikrede nu nok Satyricon sejren på målstregen, men at præcis de numre også kom til sidst, vidner om et band, der efterhånden har kørt i den samme rille i alt for lang tid.

De har nok selv erkendt det. Til foråret drager Satyricon på en europæisk turné, hvor nordmændene lover, at det bliver deres mest interessante turné med sjældent hørte numre. Det virker som en god og fornuftig beslutning.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her