Copenhell 2015: Torsdag

For sjette år blev det tid til Copenhell, og torsdag åbnede festivalen med gode koncerter fra både danske og internationale bands, mens vejret var irriterende.

Efter et helt års ventetid var det igen tid til at betræde betonen på Refshaleøen og vandre fra scene til scene for at lade sine øregange blive masseret af tung musik. Copenhell 2015 var en realitet torsdag eftermiddag. Folket stod klar bag hegnet, mens sikkerhedsvagterne gik hvileløst rundt med øret i deres samtaleanlæg for at høre, hvornår det sidste hegn nede bag Hades-scenen blev lukket, så folk kunne blive lukket ind på pladsen. Alt imens hyggede fotografer sig med publikum på hver sin side af hegnet, og Sort Søndags Anders Bøtter stod klar til at filme det øjeblik, hvor der blev givet grønt lys.

Det grønne lys kom et par minutter forsinket, og så var der ellers stormløb ned gennem madboderne og hen mod scenerne, mens arrangørerne stod i midten af det hele og så det øjeblik, de har ventet på i 362 dage. At Copenhell igen lever. Festen er startet, der er trykket på knappen, og uanset hvad der sker derefter, gælder det bare om at følge med, for nu er der ingen vej tilbage. Det meget lidt overraskende er naturligvis, at alt gled som i olie. Festivalen blev afviklet, og fans fik det, de kom efter. Masser af musik.

Det hele starter på Pandæmonium, da danske Konkhra sætter fart på med deres dødsmetal. Allerede her viser vejret sig desværre fra den mere ustadige side, da en regnbyge indvarsler et alt for varierende vejrlig denne torsdag eftermiddag, aften og nat. Kort tid derefter går Life Of Agony på og åbner Hades. Her var der stimlet masser af folk frem, nok ikke mindst fordi de skal se, hvordan forsanger Mina Caputo ser ud og lyder. Hun var i storform, og fans gik ikke skuffede derfra.

Helviti-scenen skulle også åbnes, og det blev den af A Day to Remember, der med amerikansk underholdning fik sparket liv i kludene på det sidste lydanlæg, og derefter gik det ellers slag i slag med masser af både danske og udenlandske bands på programmet. 

Til husarerne havde arrangørerne hentet Butcher Babies, der kunne få enhver ungersvend til at fortabe sig i de dybe, plasticudskårne kavalergange. Der var heldigvis også mere seriøse indslag såsom dødsmetallens største navn nogensinde i form af Cannibal Corpse.

Trækplastrene var dog klart Body Count med Ice-T, Suicidal Tendencies med flere på scenen end nogensinde før, Saint Vitus og naturligvis mægtige Slipknot, der agerede hovednavn. Body Count med rapperen Ice-T i front er ikke et band, vi ser så ofte i Danmark. Det samme kan siges om flere af de andre navne på Copenhell 2015, hvilket er med til at gøre festivalen mindeværdig. For her var virkelig mulighed for at få afkrydset nogle af de bands, der ellers ikke er så nemme at komme i nærheden af.

Der var også noget af det lidt nyere i form af Iron Reagan, mens der for natteravnene var koncerter med Exodus uden Gary Holt og Night Fever. Selvom vejret ikke altid viste sig fra sin bedste side, forblev humøret højt hos de fleste, og der blev moshet, headbanget og givet horn i rigelige mængder op mod scenerne, der til gengæld kvitterede med masser af gode oplevelser. Enkelte koncerter vil nok ikke blive husket for al tid, men Body Count, Life of Agony og Slipknot levede bestemt op til deres status. 

Torsdagen var også denne anmelders mulighed for at vandre lidt rundt på må og få og danne sig et indtryk af festivalen. For der er sket meget siden den første udgave i 2010. Vi har været med alle årene, og det har været spændende at se, hvordan festivalen er vokset og har udviklet sig. Det er sommetider i de små detaljer, man finder forbedringerne, der er med til at gøre helhedsoplevelsen bedre for publikum. Skiltene rundt omkring, der viser dagsprogrammerne kronologisk, er blot ét af de tiltag, der ikke nødvendigvis stjæler en masse opmærksomhed, men tjener et godt formål, der betyder, man ikke behøver fedte med et program, der bare bliver mere og mere slidt, som festivalen skrider frem. Tak for det.

Udvalget i madboderne er også nået et ganske højt niveau i forhold til det første år. Nu er der virkelig noget at vælge imellem, uanset om man er til stegt flæsk, burgere, thaimad, pandekager, burritos og alt derimellem. At kunne hvile kroppen i et varmt bad, afprøve evnerne med sværd og kålhoveder eller udløse noget indestængt vrede over gamle biler er blot en del af de tiltag, der er med til at gøre Copenhell til en helstøbt oplevelse, der ikke kun handler om musikken, men om at skabe en stemning, der er helt unik for det folk, hvis humør, venlighed og livsglæde står i skærende kontrast til den farve, som de fleste af os vælger, når torsoen skal indhylles i bomuld. Ikke engang ligmaling kan fjerne smilet inde bagved.

Det kunne det heller ikke, da vi forlod pladsen, efter Exodus havde revet Hades et nyt... en lang og god dag var færdig på den farlige side af midnat, og denne anmelder kunne smide stængerne op på sofabordet med lidt natmad og glæde mig over, at selvom jeg syntes, at dagen havde været lang for ryg og lænd, så var der nogle folkevalgte politikere, der stadig stod rank i Folketingssalen på den grumme side af 2 om natten. Derfor gjaldt det om at få fyldt noget indenbords, slukke for flimmerkassen og komme i seng og lade batterierne op til en mindst lige så lang og begivenhedsrig fredag.

Se alle torsdagens anmeldelser her:
Konkhra
Life of Agony
A Day to Remember
Butcher Babies
Cannibal Corpse
Iron Reagan
Body Count Feat. Ice-T
Suicidal Tendencies
Slipknot
Saint Vitus
Exodus
Night Fever