HateSphere Tourdagbog Del 3

Denne uges tourdagbog kredser om den rolle, vi som supportband bliver sat i, og som blev uhyre tydelig den forgangne uge. Men der blev også tid til druk.

Jeg sidder i den herligt afkølede turbus uden for spillestedet i Lissabon. Det har regnet hele dagen, så luftfugtigheden er ufatteligt høj.   

Målt på tidligere supporttours får vi på denne tur umådelig god behandling og er som sådan blevet accepteret som en integreret del af crewet. Alligevel bliver man som supportband sat i en art lærlingerolle og skal lægge øre til og få skyld for meget.    

I bussen får vi gerne skylden, hvis en dør står åben, eller bay’en (bussens bagagerum) ikke er blevet låst, selvom vi måske er de eneste, der konsekvent husker at lukke og låse. Backstage, som vi hver aften (allernådigst) har fået lov til at dele med Hypocrisy, er det gerne os, der får skylden for al svineriet, der som måske bekendt opstår ud af det blå, når man sætter 16 mænd i samme rum. Som Bruno (TM) udtrykte det, så ved hans crew præcis, hvad det indebærer at være på tur, ergo må det være os, der forårsager rodet og glemmer at lukke og låse døre. Men med efterhånden mange turnéer og urimelige turmanagere under bæltet lærer man høfligt at overhøre disse beskyldninger og blot sige ja og amen.

Vi har jo vores egen lærling med (Nikolaj), som naturligt nok lader sig frustrere af Brunos momentvise, nedladende formaninger. Samtidig skal han stå model til vores lærdoms- og visdomsord om livet på landevejen. Han kan ikke have det nemt. Han har imidlertid indtil videre gået til tingene med oprejst pande, spillet røven ud af bukserne aften efter aften og taget imod vores mere eller mindre gode råd.   

Summa summarum: Man må sluge meget lort, når man er på turné som support.

For imidlertid lige at følge op på sidste del af føljetonen, så var koncerten i Sofia helt vanvittig. Pitten var konstant i gang. Et par dage senere spillede vi i Zagreb, som for vores vedkommende har taget prisen som det absolut kedeligste og mest ligegyldige show. Der var masser af mennesker, men ”HateSphere spiller ikke rendyrket undergrundsdødsmetal”, så vi blev ikke levnet mange chancer.

Om en koncert har været god eller mindre god, så har det efterfølgende tema imidlertid været det samme: DRUK. Der er blevet hevet nogle heftige branderter hjem på det seneste. Jeg tilbragte blandt andet en hel eftermiddag med tømmermænd på et hårdt backstagegulv i går i Madrid, fordi bussen ikke kunne parkere i nærheden af spillestedet. Jeg kunne nærmest heller ikke samle mig til at gå på scenen om aftenen. Helt kvæstet. Natten inden havde festen i bussen nemlig ingen ende villet tage. Der blev hældt den ene drink efter den anden op. Jeg nassede snus hos Peter Tägtgren, og Mike fik testet hans viden og kærlighed til dansk musik. Kim Larsen har åbenbart en speciel plads i Peters hjerte.

Det er blevet tid. Vi skrives om en uge.