Meget lidt is på koen Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/9f/0e/fb/-T1X0039-93-1422323976.jpg
26. Januar 2015    

Lørdag, godt et halvt år før landets største metal- og rock-festival, hyldede Copenhell den danske scene med en succesfuld showcase på Lille Vega.

Kunstner
Spillested
Dato
24-01-2015
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Lørdag aften var man, hvis man ved, hvad der er godt for én, i Lille Vegas lokaler for at drømme sig væk fra sne og kulde til en forsmag på festivalsæsonens komme med When Copenhell Freezes Over. Aftenen startede tidligt på Ideal Bar med paneldebat om, hvad den danske heavy-lyd er, før det egentlige arrangement blev skudt i gang. Der blev diskuteret lidt frem og tilbage, uden at der kunne formuleres nogen egentlig definition; måske er vi simpelthen for småt et land omgivet af for stærke inspirationer til, at vi har fundet vores helt eget særpræg.

Heldigvis var der mere end paneldebat at glæde sig til. Copenhell havde nemlig stykket et solidt og alsidigt program bestående af nogle af dansk metal- og rock-undergrunds stærkeste upcoming navne sammen til et forhåbningsfuldt og oplagt publikum.

Paceshifters

Programmet startede med hollandske Paceshifters i Loungen; en trio, der efter sigende skulle spille garagerock, men mest af alt lød som en blanding af indierock og harmløs Hot Topic-poppunk – lidt for kedelig metervare-ligegyldighed. Om publikum var af samme mening, eller om det slet og ret var for tidligt på aftenen til at være kommet op i gear, ved jeg ikke, men der var ikke meget mere end et par nikkende hoveder at spore. Applauserne mellem numrene blev dog større, som sættet skred frem, og tempoet blev sat op, men nogen speciel koncertoplevelse var det ikke. Aftenens internationale navn var altså en klar skuffelse for mig, da jeg havde håbet på mere.

Deus Otiosus

Bandet, der åbenbart er Københavns oldschool dødsmetal-helte, har aldrig rigtig sagt mig noget, men jeg tænkte, jeg ville give dem en chance mere. Men nej, heller ikke denne gang blev jeg overbevist. På trods af en udførelse, der oser af tiltro til egne evner, er det simpelthen for kedeligt, klichefyldt og halvhjertet rent sangskrivningsmæssigt. Det er som om, det ikke bliver til mere end lige netop nok til at nå op og røre oprykningsgrænsen til de stores liga, og det er bare ikke godt nok. Men et eller andet må folk synes, de kan, for forreste halvdel af publikum i Stauning-salen var vågne og med under det meste af bandets scenetid.

Hexis

Der blev bedt om at få alt lyset slukket, og som Loungen blev mørklagt, brød helvede løs i stroboskoplys og guitarstorm! Inden for få sekunder fra startskuddet lød, var bandets forsanger, Filip, ude blandt publikum, hvor han leverede aftenens første crowdsurfing. I tumulten var der en pige forrest i publikum, der fik revet en dermal-piercing ud: Hexis udgød aftenens first blood, og med ét var Lille Vega varmt. Bandet leverede med stor effekt deres kaotiske black og hardcore-blanding, der regnede ned over et aktivt moshende publikum som en visuel og auditiv blitzkrieg.

Efter showet fik jeg at vide, at sættet kun varede tyve minutter, men jeg var alligevel fuldstændig mættet af indtryk. Hexis leverede en hæsblæsende oplevelse, der udtrykte en overvældende ægthed og et show, der faktisk føltes farligt, mens man var vidne til og deltog i det.

Fossils

Instrumental-duoen Fossils spiller tung og ligetil metalfræs, der leveredes yderst overbevisende, og Stauning-salen var fra starten fyldt til bristepunktet. Under sættet gæstedes scenen også af Jacob Bredahl (ex-Hatesphere, The Kandidate), hvis vokal gav duoen endnu mere pondus – måske man skulle overveje en fastansættelse? Også her var publikum med, og under sidste nummer fyldte moshpitten noget nær en tredjedel af salen.

Dog kan det være, at man fra Copenhells side fremover skal overveje, om Lille Vega er blevet for lille til arrangementet, eller om man simpelthen skal lukke færre ind til næste år. Der var i hvert fald en mærkbar pladsmangel under specielt Fossils’ koncert.

Night Fever

Jeg har før rost Night Fever for at være gode live, og lørdag aften var ingen undtagelse; på sekunder forvandledes Loungen igen til en sveddryppende, moshhule – og sikken fest! Den læderklædte frontmand Salomon betvinger svedende, men helt uden problemer publikums opmærksomhed bevæbnet med tordnende øjne og singalong-venlige omkvæd. Night Fever var rødglødende denne aften og leverede en lang række moshpit-venlige hardcore-perler! Ja, hvad skal man sige, når alt bare spiller sammen og går op i højere enhed? Hvis alle bands var bare lidt mere som Night Fever, ville alt være bedre! Dette er en tidlig, men helt klar kandidat til årets koncert!

Förtress

Stiv pik og håret tilbage-rock, blærerøvsrock, knallertbøllerock... Kald det, hvad du vil, men der er vist ingen tvivl om, at Förtress har taget rock-Danmark med storm – specielt på live-scenen. Förtress er netop først og fremmest et live-band, og det beviste de også lørdag aften, hvor de sluttede en forrygende aften på et stadig fyldt Lille Vega af med et brag af en koncert. Hvad Förtress mangler i store kompositioner og sangskrivning, leverer de tifold i spilleglæde og showmanship, og det er svært ikke at blive revet med på trods af træthed efter voldsom mosh-aktivitet aftenen igennem.

When Copenhell Freezes Over 2015 var et rigtig flot sammenstykket og yderst fornøjeligt arrangement, hvor programmet og specielt skiftet mellem Stauning-salen og Loungen virker upåklageligt. Det eneste, der for alvor trak karakteren nedad, var pladsmangel, Vegas altid for dyre fadøl og Paceshifters ligegyldighed og manglende relevans for arrangementet udover forsøget på at opnå goodwill fra udlandet. Den danske undergrundsrock- og -metalscene lever på bedste velgående, og det bliver yderst spændende at se disse og andre bands' fremtidige færd herhjemme og forhåbentlig også i udlandet.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her

Har du allerede en profil? så eller Opret en profil