Metal Magic '15: Torsdag

Metal Magic slap i det store og hele godt fra årets åbningsdag, hvor især danske og svenske bands gjorde sig bemærkede.

Ah, Metal Magic. Det er nu engang den festival, jeg bedst kan lide. Dagen starter naturligvis med den klassiske bustur arrangeret af Deadbangers, der vel snart har arrangeret flere busture, end de har udgivet numre af det magasin, der var Deadbangers' start.

Busturen forløber som den plejer med anekdoter og rangeringer af album og godt selskab og relativt fredeligt. Midt på Fyn er der dog en gæst, der forsøger at skabe samme stemning som 3 minutter og 11 sekunder inde i ">dette klassiske indslag fra TV2 Østjylland. En finsk gæst er meget utilfreds med, at man ikke må ryge inde i bussen, og vælger at markere sin utilfredshed på korporlig vis over for bustursarrangøren. At ryge i bussen og så angribe arrangøren af busturen fysisk virker ikke som den optimale strategi for at nå Metal Magic, og han får da også klippet armbåndet og bliver sat af bussen. Fint med mig, Metal Magic er en fredelig festival.

En dansk trio

Vel ankommet ser jeg et par numre med danske Deiquisitor. Ringsted-bandet spiller en temmelig ond, fortættet og brutal dødsmetal, som jeg vist ikke er helt klar til så tidligt på dagen, selvom de egentlig gør det godt. Særligt trommeslager HBC (Luciation, Nastrand, Ogdru Jahad o.m.a.) imponerer med sin overlegne kunnen, der lader til at være helt ubesværet. Bandets massive lydbillede brydes dog op af nogle guitarsoloer, hvor jeg er mindre begejstret for lyden, der føles lidt tynd her.

Thrash-bandet Impalers får jeg ikke set. Jeg tænker, at de alligevel spiller forholdsvis tit, så godt selskab og en hvid vand med brus (man er vel på festival) var mere tillokkende. Det blev til en halv koncert med Undergang med samme begrundelse; dem ser jeg senere på måneden i København, men her gjorde de det temmelig godt. Man kan godt glæde sig, til de rammer KB18 som opvarmning for StarGazer.

Danske Iniquity aflyste på festivalen i 2013 og spillede så et lovet erstatningsshow i år, hvor de blandt andet spillede hele debutpladen 'Serenadium', der regnes for en klassiker i dansk dødsmetal. Med skam i stemmen må jeg melde, at bandet aldrig rigtig har sagt mig det store, men Iniquity-kendere talte endog meget varmt om koncerten bagefter.

Øllet dumhed og fejlplaceret coverband

Ronnie Ripper's Private War var der en del af mine venner, der havde set frem til. Den havenisselignende Ripper, der utroligt nok kun er 41, men ligner en mand i slutningen af 50'erne, er blevet lidt af kultfigur pga. sin fortid i Gehennah og nutid i Turbocharged. Ronnie Ripper's Private War er et soloprojekt, der vist aldrig skulle have været udgivet, men blev det alligevel. Under trusler om fremtidig udelukkelse fra festivalen var Ripper så blevet "overtalt" til at spille med et til lejligheden sammensat band, blandt andet bestående af festivalarrangøren selv. Som antydet med Gehennah-medlemskabet var projektet grim, punket metal med enkelte thrash- og Venom-elementer. Det var dumt, det var øllet, og alle sangene hed sådan noget som 'Second Class Citizen', 'Thrash Metal, Satanism & Alcohol' og 'Everybody Just Fuck Off'. Man kunne med andre ord mærke sin intelligenskvotient dale, som sættet skred frem. Jeg er nu ikke blevet medlem af kulten, men jeg forstår godt kultpotentialet. Et rædselsfuldt cover af Rolling Stones' 'Paint it Black' blev det også til. Har man nogensinde hørt et godt metalcover af den sang?

Hvis man spiller kl. 20:30 på Metal Magics hovedscene som gendannet 80'er-band, så kan man – med mindre man som Bömbers er booket som coverband – måske forvente en vis lyst til at spille egne numre. Ikke hos Release the Maltese Falcon, der består af gamle Maltese Falcons sanger med medlemmer af et lidt mere glemt dansk band, Release, som backing. Der blev spillet Black Sabbath-covers, der blev spillet Deep Purple-covers, der blev spillet Judas Priest-covers og så videre. Nu og da blev det til en af deres egne sange, sådan lidt pligtskyldigt. Covervalgene var ikke engang særligt interessante eller spændende valg; kun de mest kendte var valgt. Jammerligt kedeligt, og jeg forstår ærligt talt ikke den fine placering til et coverband. Ligeså lidt som bandets placering, faktisk. Bandet spiller normalt som et tributeband ved navn Black Purple. Hvis de alligevel har tænkt sig at holde sig til det, hvorfor så ikke bare spille under det navn. De burde dog i den grad have holdt sig fra Black Sabbaths 'Children of the Sea', som blev hevet ned på bodeganiveau på en ret uskøn måde. Men de og en pæn del af publikum så nu ud til at hygge sig meget godt.

Så var der straks mere at komme efter hos Dwell. Med medlemmer fra bl.a. Altar of Oblivion, Vein, Cerekloth osv. spillede bandet en absolut mere end godkendt koncert med deres doom/death. Skal man kritisere noget – og det er ikke så meget en kritik – kan man sige, at growler JBP har en temmelig distinkt stemme, og at Dwell derfor let kan mindre lidt rigeligt om hans andre projekter på grund af stemmen. Men det skal såmænd ikke ligge Dwell til last.

Hovednavnet Candlemass er anmeldt andetsteds. Det var en formidabel koncert og et højdepunkt på festivalen, selvom man med så gammelt et band altid kan ønske et par småjusteringer i sætlisten.

StarGazer er ligeledes anmeldt andetsteds med deres på mange måder fine koncert, der til gengæld måske ikke have det optimale tidspunkt.

Derefter bliver aftenen en kende sløret, men jeg husker dele af Relentless som ganske ok. Der havde andre prioriteter dog endegyldigt overtaget. Selvom venlige mennesker forsøgte at lokke mig med på bodegaen Generalen for at se Scent of Pain, var jeg dog heldigvis snedig nok til at begive mig ned i teltet. Der er jo også en dag i morgen, og vi bliver jo også ældre. Ikke mindst på Metal Magic.

Se de individuelle anmeldelser fra torsdagens Metal Magic her:
Candlemass
StarGazer