Metal Magic Festival 6: Lørdag

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/85/8c/52/23669_-e2p5736-1373970257.jpg
15. Juli 2013    

På festivalens sidste dag bragede solen atter hele dagen og gav publikum den rette tørst efter såvel øl som metalmusik.

Dato
13-07-2013
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen

Dagens program var ikke mindst præget af en hel række italienske bands på festivalens indendørsfestival, hvor fire bands fra støvlelandet afløste hinanden i form af først Black Oath efterfulgt af henholdsvis Mortuary Drape, The Black og endelig Violentor, der afsluttede årets festival. Inden da havde indendørsscenen dog først lagt gulv til bl.a. danske Horned Almighty samt ikke mindst det tyske thrash metal-band Ketzer, der gav en virkelig fin koncert.

På udendørsscenen var festivalen ramt af afbud, da den planlagte koncert med hollandske Martyr blev erstattet af de svenske thrashere Turbocharged, der allerede tidligere har gæstet Metal Magic Festival.

Thrash fik publikum også med Artillery, der spillede en fin koncert. Inden Artillery havde australske Vomitor været på scenen og leveret en omgang ikke særligt inspirerende dødsmetal.

På udendørsscenen lukkede og slukkede Dødheimsgard med en omgang lynhurtig norsk black metal. Desværre var denne koncert ikke den bedste på festivalen rent lydmæssigt, og meget af vokalen såvel under som mellem sangene druknede i larmen fra forstærkerstøj.

Alt i alt var Metal Magic Festival 6 endnu et fornemt metalarrangement. Måske var hovednavnene på udendørsscenen ikke helt på niveau med sidste år. Men endnu en gang blev der serveret et godt og varieret program, som dårligt kan have skuffet de mange fremmødte metalfans.

Læs vores anmeldelser af fredagens koncerter her:

GOAT

BLACK OATH
ARTILLERY
DØDHEIMSGARD

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her